Lam Yik Fei/New York Times/Ritzau Scanpix
Mission Lady Liberty
Kunst og kreativitet samler og driver Hongkongs demokratibevægelse, som i flere måneder har taget kampen op med byens styre og kinesisk indflydelse. AMNESTY tog med en gruppe demonstranter for at redde resterne af bevægelsens ikoniske statue Lady Liberty
Malene Haakansson
Kl. 19.30 mødes de første, der skal med på missionen. Én efter én kommer de op ad rulletrapperne på Lok Fu metrostation i Hongkong. To af dem kender hinanden i forvejen. De andre har kun været i kontakt med hinanden igennem den krypterede chat-app Telegram, som er den lederløse demokratibevægelses mest anvendte måde at koordinere aktioner på.
De er alle yngre mænd og griner, da jeg spørger dem, om de stadig er studerende. Det er de ikke. Jeg finder senere ud af, at de er alt fra folkeskolelærer til arkitekter og 3D-designere. De har sorte tætsiddende træningsbukser på under et par shorts, og er iført sorte t-shirts og vandresko. Alle har en maske på, som dækker næse og mund. De er bange for at deres ansigter bliver filmet af de mange overvågningskameraer, som er sat op overalt i millionbyen.
Alle har en lille vandrerygsæk på, som er fyldt op med snacks og vand. Den ene af mændene hiver sin pandelygte frem og kommer nye batterier i for at sikre sig, at der lys til hele turen. Teamet skal op på toppen af det historiske bjerg Lion Rock, hvor de skal redde resterne af et af de markante symboler for Hongkongs demokratibevægelse – frihedsstatuen Lady Liberty.
Den tre meter høje statue af en såret demonstrant med sikkerhedshjelm, beskyttelsesbriller og maske er blevet brugt i flere af de store massedemonstrationer. I den ene arm holder hun et sort flag, hvor der står: Revolution i vores tid. Befri Hongkong.
Det var meningen, at Lady Liberty skulle tilbringe sin sidste tid på toppen af det løveformede bjerg med udsigt ud over Hongkong. Men hun overlevede kun 24 timer på toppen, før modstandere af demokratibevægelsen sprøjtede rød maling på hende, og skubbede hende ud over kanten.
Lady Liberty på toppen af Lion Rock i Hongkong. Foto: Kwan Kung Temple Handout/EPA/Ritzau Scanpix
Statue skal støtte frontlinjen
For foden af det 500 meterhøje bjerg støder flere mænd til. I alt 10 skal være med til redningsaktionen. De griner og snakker, imens de med hurtige skridt tager de første mange trapper mod toppen. Bjerget er stejlt, så selvom de alle er i god form, hagler sveden af deres pander i den 25 grader varme aften.
Lyset fra pandelamperne viser vej. Igennem det tætte buskads, træer og bambus kan man se byen glimte i det fjerne. Den brusende bilstøj fra den syv millioner store by bliver lavere og lavere, jo højere vi kommer op ad bjerget, imens lyden af syngende cikader tager til.
Ideen med at skabe en frihedsstatue som symbol for demokratibevægelsens kamp kommer fra en række kunstelskere med vidt forskellige baggrund. Det fortæller en af medlemmerne af Lady Liberty’s kernegruppe.
”Vi er en gruppe af fredelige demonstranter, som ville være med til at skabe noget, som kunne være med til at holde modet oppe på dem, der står i forreste række i demonstrationerne. Vi vil vise dem, at selvom vi ikke står ved siden af, har de vores støtte, og vi står lige bag dem,” fortæller en mand i 40’erne.
Lige som de andre i Lady Liberty gruppen, vil han gerne forblive anonym af sikkerhedsmæssige årsager. Han vil dog gerne fortælle, at han underviser på Hongkongs universitet. På de sociale medier går han under dæknavnet Skywalker.
Han fortæller, at i modsætning til demokratibevægelsen for fem år siden, ved demonstranterne i dag, hvor vigtigt det er, at de holder sammen uanset, om de betegner sig selv som fredelige demonstranter eller frontlinje demonstranter, som også bruger voldelige midler.
Den såkaldte paraplybevægelse, som også kæmpede for demokratiske valg tilbage i 2014, blev opløst efter at have besat et offentligt område i 79 dage. Politiet endte med at rydde området for demonstranter og anholdte lederne af bevægelsen.
Fyldt med symboler
Kigger man nøje på Lady Liberty er hun fyldt med symboler og referencer til markante hændelser i den nuværende demokratibevægelse, som i over fem måneder har forvandlet Hongkong til en kampplads mellem demonstranter og lederne af byens lokale regering.
”Det ene glas på Lady Libertys beskyttelsesbrille er smadret og henviser til en kvindelig demonstrant, som blev ramt af politiets gummikugler i øjet. Hun blev symbolet på politiets voldsomme håndtering af demonstranterne,” forklarer Skywalker.
Lady Liberty’s maske symboliserer det mod, som demonstranterne udviser, når de trodser politiets brug af tåregas.
Og så har statuen også en en regnfrakke ovenpå sin rygsæk, som referer til en demonstrant, som ville begå selvmord og faldt ned fra et indkøbscenter iført en gul regnfrakke.
At statuen er hvid, er heller ikke en tilfældighed. Det refererer til den ti-meter høje og hvide demokrati-gudinde, som studenterne på Den Himmelske Fredsplads i Beijiing rejste i 1989, som symbol på deres frihedskamp mod det kommunistiske styre. Studenternes frihedsgudinde blev smadret, da det kinesiske militær blev sat ind og ryddede pladsen og dræbte demonstranterne.
Kreativitet udvikler bevægelsen
Lady Liberty er blot en ud af mange kreative initiativer, som er kendetegnende for Hongkongs demokratibevægelse. En anden idé, som har bredt sig, og er blevet gentaget i alle mulige versioner, er de såkaldte Lennon Walls.
Overalt i Hongkong er der vægge i det offentlige rum, som bliver fyldt med farvede post-it sedler med forskellige ytringer om bevægelsen. Lennon Walls fungerer også som offentlige opslagstavle for, hvilke demonstrationer og aktiviteter, man kan deltage i.
Den første Lennon Wall blev skabt i Prag i 1980, da Beatles sangeren John Lennon blev dræbt.
Kilometerlange menneske-kæder, hvor folk står ved siden af hinanden med deres mobiltelefoner tændt og råber forskellige slogans, er en anden populær måde at demonstrere på.