Trump-dekret om politi er som plaster på et skudsår

Der er brug for meget mere omfattende ændringer af USA’s politi end det, som den amerikanske præsident har lagt op til med nyt dekret, mener Amnesty.

Fremover skal det være forbudt for amerikanske politibetjente at bruge halsgreb og kvælertag – medmindre deres eget liv er i fare. Derudover skal der oprettes en database med navne på de betjente, der har fået klager for at bruge vold.

Sådan lyder hovedpunkterne i et nyt dekret fra USA’s præsident, Donald Trump. Men udspillet er slet ikke ambitiøst nok, mener Kristina Roth, der er seniorrådgiver i Amnesty USA:

”Præsident Trumps dekret er som at sætte et plaster på et skudsår, og offentligheden lader sig ikke narre af halve tiltag i en tid, der kalder på en gennemgribende ændring af politiet. Sorte familier vil stadig forberede deres børn på, hvordan de skal overleve at møde politiet, og de vil fortsat sige navnene på deres kære, der ikke kom hjem igen. USA har brug for meget stærkere nationale standarder omkring brugen af magt og restriktioner på dødelig magtanvendelse for at sikre ansvarlighed, når disse grænser bliver overtrådt af politibetjente. Politibetjente skal respektere folks basale menneskerettigheder som retssikkerhed, ingen diskrimination, retten til sikkerhed og – mest vigtigt – retten til at overleve et møde med politibetjente. Dette beskedne forslag forsøger at dække over, at denne regering med sin skadelige retorik opmuntrer til at bruge overdreven magt, og at politiet opfører sig voldeligt overfor folk”, siger hun. 

Offentlig sikkerhed skal gentænkes

”Da Eric Garner blev dræbt af politiet for næsten seks år siden, var det kvælertag, som politibetjent Pantaleo brugte, allerede forbudt af New Yorks politi. Meningsfuld ansvarlighed kan ikke bare degraderes til at handle om en politiafdelings regler om magtanvendelse eller uddannelse. Faktisk er der politiafdelinger, der har regler om magtanvendelse, som er mere vidtgående end reglerne fra deres stat.  Alligevel dræber betjente stadig sorte mennesker uden at skulle stå til ansvar for det. Denne form for vold er udbredt i sorte og brune samfund. Vores retssystem burde leve op til sit navn, nu hvor folk går på gaden og kræver, at vi gentænker offentlig sikkerhed. Vi må skubbe på for, at vores retssystem bliver omdannet, og at brugen af magt bliver begrænset til at være en taktik, der kun anvendes i situationer, hvor det ikke er muligt at nedtrappe konflikten”, siger Kristina Roth.

Brug for ny lovgivning

Amnesty kræver meningsfulde reformer, der sætter en stop for politivold, og at den amerikanske regering respekterer, beskytter og indfrier sorte menneskers menneskerettigheder. Dette omfatter et pres på kongressen for at vedtage den såkaldte PEACE-lovgivning og herunder en national standard for magtanvendelse, hvor dødbringende magt er en sidste udvej i stedet for den første.

Det er ikke nok, at det kun er på føderalt plan, at politibetjente bliver underlagt begrænsninger i deres magtanvendelse, hvilket er grunden til, at PEACE-lovgivningen søger at tvinge alle 50 stater til at indføre disse nye retsmæssige standarder.

Afmilitarisering og dialog

Efter drabet på George Floyd har Amnesty i USA krævet, at politiet stilles til ansvar for brugen af dødelig magt. Mens demonstranter er gået på gaden for at kræve forandring, har Amnesty udtrykt sine holdninger til politiets brug af overdreven magt og krævet afmilitarisering og dialog.

Mens præsident Trump har ytret sig stærkt imod dem, der har brugt deres ret til at protestere fredeligt, har Amnesty krævet systemiske forandringer.

Amnesty har set nærmere på politistyrkers brug af tåregas og andre midler til at kontrollere store folkemængder ved nylige demonstrationer i byer over hele USA.

En ny undersøgelse analyserer misbruget af tåregas i USA og andre lande rundt om i verden. Amnestys amerikanske afdeling har lavet en guide til politibetjente, der er på arbejde ved demonstrationer og en guide til demonstranter om, hvordan de kan protestere sikkert.