Samtykke - Let's talk about yes Samtykke Danmark

01.
Kort sagt

Let's talk about yes

Vær med til at kæmpe for bedre beskyttelse af voldtægtsofre, et opgør med skadelige kønsstereotyper og for en ny lov, der lever op til menneskerettighederne.

En gammeldags lovgivning og forældede kønsstereotyper står i vejen for voldtægtsofres retssikkerhed i Danmark. Lovgivningen er forældet, fordi der skal være en tilstedeværelse af vold eller trusler om vold. Det betyder i praksis, at voldtægtsofre, der ikke kan fremvise blå mærker, meget sjældent får deres sag for retten. Men da mange voldtægtsofre oplever ufrivillig lammelse, kæmper de ikke imod.

Vi mener derfor, at kravet om, at der skal have været vold tilstede, er fejlagtig. I stedet burde fokus være på, om begge parter havde grund til at tro, at sex skete frivilligt. Vi anbefaler, at den danske regering indfører en ny voldtægtslov, hvor frivillighed er omdrejningspunkt. En lov, der bygger på samtykke. 

Faktisk er Danmark forpligtet til at ændre sin lovgivning. Ifølge Istanbulkonventionen, som Danmark ratificerede i 2014, bør voldtægt nemlig defineres ud fra manglende samtykke.

Vær med

Vi har i længere tid arbejdet på at få en lovændring, hvor vi har været i dialog med politikere, arrangeret demonstrationer og indsamlet 50.000 underskrifter for at få regeringen til at ændre lovgivningen, så den fokuserer på samtykke og frivillighed. Men jo flere, vi er, jo stærkere står vi. Så hvis du ikke allerede har skrevet under, så kan din underskrift stadigvæk gøre en forskel.  

Skriv under nu

Voldtægt i Danmark er voldsomt underrapporteret. Tallene for hvor mange kvinder, der årligt bliver udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg, svinger fra ca. 5100 (ifølge Justitsministeriet) til ca. 24.000 (ifølge en undersøgelse fra Syddansk Universitet i 2018).

I 2017 blev kun 890 voldtægter anmeldt til politiet - 94 af disse endte med en dom.

Der hersker altså udbredt straffrihed på området, og alt for få voldtægtsofre ender med at få retfærdighed.

Myter og fordomme spænder ben

Der hersker mange myter og fordomme i Danmark omkring voldtægt. For eksempel, at en voldtægtsmand er en fremmed, der springer frem fra en busk og forgriber sig på et andet menneske. Men faktum er, at langt størstedelen af dem, der bliver udsat for en voldtægt, kender gerningspersonen på forhånd. Det kan være en ven, en tidligere kæreste eller en, de har mødt i byen.

I den danske voldtægtslov anses det som en formildende omstændighed, hvis offeret kender gerningspersonen på forhånd. Og det sender et uheldigt signal til rigtigt mange voldtægtsofre om, at den voldtægt, de har været udsat for, ikke er en ”rigtig” voldtægt.

Myter og fordomme spiller også en stor rolle i retssystemet, hvor voldtægtsofre fortæller, at de bliver mødt med fordomme, victim-blaming og upassende spørgsmål om deres opførsel eller påklædning hos politi og anklagemyndighed. I kampagnen arbejder vi derfor for at gøre op med kønsstereotyper og myter om voldtægt.

Der skal ske en kulturændring! Kun sådan kan vi få et samfund, der bygger på samtykke.

 


02.
Mød

Emilie

"Jeg begyndte pludselig at tvivle på mig selv og føle mig utroværdig."

Læs

Bolette

"Der er intet i verden, der berettiger det, jeg har været udsat for."

Læs

Liva

"Loven har haft stor betydningen for, at jeg ikke forstod, at det jeg var udsat for, var voldtægt.”

Læs

Kirstine

"Jeg blev aldrig spurgt, om jeg havde givet mit samtykke. Selvfølgelig havde jeg ikke det."

Læs
03.
Video


04.
Myter

Hvad er samtykke ikke

Der er mange myter og fordomme om, hvad en samtykkebaseret lov betyder i praksis. Vi svarer her på de tre hyppigste misforståelser:


Det er ikke omvendt bevisførelse!

En samtykkebaseret voldtægtslov betyder ikke, at der pludselig vil blive en masse uskyldige dømt. Eller at den anklagede pludselig skal bevise sin uskyld. Det er stadig, præcis som nu, anklagemyndigheden som skal bevise, at der er sket en forbrydelse. Det vil sige, at den tiltalte stadig er uskyldig indtil det modsatte er bevist. Dét, der ændrer sig, er, hvad de skal bevise. Fremfor at retssagen har fokus på, hvad ofret har gjort for at sige fra, vil der nu også komme et fokus på om sex er frivilligt.

Der skal ikke indhentes en skriftlig tilladelse før sex

Du får ikke brug for hverken NemID eller en skriftlig kontrakt, før du kan have sex fremover. Det handler bare om, at begge parter sikrer sig, at den anden er med på det, der foregår. For eksempel er det svært at få et ja fra en sovende eller meget beruset person.

Loven er ikke bare ord mod ord

I de andre lande, der har en samtykkebaseret voldtægtslov, bliver der anmeldt flere voldtægter. Det bliver altså lettere for ofre at få adgang til retssystemet og dermed retfærdighed. Desuden ved vi fra andre sammenhænge, at lovgivning har indflydelse på holdninger i samfundet. En ny juridisk definition af voldtægt kan altså på sigt betyde en kulturændring. Og det har vi brug for.