Vejen til en ny samtykkelov
Marts 2008: Dokumentation: Manglende retssikkerhed for voldtægtsofre
I rapporten Cased Closed dokumenterer Amnesty, hvordan meget få voldtægter ender med dom i Danmark. Kun fire ud af 10 sager, der bliver meldt til politiet, kommer for en dommer, et meget lavt tal i forhold til andre typer af kriminalitet.
Februar 2009: Ingen rabat til voldtægtsmænd
Med kampagnen, Ingen rabat til voldtægtsmænd, stiller Amnesty skarpt på blandt andet den ”strafrabat”, som betyder, at en mand, der voldtager sin kone, straffes mildere end ved voldtægt af en, som vedkommende ikke er gift med. Justitsminister Brian Mikkelsen (K) får overrakt 15.429 underskrifter fra danskere, der sammen med Amnesty mener, at voldtægtslovgivningen skal ændres.
Maj 2013: Ny voldtægtslov vedtages
Da en ny voldtægtslovgivning vedtages i 2013, er størstedelen af Amnestys ændringsforslag med. Det betyder blandt andet, at det nu straffes som voldtægt at tvinge et forsvarsløst offer til sex. Tidligere blev det ikke anset for voldtægt, hvis ofret ikke kunne gøre modstand, fordi hun for eksempel var bevidstløs, lammet eller sov. Amnesty kritiserer dog voldtægtsparagraffen for fortsat at have fokus på vold eller trusler om vold frem for på samtykke.
September 2015: #Jatilkaffeerikkejatilsex
Amnesty afleverer 42.500 underskrifter til justitsminister Søren Pind (V) med kravet om at undersøge, hvorfor mange voldtægtssager fortsat lukkes uden at komme for en dommer. Underskrifterne er indsamlet under kampagnen #jatilkaffeerikkejatilsex, der har fokus på, at voldtægtsofre alt for ofte bliver pålagt skylden for at være blevet voldtaget. En rundspørge, som Voxmeter foretager for Amnesty, viser, at én ud af syv danskere mener, at kvinden bærer en del af skylden for en voldtægt, hvis hun selv er gået med manden hjem.
Oktober 2018: Justitsministeren nedsætter ekspertpanel
En række konkrete voldtægtssager og efterfølgende kritik af lovgivningen i medierne får justitsminister Søren Pape Poulsen til at nedsætte et ekspertudvalg, der skal se nærmere på, hvordan man sikrer den bedst mulige behandling af voldtægtsofre. I udvalget sidder blandt andre repræsentanter for Landsforeningen af forsvarsadvokater, Dannerstiftelsen og Amnesty.
Oktober 2018: Konference om samtykke
På en konference om samtykke på Christiansborg samler Amnesty eksperter fra ind- og udland. Blandt oplægsholderne er britiske Kirsty Brimelow, der i snart 20 år har arbejdet både som anklager og forsvarer i London.
”Jeg blev meget overrasket, da jeg hørte, at Danmark har sådan en forældet voldtægtslov. Ingen har krav på sex med et andet menneske, og den nuværende danske lov sender et signal om, at kvindens krop ikke er hendes egen”, siger hun.
Året forinden har Sverige vedtaget en ny voldtægtslovgivning baseret på samtykke.
Februar 2019: 50.000 underskrifter til justitsministeren
Liva Agger Jørgensen og Kirstine Holst er begge stået offentligt frem med deres voldtægtshistorier. Sammen med Amnesty overrækker de justitsminister Søren Pape Poulsen (K) 50.000 underskrifter fra danskere, der kræver en samtykkebaseret lovgivning på voldtægtsområdet.
”Jeg havde et godt og meget bevægende møde med Amnesty og de modige ofre, og jeg er glad for, at Amnesty sætter fokus på voldtægt og samtykke. Amnesty er derfor også en del af det ekspertpanel, jeg nedsatte sidste år. For mig er det helt åbenlyst, at vi skal skærpe lovgivningen om voldtægt”, siger Søren Pape Poulsen.
Justitsministeren vælger at lade Straffelovrådet, der vejleder Justitsministeriet i strafferetslige spørgsmål, vurdere loven og komme med sine anbefalinger.
Marts 2019: Ny dokumentation
Amnesty offentliggør ny research, der bygger på interviews og gennemgang af 94 domsafsigelser og 353 henlagte voldtægtssager, det vil sige sager, der er blevet lukket af anklagemyndigheden, inden de kom for en dommer. Konklusionen er, at kvinder og piger i Danmark fortsat svigtes af en forældet voldtægtslovgivning, og at straffrihed og kønsstereotyper i retssystemet står i vejen for retfærdighed.
Amnesty fremlægger desuden en række anbefalinger, der skal komme fordomme i retssystemet til livs. Research fra Amnestys afdelinger i Norge, Sverige og Finland viser, at også her mødes voldtægtsofre med mistænkeliggørelse, fordomme og kønsstereotyper i retssystemet.
Februar 2020: Straffelovrådets anbefalinger
Straffelovrådet fremlægger sine anbefalinger til ny voldtægtslovgivning; Udover vold og tvang skal voldtægtsbestemmelsen udvides til at også at gælde alle situationer, hvor der ikke har været frivillighed. Betænkningen rummer to forskellige ændringsforslag. Det ene står ti af rådets medlemmer bag, og det er baseret på frivillighed. Det andet står et enkelt af rådets medlemmer bag, og det bygger på ordet samtykke.
Flertallets anbefaling om ”frivillighed” vækker bekymring hos Amnesty.
”Der er en risiko for, at passivitet forveksles med frivillighed og det er risikabelt når vi ved at en stor del af voldtægtsofre oplever at ”fryse” i overgrebssituationen. Loven bør understrege, at der skal aktivt, frivilligt samtykke til – udtrykt med ord eller handlinger”, siger Helle Jacobsen, seniorrådgiver i Amnesty.
Diskussionen om Straffelovrådets forslag bølger; skal den kommende nye voldtægtslov bygge på frivillighed eller samtykke? I en spørgetime i Folketinget toner statsminister Mette Frederiksen rent flag: ”Vi går efter en samtykkebaseret lovgivning, som vi også har sagt i forståelsespapiret. Det, vi først og fremmest går efter, er, at den virker, og at vi får skabt en voldtægtslovgivning, som medfører, at der er flere domme, som bliver afsagt,” siger hun.
Inden 1. juli vil Folketinget behandle og stemme om en ny dansk voldtægtslov.
September 2020: Ny samtykkelov bliver præsenteret
Regeringen ved justitsminister Nick Hækkerup (S) og støttepartierne SF, Enhedslisten og De Radikale præsenterer deres fælles forslag til en ny og samtykkebaseret dansk voldtægtslovgivning.
Amnesty er til stede ved justitsministeriet.
December 2020: Ny voldtægtslov vedtaget!
En ny voldtægtslov, der bygger på samtykke, vedtages i Folketinget den 17. december.
Samtykke – hvad er det?
Med en samtykkebaseret voldtægtslov er det ikke længere kun tilstedeværelsen af vold eller trusler om vold, der afgør, om der er tale om voldtægt. Fokus vil være på om begge parter var indforstået med at have sex, og hvad begge parter gjorde for at sikre sig, at der var samtykke.
Læs nedenfor om vejen til den nye danske samtykkelov.