Rusland: Antiterrorlov misbruges i stigende grad til at forfølge kritikere

Siden Ruslands invasion af Ukraine har de russiske myndigheder i foruroligende grad misbrugt antiterror- og anti-ekstremisme-lovgivning til at undertrykke kritik og fredelig protest under dække af hensynet til national sikkerhed.

Demonstrationer i Rusland
Foto: NATALIA KOLESNIKOVA/AFP via Getty Images

I fredags mistede Rusland en vigtig stemme.

Det skete med den triste nyhed om, at den kendte oppositionspolitiker Aleksei Navalny var død. Han blev 47 år. Ifølge det russiske fængselsvæsen blev Navalnys utilpas under en gårdtur i det fængsel, hvor han afsonede en langvarig dom for bl.a. ”ekstremisme”.

Kort efter mistede Navalny bevidstheden, og alle forsøg på genoplivning mislykkedes ifølge fængselsvæsenet.

Den ultimative pris

”Han har betalt den ultimative pris for at være en kritisk stemme og kæmpe for ytringsfrihed,” siger Agens Callamard, generalsekretær i Amnesty International om Aleksei Navalny.

Allerede i 2020 blev Navalny forsøgt forgiftet med nervegift, uretmæssigt fængslet, tortureret og isoleret i lange perioder. Til sidst blev han overflyttet til et af Ruslands fjerneste og allerbarske fængsler, hvor han døde fredag den 16. februar 2024.

Aleksei Navlany er ikke den eneste, der betaler en høj pris for at ytre sig kritisk imod det russiske styre.

Arresteret for at lægge blomster i Rusland

De russiske myndigheder har i dagene efter Navlnys død arresteret mindst 387 borgere, som rundt omkring i Rusland udtrykte deres sorg bl.a. ved at samles for at lægge blomster.

Det rapporterer den russiske menneskerettighedsgruppe OVD-Info.

De russiske myndigheder tyer til anholdelser, brug af vold og ulovlige tilbageholdelser af folk, der bare gerne vil vise deres sorg over Navalnys død

Oleg Kozlovsky, Amnesty Internationals Ruslands-researcher

”De russiske myndigheder tyer til anholdelser, brug af vold og ulovlige tilbageholdelser af folk, der bare gerne vil vise deres sorg over Navalnys død. Denne afstumpede fremfærd er ikke alene chokerende ufølsom, men det er også et åbenlyst brud på ytringsfrihed og retten til frit at forsamle sig,” siger Oleg Kozlovsky, Amnesty Internationals Ruslands-researcher.

I den russiske by Surgut blev borgeren Bakyt Karypbaev angiveligt både slået og fik en pistol sat til hovedet, fordi han havde lagt blomster for Navalny. I Jekatarinburg blev en gruppe politiske aktivister intimideret af det lokale politi og fik at vide, at de skulle aflyse en indendørs mindehøjtidelighed.

Menneskerettighedsaktivisen Oleg Filatchev blev idømt 10 dages administrativ tilbageholdelse, og præsten Grigory Mikhnov-Vaitenko fik et slagtilfælde og endte på hospitalet, efter politiet havde arresteret ham.

”Det er blot nogle af de sørgelige eksempler på den eskalerende uretfærdighed, som har ramt de mennesker, der gerne vil sørge over Aleksei Nalvny. Det er ikke isolerede episoder, men del af en landsdækkende kampagne for at lukke munden på oppositionen og skabe frygt i befolkningen,” siger Oleg Kozlovsky.

Dømt bag lukkede døre

”Der bliver idømt lange fængselsstraffe bag lukkede døre ved militære domstole. Ofte blot for en online-kommentar eller en donation til en oppositionsgruppe. Myndighederne kan stemple en borger som terrorist eller ekstremist og afskære dem fra at kunne tilgå deres bankkonto – endda uden en retskendelse.”

Siden 2013 er 3.738 russiske borgere blevet dømt for terrorisme-relateret kriminalitet. Mere end 90 procent af dem er ikke dømt for udførelse eller planlægning af terrorisme, men for andre forseelser, så som ”retfærdiggørelse af terrorisme”.

Den type domme er 50-doblet over de seneste ti år. Ingen af dem, der er blevet anklaget for terrorisme-relateret kriminalitet, er blevet frifundet ved retten, siden man i 2015 for første gang begyndte at føre statistik.

13.000 terrorister og ekstremister i Rusland

I december 2023 var 13.647 mennesker registreret som terrorister og ekstremister i Rusland. Det kræver ingen retskendelse for myndighederne at registrere folk. Til gengæld får det alvorlige konsekvenser for dem, der bliver registreret. Udover at få indefrosset deres bankkonti, får de kun udbetalt 760 kr. om måneden.

I løbet af de første seks måneder af 2023 idømte russiske domstole 39 mennesker straffe for at have udført eller planlagt terroristangreb. Det er flere domme end i noget andet år de seneste ti år.

Mange af de seneste beskyldninger om terrorisme har været imod folk, som har protesteret mod krigen i Ukraine og den militære mobilisering ved at kaste med molotovcocktails ved forskellige officielle bygninger.

I mange af tilfældene har aktionerne fundet sted om natten, når bygningerne har stået tomme. De angrebne områder har ofte været lavet af cement eller metal, så risikoen for, at der opstod brand, var minimal.

Det skaber bekymring i Amnesty, at de russiske myndigheder misbruger antiterror-lovgivning ved angreb, hvor der ikke var alvorlig fare.

Hundredvis af mennesker er blevet dømt for “retfærdiggørelse af terrorisme”, alene fordi de har diskuteret eller udtrykt sympati for aktioner eller organisationer, som er blevet stemplet som terrorister af de russiske myndigheder.

Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 er selv det at udtrykke sympati for ukrainske militærenheder bestående af russiske frivillige blevet tilstrækkeligt grundlag for retsforfølgelse.

Sagen mod politikeren Gorinov

Blandt de mest klare eksempler på misbrug af antiterror-lovgivning er sagen mod Aleksei Gorinov, en lokalpolitiker, som i forvejen var idømt syv års fængsel for at kritisere den russiske regerings handlinger i Ukraine. Mens han i forvejen afsonede sin straf i fængslet, blev han anklaget under nye terrorisme-relaterede paragraffer for angiveligt at have udtrykt sin holdning om krigen til sine medindsatte.  

Denne og mange flere sager demonstrerer, hvor bredt de russiske antiterror og anti-ekstremisme-love kan bruges mod enhver kritiker af systemet.

Den øgede brug af antiterror og anti-ekstremisme-lovgivning – herunder kriminaliseringen af “retfærdiggørelse af terrorisme” og et forslag fra 2023 om at kriminalisere ’retfærdiggørelsen af ekstremisme’ – medvirker til at sløre forskellen mellem terrorisme og ekstremisme.

LGBTI+ som ekstremisme

Både russisk lovgivning, de mange arrestationer og retssalene sammenfletter i disse år terrorisme og ekstremisme. Hvad der forstås ved ’ekstremisme’, som bl.a. Aleksei Navlny blev dømt for, er meget vagt defineret og bliver ofte brugt mod oppositionspolitikere og fredelige demonstrationer. For nylig er den internationale LGBTI+-bevægelse således blevet kaldt en ekstremist organisation af Rusland.

”Det demonstrerer en systematisk tilgang til at gøre definitionerne og straffene bredere og til at lukke munden på den politiske opposition og ytringsfrihed under dække af ’national sikkerhed’,” siger Oleg Kozlovsky.

Et klokkeklart eksempel herpå er Aleksei Navalnys anti-korruptions-NGO, som er udpeget og kriminaliseret som en ”ekstremistisk organisation”. Dette betyder, at enhver som har doneret penge til NGO’en – selv før den arbitrært blev klassificeret som ekstremistisk – nu risikerer strafferetlige tiltaler og længerevarende fængselsstraffe.

Amnesty opfordrer til en grundig gennemgang af den del af Ruslands lovgivning, der vedrører terrorisme og ekstremisme, så den kan justeres med internationale menneskerettighedsstandarder, forhindre kriminalisering af fredelige kritikere og beskytte fundamentale rettigheder.

Amnesty opfordrer på det stærkeste det internationale samfund til at adressere dette misbrug i alle relevante fora og advokere for dem, der er blevet uretfærdigt anklaget.