Siden november er iranske piger på mere end 100 skoler blevet angrebet med giftgas. Det er fortsat uvist, hvem der stod bag angrebene, men her er, hvad Amnesty allerede ved.
Denne artikel bygger på research som senest er opdateret den 19. april.
Omfang: Mere end 100 skoler angrebet
Angreb mod iranske skolepiger med en giftig gas blev første gang rapporteret i provinsen Qom, men har siden spredt sig til andre provinser og er taget til i frekvens.
Siden november 2022 er hyppigheden af angreb steget eksponentielt, og mere end 100 skoler er blevet angrebet, nogle flere gange. Tusindvis af skolepiger i alle aldre er blevet ramt.
Uafhængige medier og menneskerettighedsorganisationer i Iran har pr. 17. april 2023, rapporteret om mere end 300 forskellige angreb spredt over Iran.
Det første kendte angreb skete på en skole den 30. november 2022, hvor 18 piger blev forgiftet. Myndighederne forsøgte at forhindre omtale af dette angreb, og det blev først bredere kendt, da samme skole to uger senere, den 13. december, blev angrebet igen. Her blev yderligere 51 skolepiger forgiftet.
Forældre til de forgiftede piger på skolen har fortalt, at myndighederne nægtede at udlevere resultaterne af den toksikologiske undersøgelse, som skulle afdække, hvilken giftgas, der var blevet brugt. Myndighederne i Qom annoncerede, at man nedsatte en arbejdsgruppe til at undersøge angrebene, men siden er ingen information blevet gjort offentligt tilgængelig.
Læs også: Sådan arbejder Amnesty for kvinders rettigheder i Iran
Symptomer: Vejrtrækningsproblemer og følelsesløse lemmer
I interviews med medier efter de første angreb i Qom fortalte indlagte kvindelige studerende, at de havde opdaget en unaturlig lugt af gas i skolen og derefter havde oplevet åndenød, smerter, følelsesløshed i benene og svært ved at gå.
Andre angreb har ført til, at skolepiger er blevet indlagt med symptomer som hoste, vejrtrækningsproblemer. irritation i hals og næse, hovedpine, kvalme og opkast og følelsesløshed i lemmer.
Nogle forældre har taget deres døtre ud af skole af frygt for deres sikkerhed.
I februar rapporterede uafhængige journalister udenfor Iran om en 11-årig pige, som angiveligt havde mistet livet, efter at hun var blevet forgiftet på sin skole i Qom. Myndighederne afviste denne udlægning, og statsmedier rapporterede, at pigen var død af en leversygdom. Familiemedlemmer til pigen bekræftede i en video og i skriftlige opslag på sociale medier myndighedernes udlægning.
På grund af de iranske myndigheders velkendte strategi om at presse familier til ofre til at udsende offentlige erklæringer, som understøtter statens narrativ, er Amnesty International bekymret for, om familien måske er blevet presset til at afgive en bestemt forklaring.
Gerningsmænd: Uvist, hvem der står bag
Angrebene med giftgas forekommer at være en koordineret kampagne for at straffe skolepiger for deres fredelige deltagelse i de landsdækkende protester, som brød ud i september 2022.
Som en del af denne protest har skolepiger også fjernet deres obligatorisk hovedbeklædning, så deres hår har været synligt offentligt, mens de var i skoleuniform.
Indenfor Iran mistænker mange, at de ansvarlige for giftangrebene skal findes blandt aktører, som er forbundet til staten, eller blandt ikke-statslige grupper, som støtter regeringen og statens diskriminerende lovgivning, som skader landets piger og kvinder og fører til vold mod dem.
Mistanken om, at det er en aktør, der er loyal overfor staten og regeringen, der står bag angrebene, bygger også på, at myndighederne endnu ikke på tilstrækkelig vis har forsøgt at standse angrebene, men i stedet har forsøgt at bremse offentlig kritik.
Amnesty International er ikke i en position til at konkludere, hvem der står bag angrebene.
Myndighedernes reaktion: Undertrykkelse af kritik
Myndighederne i Iran har igennem adskillige offentlige udmeldinger givet udtryk for, at de tager forgiftninger seriøst.
Men myndighederne har samtidig undladt at give de berørte familier og offentligheden indblik i resultaterne af undersøgelserne af, hvilken giftgas der er tale om, har endnu ikke stillet nogen til regnskab for angrebene eller gjort tilstrækkeligt for at beskytte skolepiger imod nye angreb.
Myndighederne har desuden promoveret forskellige modstridende fortællinger om angrebene, herunder at pigernes symptomer er resultatet af en ”mental smitte”, og at angrebene skyldes ”fjendtlige konspiratorer”.
Myndighederne har yderligere forsøgt at undertrykke sandheden ved at forhindre medieomtale af angrebene.
Amnesty International har modtaget information fra en læge i Iran, der beretter at sundhedsministeriet har udstedt en protokol til medicinske centre i landet, der pålægger personale at tilskrive skolepigernes symptomer til ”stress” og ikke som resultatet af angreb med en kemisk gas.
Myndighederne har også arresteret mindst en journalist, som dækkede sagen, og flere andre er blevet indkaldt til afhøring.
Myndighedernes manglende evne eller vilje til at få stoppet angrebene har ført til øget offentlig kritik og protester fra bekymrede forældre, skolepiger, lærere og andre. Disse protester er – som vanligt i Iran – blevet undertrykt af myndighederne.
I marts organiserede lærernes fagforening en protest i relation til giftangrebene og lærerens arbejdsvilkår, som myndighederne med vold opløste. Demonstranter blev her tæsket, angrebet med peberspray og tåregas.
I samme måned viser videoer delt på sociale medier, hvordan uniformerede og civilklædte medlemmer af sikkerhedsstyrker med vold angriber moren til et offer for et giftangreb udenfor en skole i Teheran. De skubber hende aggressivt, rykker i hende og forsøger at holde hende for munden for at holde hende fra at skrige.
Den 9. april, efter endnu en forgiftning på en pigeskole i Saqqez i provinsen Kurdistan, blev det rapporteret, at sikkerhedsstyrker havde arresteret adskillige mennesker, som protesterede over angrebet. Den 15. april affyrede sikkerhedsstyrker i provinsen Shahin Shahr Esfahan tåregas mod fortvivlede forældre, lærere og støtter, som havde samlet sig udenfor byens undervisningsdepartement for at protestere mod de fortsatte forgiftninger af byens elever.
Amnesty: Myndighederne skal beskytte Irans piger og kvinder
Amnesty International opfordrer myndighederne til omgående at iværksætte en grundig og effektiv undersøgelse af forgiftningen af skolepiger og bringe enhver, som måtte blive fundet ansvarlig, for en dommer ved en fair retssag uden risiko for dødsstraf.
Myndighederne skal samtidig sikre, at piger i Iran sikkert kan gå i skole og uddanne sig på lige fod med drenge og mænd, og at de er beskyttet imod vold.
Amnesty opfordrer også de iranske myndigheder til at give en uafhængig international delegation adgang til landet for at efterforske giftangrebene, herunder FN’s specialrapportør for mennesker i Iran, FN’s specialrapportør for retten til uddannelse og FN’s specialrapportør for vold mod piger og kvinder samt FN’s specialrapportør for retten til sundhed.