Samtykke - Let's talk about yes Samtykke Danmark

01.
Kort sagt

Let's talk about yes

Vær med til at kæmpe for bedre beskyttelse af voldtægtsofre, et opgør med skadelige kønsstereotyper og for en ny lov, der lever op til menneskerettighederne.

En gammeldags lovgivning og forældede kønsstereotyper står i vejen for voldtægtsofres retssikkerhed i Danmark. Lovgivningen er forældet, fordi der skal være en tilstedeværelse af vold eller trusler om vold. Det betyder i praksis, at voldtægtsofre, der ikke kan fremvise blå mærker, meget sjældent får deres sag for retten. Men da mange voldtægtsofre oplever ufrivillig lammelse, kæmper de ikke imod.

Vi mener derfor, at kravet om, at der skal have været vold tilstede, er fejlagtig. I stedet burde fokus være på, om begge parter havde grund til at tro, at sex skete frivilligt. Vi anbefaler, at den danske regering indfører en ny voldtægtslov, hvor frivillighed er omdrejningspunkt. En lov, der bygger på samtykke. 

Faktisk er Danmark forpligtet til at ændre sin lovgivning. Ifølge Istanbulkonventionen, som Danmark ratificerede i 2014, bør voldtægt nemlig defineres ud fra manglende samtykke.

Vær med

Vi har i længere tid arbejdet på at få en lovændring, hvor vi har været i dialog med politikere, arrangeret demonstrationer og indsamlet 50.000 underskrifter for at få regeringen til at ændre lovgivningen, så den fokuserer på samtykke og frivillighed. Men jo flere, vi er, jo stærkere står vi. Så hvis du ikke allerede har skrevet under, så kan din underskrift stadigvæk gøre en forskel.  

Skriv under nu

Voldtægt i Danmark er voldsomt underrapporteret. Tallene for hvor mange kvinder, der årligt bliver udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg, svinger fra ca. 5100 (ifølge Justitsministeriet) til ca. 24.000 (ifølge en undersøgelse fra Syddansk Universitet i 2018).

I 2017 blev kun 890 voldtægter anmeldt til politiet - 94 af disse endte med en dom.

Der hersker altså udbredt straffrihed på området, og alt for få voldtægtsofre ender med at få retfærdighed.

Myter og fordomme spænder ben

Der hersker mange myter og fordomme i Danmark omkring voldtægt. For eksempel, at en voldtægtsmand er en fremmed, der springer frem fra en busk og forgriber sig på et andet menneske. Men faktum er, at langt størstedelen af dem, der bliver udsat for en voldtægt, kender gerningspersonen på forhånd. Det kan være en ven, en tidligere kæreste eller en, de har mødt i byen.

I den danske voldtægtslov anses det som en formildende omstændighed, hvis offeret kender gerningspersonen på forhånd. Og det sender et uheldigt signal til rigtigt mange voldtægtsofre om, at den voldtægt, de har været udsat for, ikke er en ”rigtig” voldtægt.

Myter og fordomme spiller også en stor rolle i retssystemet, hvor voldtægtsofre fortæller, at de bliver mødt med fordomme, victim-blaming og upassende spørgsmål om deres opførsel eller påklædning hos politi og anklagemyndighed. I kampagnen arbejder vi derfor for at gøre op med kønsstereotyper og myter om voldtægt.

Der skal ske en kulturændring! Kun sådan kan vi få et samfund, der bygger på samtykke.

Download rapport
02.
Mød

Emilie

"Jeg begyndte pludselig at tvivle på mig selv og føle mig utroværdig."

Læs

Bolette

"Der er intet i verden, der berettiger det, jeg har været udsat for."

Læs

Liva

"Loven har haft stor betydningen for, at jeg ikke forstod, at det jeg var udsat for, var voldtægt.”

Læs

Kirstine

"Jeg blev aldrig spurgt, om jeg havde givet mit samtykke. Selvfølgelig havde jeg ikke det."

Læs
03.
Video


04.
Q&A

Om Amnestys arbejde med seksuel vold


Hvorfor handler vores nye rapport om adgang til retfærdighed efter en voldtægt kun om kvinder og piger?

Alle mennesker og køn bliver udsat for voldtægt og seksuel vold. Vi har valgt at fokusere på kvinder og piger i denne rapport, da det er den absolut største andel af dem, der bliver voldtaget, nemlig 84 procent. Man kan ikke komme udenom, at voldtægt er en kønnet forbrydelse, da ofrene hovedsageligt er kvinder. Det betyder ikke, at voldtægt af mænd ikke også er en alvorlig menneskerettighedskrænkelse for det er det. Vi har i rapporten 29 anbefalinger til forskellige myndigheder. En af vores anbefalinger er en samtykkelovgivning, som vil sikre en bedre beskyttelse af alle voldtægtsofre uanset køn, samt forebygge voldtægter i fremtiden. 

Skal vi så til at udfylde en kontrakt, hver gang vi har sex?

Nej. Samtykke er enkelt nok; for at have sex skal du være sikker på, at den person, du gerne vil have sex med, også gerne vil have sex med dig, altså at sex er helt frivilligt for begge. Signalerne kan både være verbale og nonverbale – dvs. kropssprog eller tale. Hvis du er i tvivl, så spørg. For langt de fleste er samtykke en selvfølgelighed. Samtykke handler sådan set bare om, at begge parter har et ansvar for at sikre sig at sex skal være frivilligt.

Er en samtykke-lovgivning omvendt bevisbyrde?

Nej. Samtykke-lovgivning ændrer ikke ved, at enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Det er stadig anklagemyndigheden alene der skal løfte bevisbyrden for at der er foregået en voldtægt.

Hvordan kan vi tale om, at der er begået en voldtægt, hvis den anklagede er blevet frikendt?

Amnesty konkluderer ikke om juridiske domme er forkerte eller om der i juridisk forstand er begået en voldtægt. Amnesty giver en platform til voldtægtsoverlevere, hvor de kan fortælle om deres oplevelser. Som udgangspunkt tror Amnesty på, hvad voldtægtsofrene fortæller.

Hvad mener Amnesty med, at Danmark har en voldtægtskultur?

De fleste lande i Europa har en voldtægtskultur, blandt andet fordi den høje grad af straffrihed for voldtægt er et gennemgående problem. Det gør jeg også gældende i Danmark hvor der i 2018 ifølge justitsministeriet var 5400 voldtægter og forsøg på voldtægt, men kun 86 afgjorte domme. I Danmark har vi et alvorligt voldtægtsproblem, hvor voldtægtsofre svigtes i samtlige dele af retssystemet – fra personen anmelder til hun evt. når foran en dommer. Desuden er der et meget stort antal voldtægt som aldrig anmeldes.

Vores voldtægtslovgivning er forældet, fordi den i praksis betyder, at der kommer et stort fokus på at bevise fysisk vold. Amnesty kan også dokumentere kønsstereotyper og voldtægtsmyter i systemet. Tilsammen udgør alle disse barrierer en stopklods for, at voldtægtsofre kan opnå retfærdighed, og bliver derved til en kultur der ikke straffer og forebygger voldtægt. 

Hvad har voldtægt med ligestilling at gøre?

Voldtægt er en kønnet forbrydelse og menneskerettighedskrænkelse; ofrene er hovedsageligt kvinder (84 procent), overgrebspersonen er ofte en mand. Ifølge internationale konventioner er lande forpligtet til at gøre, hvad de kan, for at sikre at piger og kvinder kan bevæge sig frit uden at frygte for overgreb, og at de overgreb, der finder sted, bliver retsforfulgt. Voldtægt sker på grund af strukturelle uligheder i vores samfund mellem kønnene.

Er Danmark ikke et af de lande i verden, der har mest ligestilling mellem kønnene?

På mange parametre er Danmark nået langt, når det kommer til ligestilling. Men Danmark har desværre en høj rate af voldtægter og et meget lavt antal voldtægter, der rent faktisk ender ved en domstol. Vi bliver derfor nødt til at gøre noget ved de barrierer, der står i vejen for at voldtægtsofre går til politiet og forhindre at så mange sager henlægges inden de kommer for en dommer. Voldtægt er et ligestillingsmæssigt problem, fordi de fleste som bliver voldtaget er kvinder.

Hvordan vil Amnesty sikre sig, at der med ny lov ikke bliver begået justitsmord?

At skrive samtykke ind i loven vil ikke ændre på hvem der skal løfte bevisbyrden i retten. Det er stadig anklagemyndigheden alene, der skal bevise at den anklagede er skyldig. Det som vil ændre sig er bevisteamet, så fokus vil nu ikke kun være på, hvad offeret gjorde for at gøre det klart for den anklagede, at hun ikke var interesseret, men også på, hvad der fik den anklagede til at mene, at der var samtykke. Vi tror også, at en ny lov, der ikke har fokus på om kvinden sagde fra og kæmpede imod, vil få flere kvinder, der er blevet udsat for en voldtægt, til at anmelde til politiet. Det gør meget få i dag.

Vil en samtykkelov føre til flere falske anklager?

Falske anklager om voldtægt er sjældne og der er intet, der tyder på, at lande med samtykkelovgivning har flere falske anklager. Det er ikke falske anklager, der er et problem, men at så få voldtægter overhovedet bliver anmeldt til politiet. Det kræver meget stor mod at stille sig frem og sige, at man er blevet voldtaget. Tallene for hvor mange kvinder, der årligt bliver udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg, svinger fra ca. 5400 (ifølge Justitsministeriet) til ca. 24.000 (ifølge en undersøgelse fra Syddansk Universitet i 2018). I 2018 blev kun 1079 voldtægter anmeldt til politiet - 86 af disse endte med en fældende dom.

Samtykke ændrer jo ikke noget i praksis – det vil stadig være ord mod ord i en retssal!

Der er mange objektive beviser man kan bruge i en voldtægtssag som kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. En samtykkelov vil ikke nødvendigvis føre til en kæmpe stigning i domme, men vi tror på, at det vil føre til flere anmeldelser og på sigt forebygge voldtægter. Fokus vil ikke længere kun være på, hvad offeret gjorde for at gøre det klart for den anklagede, at hun ikke var interesseret, men også på, hvad der fik den anklagede til at mene, at der var samtykke, og hvilke skridt vedkommende tog for at sikre sig et samtykke. En samtykkebaseret voldtægtslovgivning vil desuden være med til at rykke holdninger både i samfundet og indenfor retssystemet, som på sigt vil forebygge voldtægt.

Er samtykke et nyt og uprøvet koncept?

Nej. At skrive samtykke ind i loven er hverken nyt eller banebrydende. Ni lande i Europa har allerede en sådan definition i deres lovgivning. Storbritannien har eksempelvis haft en samtykkelov i mere end 40 år. Ifølge international menneskerettighedslovgivning bør voldtægt netop defineres som manglende samtykke for at understrege ethvert menneskes ret til sin egen krop og seksualitet. Danmark i 2014 Istanbulkonventionen (Europarådets konvention til forebyggelse af vold mod kvinder) så derfor har vi forpligtet os til at få en samtykkelovgivning. 

Kan Amnesty bevise, at samtykkeloven har ført til flere domme i fx Sverige og Storbritannien?

Nej, det kan Amnesty ikke. Det er svært at dokumentere en direkte effekt generelt, men i Storbritannien kan vi se, at der er sket en stigning fra 12.000 – 42.000 anmeldelser efter, at de fik en mere specifik og detaljeret samtykkelovgivning. Men en samtykkelov er heller ikke hele løsningen, når det handler om at forebygge og retsforfølge for voldtægt; loven er en vigtig begyndelse.

Udover en ændring af loven bør politi og anklagemyndighed modtage grundig undervisning i håndtering voldtægtsmyter og kønsstereotyper, og samtykke skal tænkes ind i skoleelevers seksualundervisning. En lov, der bygger på samtykke, vil sende et vigtigt signal til alle om at vi alle har et ansvar for at sikre os, at sex er frivilligt.

Hvorfor siger Amnesty, at den danske voldtægtslov er i strid med menneskerettighederne?

Det gør vi blandt andet fordi Danmark i 2014 ratificerede Istanbulkonventionen, som er Europarådets konvention til at beskytte piger og kvinder mod vold. Istanbulkonventionen kræver, at voldtægt skal defineres som sex uden samtykke. Danmark er derfor forpligtet til at ændre sin lovgivning.