Saudiske overgreb fortsætter et år efter drabet på Khashoggi Saudi Arabien

 
Udgivet
01.
Nyhed

Osman Orsal/Reuters/Ritzau Scanpix

Saudiske overgreb fortsætter et år efter drabet på Khashoggi

På årsdagen for den saudiarabiske journalists brutale død er der fortsat dusinvis af samvittighedsfanger i Saudi-Arabiens fængsler, påpeger Amnesty International.

Klokken var 13.14 den 2. oktober 2018, da den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi gik ind ad døren til Saudi-Arabiens konsulat i den tyrkiske storby Istanbul. Khashoggi kom aldrig ud igen, eftersom han kort efter blev kvalt inde på matriklen.

Ifølge en FN-rapport om drabet blev Khashoggi offer for ”et udenretsligt drab, som Saudi-Arabien er ansvarlig for under menneskerettighedslovgivningen”. Saudi-Arabien samarbejdede aldrig med FN’s særlige rapportør for ”udenretslige, summariske og tilfældige henrettelser”, Agnes Callamard, da hun og hendes team undersøgte omstændighederne omkring drabet. Saudi-Arabiens leder, kronprins Mohamed bin Salman, sagde for nylig, at han bærer et ansvar, fordi ”det skete på min vagt”. Men ellers har der ikke været nogen nævneværdig aktivitet fra den saudiarabiske ledelses side – og slet ikke for at gøre noget ved menneskerettighedssituationen i landet.

I det år, der er gået siden drabet på Khashoggi, er overgrebene på menneskerettighedsaktivister, journalister og civilsamfundsorganisationer således blot fortsat. Amnesty International har dokumenteret, at mindst 30 samvittighedsfanger i øjeblikket afsoner fængselsdomme på mellem 5 og 30 år – alene for fredeligt at have udøvet deres ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed. Desuden er mange kvindelige menneskerettighedsforkæmpere i øjeblikket bag tremmer, tiltalt for at føre fredelige kampagner for kvinders rettigheder i landet. Det inkluderer blandt andet Loujain al-Hathloul, Samar Badawi, Nassima al-Sada og Nouf Abdulaziz, som Amnesty kæmper for at få løsladt. 

”Enhver tale (fra Mohammed bin Salmans side, red.) om at påtage sig ansvaret for drabet på Jamal Khashoggi er meningsløs, hvis ikke det bliver modsvaret af løsladelsen af de dusinvis af mennesker, som fortsat sygner hen i fængslerne, og som fortsat risikerer tortur og anden mishandling - blot fordi de har udtrykt deres holdninger på fredelig vis,” siger Lynn Maalouf, der er Amnesty Internationals direktør for research i Mellemøsten.

Amnesty International har gennem længere tid påpeget store mangler i Saudi-Arabiens retssystem. Det gælder blandt andet lange perioder med varetægtsfængsling uden hverken tiltale eller retssag, mangel på adgang til juridisk rådgivning under efterforskningen, brug af vagt formulerede anklager samt pres på tilbageholdte for at underskrive ”tilståelser”. Manglen på uafhængighed, gennemsigtighed og fairness i retssystemet betyder, at Saudi-Arabiens retssystem langt fra lever op til internationale menneskerettighedslove og -standarder.

I sagen om Jamal Khashoggi indledtes i januar 2019 en retssag i Saudi-Arabien mod 11 mistænkte for drabet i Istanbul. Men retssagen har været lukket for offentligheden. Ud over tilstedeværelsen af enkelte diplomater har Saudi-Arabien ikke tilladt uafhængig observation af retssagen. Fem af de 11 kræves idømt dødsstraf. Hidtil er der ikke kommet noget ud om, hvordan efterforskningen er blevet udført - og heller ikke noget om, hvad der skete med Jamal Khashoggis jordiske rester, og om hans familie har modtaget dem.

Læs også: Kvindelige aktivister i fare