Svigt ikke ofre for voldtægt Samtykke

 
Udgivet
01.
Nyhed

Svigt ikke ofre for voldtægt

Anbefalinger fra straffelovrådet er ikke tilstrækkelige til at sikre voldtægtsofres retssikkerhed, mener Amnesty

I dag fremlagde Straffelovrådet sine anbefalinger til regeringen, der sammen med sine støttepartier har lovet en ny voldtægtslov baseret på manglende samtykke i deres fælles forståelsespapir.

Amnesty anerkender den indsats, Straffelovrådet har lagt i arbejdet med en ny voldtægtsbestemmelse, men mener også, at vi ikke er i mål, fordi anbefalingerne fortsat indeholder elementer, som er problematiske for voldtægtsofres retssikkerhed.

”Der er stadig et stort fokus på ofrets opførsel før, under og efter voldtægten, og om ofret har kæmpet imod i stedet for et overordnet fokus på, hvad gerningspersonen har gjort for at sikre sig et samtykke. Dermed er voldtægtsofre ikke meget bedre stillet end med den nuværende lovgivning,” siger Helle Jacobsen, der er programleder for køn i Amnestys danske afdeling.

Straffelovrådets betænkning nævner, at det vil være en vurdering af ofrets adfærd, der afgør, om der er tale om ”frivillighed” og fastholder derved desværre fokus på ofrets opførsel i stedet for gerningspersonens handlinger og ansvar for at sikre sig et samtykke.

En del af ansvaret for voldtægten lægges med Straffelovrådets anbefalinger fortsat på den person, der er blevet voldtaget, mener Amnesty.

”Justitsministeren har nu en unik mulighed for at lytte til voldtægtsofrene, som modigt har stillet sig frem og kæmpet for en samtykkelov. Vi opfordrer ham til at leve op til regeringens løfte om at indføre en samtykkelov,” siger Helle Jacobsen.

Straffelovrådet skriver blandt andet i sine anbefalinger, at der i nogle tilfælde godt kan være tale om samtykke ved passivitet fra ofrets side. Det, mener Amnesty, er dybt problematisk.

”Passivitet er netop som udgangspunkt udtryk for, at der ikke er givet et samtykke. Ved passivitet bør en ny lov understrege, at begge parter har et ansvar for aktivt at sikre sig et samtykke,” siger Helle Jacobsen.

Amnesty har igennem længere tid arbejdet sammen med andre organisationer og aktivister for at få samtykke skrevet ind i lovgivningen. Det er meget vigtigt, at frivillighed bliver defineret ud fra manglende samtykke, så det står helt krystalklart, at passivitet aldrig kan være et samtykke. Det vil Amnesty forsat arbejde for, siger Helle Jacobsen:

”Vi vil nu gå i dialog med ministeren og de forskellige ordførere, men vi er også klar til at gå på gaden, hvis det bliver nødvendigt. En ny lov baseret på samtykke er essentiel, hvis vi vil styrke voldtægtsofres retssikkerhed og påvirke kønsstereotype holdninger i og udenfor retssystemet.”

Baggrund


Amnestys rapport om voldtægt i Danmark

I foråret 2019 dokumenterede Amnesty i en rapport, hvordan kvinder i Danmark svigtes af en forældet voldtægtslovgivning og mødes af myter og kønsstereotyper op igennem retssystemet, når de anmelder en voldtægt.

Rapporten dokumenterede desuden, at mange sager om voldtægt bliver lukket, inden de kommer for en dommer, og at modstand fra ofret er et af de punkter, der tillægges allerstørst vægt. Dette er problematisk, fordi det pålægger ofret ansvaret for at afværge sin egen voldtægt.

Med en samtykkebaseret lov er omdrejningspunktet, hvad begge parter gjorde for at sikre sig, at sex er frivilligt. Bevisbyrden skal stadig alene løftes af anklagemyndigheden. Den anklagede er fortsat uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

Amnesty-rapporten ”Giv os respekt og retfærdighed! Adgang til retfærdighed for kvindelige voldtægtsoverlevere i Danmark” kan downloades her

Danmarks forpligtelser:

I 2014 ratificerede Danmark Istanbulkonventionen, som er Europarådets konvention til at beskytte piger og kvinder mod vold. Istanbulkonventionen kræver, at voldtægt skal defineres som sex uden samtykke. Danmark er derfor forpligtet til at ændre sin lovgivning.

Både Europarådets ekspertgruppe GREVIO og FN’s komité for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (CESCR) har kritiseret Danmark for ikke at leve op til menneskerettighederne med den nuværende tvangsbaserede voldtægtslovgivning.

Fakta:

Voldtægt i Danmark er voldsomt underrapporteret. Tallene for, hvor mange kvinder der årligt bliver udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg, svinger fra cirka 5400 (ifølge Justitsministeriet) til cirka 24.000 (ifølge en undersøgelse fra Syddansk Universitet i 2018).

I 2018 modtog politiet 1.079 anmeldelser for voldtægt eller voldtægtsforsøg, og 77 personer blev fundet skyldige i voldtægt eller voldtægtsforsøg samme år.

Kun ni ud af 31 europæiske lande har en samtykkebaseret lovgivning. Storbritannien har haft en samtykkelov i mere end 40 år.

Yderligere information

Kontakt venligst pressechef Malene Haakansson på 2565 2075 eller programleder for Køn Helle Jacobsen på 2565 2064.

Læs mere om samtykke