”Det er sindssygt hjerteskærende at se børn gå alene rundt”

 
Udgivet
01.
Reportage

Michael Graversen

”Det er sindssygt hjerteskærende at se børn gå alene rundt”

Dokumentaristen og aktivisten Michael Graversen er lige nu på Lesbos, hvor tusindvis af mennesker fra den nedbrændte Moria-lejr nu er flyttet ind i en ny lejr med mindst lige så forfærdelige forhold.

Af Roberto Zacharias 
Alle billeder er taget af: Michael Graversen

For en uge siden kyssede Michael Graversen sin kone og børn farvel for at tage til Lesbos. Her har dokumentaristen og aktivisten været flere gange i de senere år for at dokumentere forholdene for de mere end 12.000 mennesker, der indtil den altødelæggende brand for nylig var stuvet sammen på alt for lidt plads i Moria-lejren.

Nu befinder Michael Graversen sig så igen på den lille græske ø, der er blevet et tragisk symbol på EU’s forfejlede asylpolitik. Med sig har han sit kamera og titusindvis af kroner, som han har samlet ind via Facebook. Pengene går direkte til en række små NGO’er som Team Humanity, der siden 2015 blandt andet har tilbudt nødhjælp og undervisning til Morias mange børn. 

Børn går alene rundt

Og det er ikke mindst børnene og deres mistrivsel, der rammer familiefaren fra Birkerød, som står lige uden for den nye lejr på øen, da Amnesty fanger ham på telefonen.

”Der er en lind strøm af mennesker, der har hentet deres få tilbageværende ejendele i den gamle og fuldstændig udbrændte lejr. Nogle af dem er børn helt ned til ti år, der går helt alene. Det er sindssygt hjerteskærende at se”, siger Michael Graversen.

Han beskriver stemningen som endnu mere desperat, end da han sidst besøgte Lesbos.

”Lige nu står jeg tæt på en kæmpe kø af mennesker, der prøver at komme ind i den nye lejr. De virker håbløse og frustrerede, og det bliver ikke bedre af, at de græske politi- og militærfolk opfører sig aggressivt over for alle”.

Kummerlig og udsat lejr

Den nye lejr, Kara Tepe, er blevet etableret i al hast og ligger på en tidligere militær skydebane helt ud til havet. Ifølge Michael Graversen er den om muligt endnu mere kummerlig end Moria.

”Der er kun 150 toiletter til 10.000 mennesker, og de fleste af dem er så uhumske, at mange bruger havet som toilet. Allerede efter få dage er der helt utroligt beskidt i lejren, og folk har ingen mulighed for at gå i bad. Der er også meget få vandstationer, så lejrens beboere står i kø i flere timer for at få vand. Derudover får alle – også børn – kun ét måltid mad om dagen”, siger han og tilføjer:

”Teltene ligger helt ned til vandet og er uden underlag, så folk sover på den bare jord. Lige nu er her varmt, men når vinteren kommer, bliver det helt utroligt koldt. Det er en katastrofe, der ligger på lur”. 

Covid-19-smittede bag pigtråd

Alle skal testes for Covid-19 for at få adgang til lejren, som de græske myndigheder har opdelt i afrikanske, afghanske og arabiske zoner, fordi man vurderer, at det vil mindske risikoen for etniskbaserede spændinger. Derudover er der indført udgangsforbud fra klokken otte om aftenen til otte om morgenen. Men Michael Graversen er ikke imponeret af de græske myndigheders håndtering. 

”De smittede bliver placeret i et pigtrådsindhegnet område i lejren, hvor de så står til skue for alle. De får ikke ordentlig medicinsk hjælp – heller ikke selv om de fejler andre ting. Det virker ret kaotisk og som en tikkende bombe, når man tager forholdene og de mange mennesker i betragtning”. 

Moria 2.0

Efter at have tilbragt flere dage i Kara Tepe kan han konstatere, at beboerne i lejren ikke har den store tiltro til, at deres situation bliver forbedret lige med det samme trods det store fokus fra omverdenen.

”De siger, at det her er Moria 2.0. Børnene er triste og føler sig ikke trygge, og mange voksne mener, at det her på mange måder er værre end det, de kom fra. Den græske regering har lovet, at alle skal transporteres til fastlandet inden påske næste år. Men det er der ikke rigtig nogen, der tror på vil ske”.