”Vi kæmper for at genskabe det Danmark, hvor der er plads til alle"

 
Udgivet
01.
Feature

Lærke Posselt

”Vi kæmper for at genskabe det Danmark, hvor der er plads til alle"

Riad Salamoun er blevet opsagt fra sin lejlighed i kvarteret Nøjsomhed i Helsingør, fordi området er på regeringens ghettoliste. Men han nægter at flytte frivilligt og er derfor blevet hevet i retten af sit boligselskab. For Riad handler det om det principielle i, at der skal være plads til alle uanset hudfarve, alder og indkomst.

Af Nora Rahbek Kanafani, bragt i Medlemsbladet #4 2020. Grafik af Mikkel Henssel. 

Syv grå containere er skudt op foran ­ind­gang 37 på Nordvej i boligområdet Nøjsom­hed i Helsingør. Alt er tilsyneladende klart til renoveringen af de fire blokke i det sociale boligkompleks, hvor Riad Salamoun bor. Langt de fleste lejligheder står allerede tomme. Kun otte familier, heriblandt Riads, mangler at for­lade deres hjem. Men det nægter de, og endnu har den verserende retssag betydet, at boligselskabet ikke har kunnet tvinge dem ud. 

”Det føles lidt som et psykisk pres, at de står der”, siger Riad og nikker hen mod containerne.

Han viser rundt i området, hvor han har boet hele sit liv. Hans forældre er palæstinensiske flygtninge fra Libanon, men for 27-årige Riad og hans fire søskende er de høje boligblokke, omgivet af grønne arealer klos op ad Øresund, deres hjem.

”Vi elsker det her. Man kan se helt til Sverige fra vores lejlighed”, fortæller han.

Riad er uddannet civilingeniør, hans ene lillesøster er cand.merc., den anden snart nyuddannet folkeskolelærer, hans ældste lillebror er kommende cand.merc. samt professionel fodboldspiller, den yngste lillebror er 10 år og går i 4. klasse.

Umiddelbart ikke en familie man forbinder med termen ”hård ghetto”. Men Riad mener ikke selv, at hans familie er unik for Nøjsomhed.

”Der er mange her, der har gode uddannelser og jobs. Og så er der selvfølgelig dem, der er gamle eller syge. Det er ikke de stenrige, der bor her, men det er jo ikke alle, der har råd til at bo på Strandvejen. Og der skal være plads til os alle,” siger han og hilser på en fyr på knallert, der kører forbi.

Etnicitet er vigtigste kriterium 

Problemet er, at familier som Riads, trods uddannelser og jobs, på grund af deres etniske baggrund, tæller negativt i statistikken. Med deres blotte tilstedeværelse kan de forvandle et område til en ghetto. Områder med høj kriminalitet, mange beboere uden for arbejdsmarkedet og sociale problemer bliver først kategoriseret som en ghetto, hvis andelen af beboere med anden etnisk baggrund overskrider 50 procent. 

Ved at opsige familierne i syv opgange i Nøjsomhed kan man omdanne disse til mindre lejligheder, der fremover skal huse nye beboere på over 50 år med arbejde og uden børn. Dermed forventer boligselskabet at få antallet af beboere med ikke-vestlig baggrund ned og på den måde undgå at Nøjsomhed får "hård ghetto"-mærkatet. 

”Man kan ikke se det som andet end diskrimination. Det er ikke kun os, der synes det. FN mener det jo også,” siger Riad og ­henviser til, at Danmark flere gange har mødt kras kritik af ghettoloven fra FN, der blandt andet finder det diskriminerende, at antallet af borgere fra ikke-vestlige lande er udslagsgivende for, om et område ender på ghettolisten.

Riads lillebror på 10 ved godt, at familien måske skal flytte. Men han tror, at hvis de skal, er det for at få en større lejlighed.

”Jeg synes han er for lille til at tænke i hudfarve allerede, så jeg har ikke fortalt ham hele sandheden”, siger Riad.

Sagen giver optimismen tilbage

Riad er ærgerlig over, at kommunen og boligselskabet har tyet til tvangsflytninger som det første middel for at få Nøjsomhed af ghettolisten.

”Allerede for to år siden foreslog vi, at man på den korte bane spurgte folk, om de ville flytte frivilligt. På den lange bane kan man så lave fleksibel udlejning og dermed sætte kriterier for, hvem der flytter ind. Så ville vi komme ud af ghettolisten, det har vi set andre boligområder gøre”, siger Riad.

En ældre dame i rød dunjakke stopper Riad ud for opgang 9. ”Pøj pøj med sagen. Det er så godt I gør det, jeg har bare ikke nerverne til det”, siger hun og ryster på hovedet.

Artiklen fortsætter under billedet.


Fatma Tounsi fra beboerorganisationen Almen Modstand til demonstration i Mjølnerparken i protest mod regeringens ghettopakke. Foto: Tobias Nilsson/Ritzau Scanpix

Ifølge Riad er der mange beboere, der har det sådan, og derfor har taget imod boligselskabets tilbud om en anden lejlighed. Det kræver en god portion viljestyrke at tage kampen op mod kommunen, boligselskabet og i sidste ende en lov vedtaget af Folketinget. Alt imens ens opgang tømmes for naboer. Retssagen har dog givet mange beboere håb, fortæller Riad.

”Da opsigelserne kom, var nogle beboere desperate og grædende, men når vi bankede på deres dør og fortalte, at vi tager det i retten, kunne man mærke optimismen komme igen. Der kom lys i øjnene, ” fortæller han.

De otte familier, der er tilbage, fik ikke medhold i byretten i Helsingør. I november ankede de sagen til landsretten, og de er villige til at gå hele vejen til Højesteret, hvis det bliver nødvendigt. 

”Taber vi i sidste ende, så har vi i det mindste prøvet. Det er ikke kun en kamp for os, men for alle de 11.000 beboere som ghettoloven kommer til at ramme. Hvis ikke vi sætter en stopper nu, hvad bliver så det næste? Det er en principsag, ikke kun for os i Nøjsomhed. Vi gør det her for alle”.

Han tror på, at beboerne har en god sag.
”Får vi medhold, så bortfalder loven. Det er det, vi satser på. Så får vi vores gamle Danmark tilbage, hvor man værner om børnefamilier og ikke splitter dem, hvor der er plads til at være gammel og syg, og hvor der er plads til at have en lavere uddannelse. Hvor vi kort sagt værner om hinanden”, siger han.


02.
Amnesty mener

Amnesty: Ghettoloven diskriminerer

Når borgere i såkaldte hårde ghettoområder risikerer at miste deres hjem, skyldes det ikke, at de har misrøgtet deres bolig, forsømt at betale husleje eller begået kriminalitet. Det skyldes, at et flertal af beboerne i området kommer fra ikke-vestlige lande. Dermed er diskriminationen skrevet ind i selve lovgivningen, mener Amnesty.


03.
Ghettobegrebet

Ghettobegrebets tunge historie

  • Begrebet ”ghetto” menes at stamme fra det område i Venedig, hvor jøderne i 1500-tallet blev tvunget til at bo. Kvarteret lå dengang nær et støberi, getto. Senere blev der etableret jødiske ghettoer i flere europæiske storbyer, som siden forsvandt igen.
  • Under Tysklands nazistyre genopstod ghettobegrebet. Her etablerede nazisterne jødiske ghettoer over hele Europa. Der var forbud mod at forlade ghettoen, så jøderne blev holdt isoleret fra resten af befolkningen bag mure eller pigtråd under forfærdelige forhold.
  • I 1960’erne og 1970’erne blev ghettobegrebet brugt mere generelt om fattige bydele domineret af en bestemt befolkningsgruppe, særligt fattige sorte kvarterer i de amerikanske storbyer.
  • Danmark er, så vidt vides, det eneste land i verden, som i dag har en officiel ghettodefinition.

Kilder: Religion.dk, Folkedrab.dk, Den Store Danske

LÆS: Beboere står sammen mod Ghettolov