Amnesty International er blevet tvunget til at indstille sit arbejde i Indien, efter at myndighederne i september indefrøs organisationens bankkonti i landet. Her er fem ting, du skal vide om menneskerettighedsarbejdet i Indien.
1. Grundløse anklager
Den 10. september blev Amnesty bekendt med, at de indiske myndigheder havde indefrosset Amnestys bankkonti, hvilket i praksis satte en brat stopper for Amnestys arbejde i landet. Amnesty har derfor været nødsaget til at opsige medarbejdere i Indien og sætte alle kampagne- og researchaktiviteter på pause.
Myndigheder i Indien hævder, at Amnesty modtager penge i strid med landets lovgivning om udenlandsk finansiering, men der er aldrig blevet rejst en formel anklage imod Amnesty, selvom det nu er to år siden, at myndighederne ransagede Amnestys kontor.
Amnesty afviser kategorisk alle påstande om, at organisationen ikke overholder indisk lovgivning. Over de sidste otte år har mere end 100.000 indere støttet Amnesty økonomisk, ligesom mere end fire millioner indere har bakket op om Amnestys arbejde.
2. Upopulære rapporter
Amnesty har arbejdet i Indien i flere år blandt andet med at bekæmpe online chikane af kvinder, seksuelle overgreb imod børn, diskrimination som følge af kastesystemet. Amnesty har også arbejdet for at beskytte sundhedsarbejdere under COVID-19-pandemien og bekæmpe hadforbrydelser mod muslimer.
Indefrysningen af Amnestys bankkonti kom i kølvandet på to større menneskerettighedsrapporter, som Amnesty for nyligt har udgivet: En rapport om optøjerne i Delhi, hvor Amnesty dokumenterede, at politiet havde været medansvarlig for volden imod muslimer, og en rapport om arbitrære tilbageholdelser og internet-restriktioner i provinsen Kashmir. Begge rapporter dokumenterer krænkelser, som også er blevet bekræftet af andre uafhængige observatører.
3. Civilsamfund under angreb
Amnesty er langt fra alene om at være kommet under angreb fra myndighederne i Indien. Også menneskerettighedsforkæmpere og kritiske journalister er ramt. Minoriteter er blevet dæmoniseret af regeringen. Studenter, akademikere, advokater og aktivister er under den nuværende regering blevet arresteret og tilbageholdt under ”anti-terror” love selvom deres aktiviteter har været helt igennem fredelige.
4. Inspirationen fra Indiens egne traditioner
Folk med officiel tilknytning til den indiske regering har påstået, at menneskerettighedsarbejdet fra Amnesty og andre er en del af en plan, som skal skade Indiens ry. Det passer ikke. Arbejdet er tværtimod inspireret af Indiens egne traditioner.
Indien var blandt de oprindelige FN-medlemsstater som vedtog Menneskerettighedserklæringen. Hansa Metha, en foregangskvinde i kampen for kvinders rettigheder, var blandt de udvalgte få, som skrev Menneskerettighedserklæringen.
Indiske domstole har gang på gang bekræftet, at de samme værdier er indskrevet i Indiens egen forfatning, og rettighederne er garanteret i de mange menneskerettighedstraktater, som Indien af egen vilje har underskrevet. Lige siden den indiske frihedskamp mod kolonimagten Storbritannien har landet haft en tradition for fri presse og sociale bevægelser, herunder fagforeninger, kvinderettighedsbevægelser, og bevægelser for oprindelige folk og Dalitters rettigheder.
5. Arbejdet fortsætter
Den tvungne nedlukning af Amnestys kontor i Indien betyder ikke, at Amnesty opgiver arbejdet for menneskerettigheder i landet. Amnesty vil fortsat have en tilstedeværelse i landet og arbejder nu med sine partnere på at klargøre, hvordan Amnesty mest effektivt kan bakke op om menneskerettighedsbevægelsen i landet.