Ofre for spiralsag har krav på retfærdighed

Tusindvis af grønlandske piger og kvinder har i 1960’erne og 70’erne –  og også senere – uden samtykke fået oplagt spiraler med smerter, barnløshed og ufrivillige aborter til følge. En alvorlig plet på Danmarks menneskerettighedshistorik, mener Amnesty.

I podcasten ”Spiralkampagnen”, der udkom i maj 2022, beretter DR om, hvordan 4500 piger og kvinder i Grønland i perioden fra 1966 til 1970 har fået lagt spiraler uden deres samtykke

Flere kvinder – og piger helt ned til 13års alderen – fortæller, at de ikke var bevidste om at der blev lagt en spiral op i dem. Oplægningen er f.eks. sket ved efterfødselsbesøg eller efter en abort, eller blot uden at de var gamle nok til at vide, hvad der skete. Konsekvenserne var bl.a. smerter, ufrivillige aborter, barnløshed og underlivsbetændelser.

De danske politikeres havde ifølge DR fire rationaler for at starte denne spiralopsætning. For det første var der stor befolkningstilvækst i Grønland. For det andet blev mere end hvert fjerde barn født udenfor ægteskab. For det tredje var en tredjedel af mødrene under 20 år, og for det fjerde mente man ikke, at den danske stat ville kunne understøtte den økonomiske byrde, der ville komme med denne befolkningstilvækst.

Man var ifølge grønlandsministeriet (1966) således bange for, at den voksende befolkning ville bestå af børn af unge enlige kvinder hvilket kunne medføre en ”vanskelig start i tilværelsen” for børn og mødre.

Da spiralkampagnen startede, var der ikke lovhjemmel til at opsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, hvilket dog blev gjort alligevel. For at sikre lovhjemmel ændrede man i 1970 loven til at læger kunne ”vejlede” mindreårige (under 18) uden forældres samtykke. Dette ledte til tolkningen af flere læger, at spiraler dermed også kunne påsættes uden forældres samtykke.

Den danske stats projekt lykkedes: fødselshyppigheden stagnerede. Dog var man allerede dengang bevidst om, at der var tale om en ulovlig handling, og udenrigsministeriet udtrykte i 1974 frygt for kritik af FN.

Amnesty International ser med dyb alvor på sagen.

”Systematikken og udbredelsen gør, at vi i Amnesty International betragter disse overgreb som en meget sort plet på Danmarks menneskerettighedshistorik,” siger Vibe Klarup, der er generalsekretær i Amnesty International Danmark.

Amnesty mener, at man først og fremmest skal sikre sig at denne praksis reelt er fortid, da der ovenpå afsløringerne er dukket eksempler op, hvor kvinder også i nyere tid har fået oplagt spiraler uden samtykke. Derfor bør den igangværende undersøgelse udvides, så den også dækker perioden fra efter Grønland hjemtog sundhedsområdet. Dette har Mimi Karlsen, sundhedsminister i Grønland, desværre afvist.

”De tusindvis af grønlandske kvinder fortjener retfærdighed og burde have haft den for længst. Overgrebene skriver sig ind i en tragisk dansk kolonihistorie, hvor det grønlandske folk er blevet udsat for krænkelser i form af for eksempel tvangsforflyttelser, bortførelser og medicinske eksperimenter på børn. Danmark har et ansvar for at sikre, at sandheden kommer frem i lyset, og at ofrene får den kompensation og retfærdighed, de har krav på,” siger Vibe Klarup.

Læs flere nyheder fra Amnesty