Efter researchmissioner i Rakhine-provinsen i Myanmar kan Amnesty International dokumentere, at militæret siden januar har begået nye krigsforbrydelse mod civile fra flere af provinsens etniske grupper.
Mindre end to år efter omverdenens fordømmelse af militærets voldelige etniske udrensning af rohingyaerne i Myanmar, fortsætter krigsforbrydelserne i provinsen.
Det afdækker Amnesty International i en ny rapport, som bygger på blandt andet 54 interviews foretaget i selve Rakhine-provinsen.
Her har Myanmars militær siden januar stået bag nye angreb på civile, herunder henrettelser, tortur, tvungne forsvindinger og vilkårlige tilbageholdelser.
Forbrydelserne er sket under de intensivere militære operationer, der begyndte i januar, efter den væbnede gruppe Arakan Army angreb flere politiposter og dræbte 13 politiofficerer. Arakan Army vurderes at tælle op mod 7000 medlemmer.
Amnesty har via interviews, fotomateriale, videomateriale og satellitfotos undersøgt syv af militærets angreb. Her er i alt 14 civile blevet dræbt og mindst 29 såret. I et af tilfældene døde en syv-årig dreng, efter soldater fra Myanmars militær i første omgang havde forhindret familien i at bringe den sårede dreng til et hospital.
Militærets angreb mod civile har primært ramt provinsens etniske rakhinere. Men også rohingyaer er blevet angrebet af militæret. Under et angreb i april blev seks rohingyamænd og drenge dræbt og 13 andre såret, da en militærhelikopter åbnede ild mod dem, mens de var ved at høste bambus.
Myanmars militær har helt overvejende stået bag de forbrydelser, som Amnesty International har afdækket. Men Amnesty har i sin research i Rakhine også dokumenteret, at Arakan Army begår overgreb mod civile i provinsen. I et tilfælde kan Amnesty dokumentere, at gruppen stod bag kidnapningen af fire rohingyamænd.
Amnesty opfordrer FN’s Sikkerhedsråd til omgående at henvise sagen til Den Internationale Straffedomstol og vedtage en omfattende våbenembargo.
”Myanmar militær fortsætter ufortrødent sine forbrydelser, mens det internationale samfund igen og igen har fejlet i at sikre beskyttelse for civilbefolkningen. FN’s Sikkerhedsråd blev etableret for at reagere på præcis denne type sager, og det er på høje tid, at det rådet tager sit ansvar alvorligt”, siger Nicholas Bequelin, Amnestys direktør i Sydøstasien.