I 22 lande verden over er abort forbudt, og mange steder lever aktivister og sundhedspersonale, der forsvarer retten til abort, livet farligt.
For Laura Gil, der er gynækolog i Colombia, er der få stille arbejdsdage. Men selv for hende, skiller visse dage sig ud.
En morgen i 2022, da hun gik ned ad gangen på en af de klinikker, hvor hun arbejder i den colombianske hovedstad Bogotá, stoppede en af hendes kolleger hende, rystede hende voldsomt foran alle og råbte: “Vær sød at stoppe med at foretage aborter!”
Laura Gil fortæller, at alle andre bare stod og så på uden at gøre noget. Klinikkens chefer greb ikke ind over for den kollega, der havde chikaneret hende.
“Tænk engang, hvis det var sket for en læge med et andet speciale. Ingen vil gribe fat i og ryste en kardiolog for at hjælpe en patient. Jeg lader ikke disse situationer komme ind under huden på mig, men de er ubehagelige”, forklarer Laura Gil, som også er menneskerettighedsaktivist.
I 24 år har Laura Gil foretaget aborter i hele Colombia og uddannet unge fagfolk i seksuelle og reproduktive sundhedstjenester. Hun er også et af ansigterne på bevægelsen bag den historiske beslutning fra Colombias forfatningsdomstol om at afkriminalisere abort i februar 2022.
Truslerne stopper aldrig
Selvom der i flere latinamerikanske lande som Colombia, Argentina og Mexico er sket store fremskridt, når det gælder adgangen til abort, er der i mange andre lande fortsat direkte forbud eller stramme begrænsninger. Selv i lande, hvor abort er blevet afkriminaliseret, er der stadig mange barrierer, især for marginaliserede kvinder. Samtidig er vreden mod dem, der udfører aborter, stigende.
“I Colombia har vi set chikane, bagvaskelse og skældsord rettet mod dem, der udfører aborter, og ofte udstødes de på arbejdspladsen. Vi skal altid være forsigtige, fordi truslerne aldrig stopper “, forklarer Laura Gil.
“For eksempel skar de min vens bildæk op. De limede en anden kollegas hængelås, så hun ikke kunne åbne sit skab. Da en anden af mine venner, der er psykiater, forsvarede en patient, der bad om at få afbrudt sin graviditet på grund af en sundhedsrisiko, slog en af hendes kolleger hende med en mappe. Al denne mishandling stammer fra ideen om, at folk, der udfører aborter, er moralsk underlegne”.
En smertefuld tid
På trods af en gradvis global tendens hen imod en afkriminalisering af abort, er det stadig en forbrydelse og strengt reguleret over det meste af verden. Det er helt forbudt i 22 lande. I de lande, hvor der er sket fremskridt, forsøger anti-abortgrupper at underminere disse gennem velfinansierede kampagner med politisk opbakning.
Det gør, at de, der forsvarer retten til abort eller leverer sundhedsydelser i forbindelse med aborter, oplever et stigende pres. Det dokumenterede Amnesty for nyligt i en rapport.
Flere læger og sygeplejersker har fortalt Amnesty, at de regelmæssigt er udsat for stigmatisering, fysiske og verbale angreb, intimidering og trusler, og at de kriminaliseres gennem retsforfølgelse og uretfærdig fængsling.
De, der arbejder inden for områder som familieplanlægning, gynækologi, obstetrik eller som jordemoder, fortæller, at de ofte bliver ignoreret, angrebet eller chikaneret på arbejdspladsen. Situationen efterlader mange dybt udmattede.
Guillermo Ortiz, der er fødselslæge i El Salvador, har oplevet netop dette. I El Salvador er abort forbudt under alle omstændigheder, og mange kvinder sidder uretfærdigt fængslet anklaget for at have fremprovokeret aborter.
Guillermo Ortiz oplevede chikane, da han i 2013 forsvarede Beatriz, en kvinde med en højrisikograviditet, som han hjalp hende med at afslutte.
“Jeg oplevede en meget vanskelig periode med angreb og stigmatisering, selv mod min familie, bare fordi jeg havde tilbudt behandling til en ung kvinde, der absolut havde brug for det. Jeg blev stigmatiseret. […] Så fratog de mig min stilling som direktør for den medicinske afdeling, en nylig forfremmelse, jeg havde fortjent. Da jeg søgte andre stillinger, kom jeg ikke i betragtning […]. Det var en meget smertefuld tid, en meget vanskelig situation,” fortæller Guillermo Ortiz.
Læger med skudsikre veste
I USA, hvor anti-abortaktivister ofte protesterer uden for klinikker, der udfører aborter eller andre sundhedsydelser, beskriver menneskerettighedsforkæmperen Grace Howard en skræmmende, men hyppig scene:
“Det faktum, at lægen bærer en skudsikker vest og har en pistol med sig, mens han foretager din abort, […] Det gør han på grund af demonstranterne udenfor, der kender hans hjemmeadresse. Bare dét er så vanvittigt og [..] burde aldrig ske. Det er så intenst og skræmmende”.
Catalina Castillo er aktivist i det nordlige Mexico. Hun fortæller Amnesty om de angreb, hun havde været udsat for på grund af sit forsvar for kvinders adgang til sikre aborter.
“Vi arbejder i en meget konservativ stat. Vores arbejde stigmatiseres fordi myndighederne spreder falske og forkerte oplysninger om vores arbejde. Jeg har modtaget trusler og er blevet overvåget. Så vi har lært at arbejde under radaren for vores beskyttelses skyld. Vi gør ikke noget dårligt. Vi forsøger simpelthen at yde støtte og muliggøre menneskerettigheder og social retfærdighed. Det er absurd, at vi står over for repressalier for noget, som regeringen burde gøre”, siger hun.
“Angrebene på abortudbydere, som er menneskerettighedsforkæmpere, er en stor og voksende kilde til bekymring, både for udbydernes egen sikkerhed og for, hvordan angrebene påvirker tilgængeligheden af aborttjenester, der kan redde liv. Matematikken er enkel: Jo færre mennesker, der tilbyder disse tjenester, jo større er faren for patienterne”, siger Guadalupe Marengo, chef for Amnesty Internationals Global Human Rights Defenders-team.
Svært at få abort udenfor byerne
Laura Gil mener, at man ved at gøre arbejdsmiljøer sikrere for sundhedspersonale, samt uddanne mere personale, bedre kan sikre, at livreddende aborttjenester er tilgængelige for alle, der har brug for dem.
“I Latinamerika er ethvert forsøg på at håndhæve loven blokeret af stigmatisering. Selv i Colombia er det meget sværere at få en abort uden for byerne, blandt andet fordi der er mindre anonymitet. De, der leverer tjenesten, løber en alvorlig risiko for social stigmatisering, for at miste patienter og for at blive udpeget som udfører af aborter,” fortæller Laura Gil.
Udover sit arbejde med at yde aborter oplærer Laura Gil også unge fagfolk. Hun er bekymret for, at niveauet af chikane, som disse sundhedsarbejdere står over for, afskrækker andre fra at lære at udføre aborter, hvilket igen sætter flere kvinder i fare.
“Hvorfor leve med udskamning og et skadet omdømme, når du kan vælge en specialisering, hvor alle vil elske dig? På grund af dette dilemma er de eneste, der er tilbage til at udføre aborter, feminister med en stærk menneskerettighedsoverbevisning. Det risikerer at begrænse kvinders mulighed for at få adgang til sundhedsydelser”.
Laura Gil mener, at regeringer verden over vil kunne hjælpe ved at forsvare dem, der leverer aborttjenester og offentligt anerkende vigtigheden af det arbejde, de udfører.
“Det er en vigtig del af, at det her bliver normalt. Det, der skete i USA, hvor aborttjenester blev udskilt i specialiserede klinikker, var en dårlig idé i det lange løb, fordi det gjorde dem til et mål for angreb. Vi er nødt til at sikre, at disse tjenester accepteres som normale og tilbydes i alle sundhedsrum. Og vi har brug for strengere politikker mod chikane, både inden for og uden for klinikkerne”.