De russiske myndigheder har udviklet et kompliceret system af restriktioner og repressalier for at slå ned på offentlige protester og forhindre journalister og selvstændige observatørers dækning.
Antallet af restriktioner er steget siden invasionen af Ukraine i februar 2022, og russiske myndigheder forhindrer i dag offentlige protester samt al deling af information om dem. Det skriver Amnesty International i en ny rapport offentliggjort i dag.
I rapporten, Russia: “You will be arrested anyway”: Reprisals against Monitors and Media Workers Reporting from Protests, dokumenterer Amnesty, hvordan Rusland igen og igen forhindrer journalisters og observatørers arbejde under demonstrationer, for eksempel i form af tilfældige anholdelser, brug af vold og udstedelse af store bøder.
”Vi kan se, at de russiske myndigheder ikke kun er fast besluttet på at forhindre, og slå ned på, alle demonstrationer, også de fredelige, men også at minimere al offentlig opmærksomhed på det,” siger Natalia Prilutskaya, der er Amnesty Internationals Rusland researcher.
Lige siden begyndelsen af Vladimir Putins præsidentperiode i 2000 har de russiske myndigheder begrænset retten til fredelige demonstrationer og i stigende grad straffet enhver, der forsøger at udøve den, og dermed gjort Rusland til en stort set protestfri zone.
“I februar 2022 udfordrede tusindvis af borgere i de russiske byer de potentielt uoverkommelige bøder og fængselsdomme ved at protestere imod invasionen af Ukraine. Myndighederne svarede tilbage ved at idømme de mange deltagere de hårdeste tilgængelige straffe. Politiet gjorde brug af brutal vold mod journalister og observatører, der overvågede og rapporterede fra protesterne. Myndighederne brugte den samme tilgang et år forinden ved demonstrationer, der støttede den uretmæssigt fængslede oppositionsleder, Aleksei Navalny. Ved at nægte offentligheden viden om protesterne, og forhindre, at omverden får kendskab til dem, forsøger Kreml at eliminere al offentlig kritik,” siger Natalia Prilutskaya.
Ny lovgivning kvæler ytringsfriheden
Gennem de seneste år har de russiske myndigheder indført lovgivning, der forhindrer ytringsfrihed, og sætter observatører, journalister og andre mediearbejdere, der rapporterer om demonstrationer, i fare
Myndighederne har advaret journalisterne om at deltage i kommende protester og har arresteret journalister før, under og efter demonstrationer, hvorfra de rapporterede. I mange tilfælde foregik anholdelserne med overdreven og ulovlig brug af vold og endda tortur.
Ifølge det uafhængige fagforbund for journalister og mediearbejdere (der blev nedlagt af en domstol i september 2022) blev mindst 16 journalister arresteret i løbet af en uge efter at en række masseprotester brød ud den 23. januar 2021 imod fængslingen af Aleksei Navalny. Syv ansatte i Komiteen mod tortur, som er en fremtrædende russisk menneskerettighedsNGO, blev arresteret, mens de dækkede protesterne. I flere tilfælde blev journalister og observatører stillet for retten, anklaget for ”deltagelse i en uautoriseret offentlig forsamling” og fik udstedt bøder eller fængselsdomme på mindst 10 dage.
Problemerne er eskaleret yderligere efter invasionen af Ukraine. En ny lovgivning, der yderligere skulle begrænse ytringsfriheden, blev indført den 4. marts 2022 og har i skrivende stund ført til, at myndighederne har indledt retssager mod mindst ni journalister og bloggere for at ”udbrede falsk information om de russiske væbnede styrker”.
I juni og juli 2022 fik det selvstændige medie Vechernie Vedomosti i Yekaterinburg og dets udgiver Guzel Aitukova udstedt en bøde på 450,000 rubler (ca. 53.500 DKK) for udgivelsen af et delvist sløret billede af anti-krigsklistermærker og andre billeder, der gik imod invasionen. Det samme er sket for flere uafhængige medier i Rusland.
Den 5. marts rangsagede politiet Kirill Ishutins, der er chefredaktør på det uafhængige medie Dovod, og tre andre journalisters hjem. Sagen handlede formodentligt om en efterforskning af ”vandalisme” i forbindelse med anti-krigsgraffiti på en lokal bro, der først blev rapporteret af Dovod. Samme dag brød politiet ind i det uafhængige nyhedsmedie Pskovskaya Guberniyas kontor og konfiskerede computere, telefoner og andet udstyr.
Ifølge en anonym klage havde nyhedsmediet angiveligt opfordret til masseprotester i sit nyhedsbrev. Dagen efter udmeldte Pskovskaya Guberniya, at det havde set sig nødt til at indstille sit arbejde indtil videre.
De ekstreme angreb på den frie presse for at dække den russiske invasion af Ukraine og anti-krigsbevægelsens aktiviteter har resulteret i hundredvis af russiske journalisters flugt. Den selvstændige TV-kanal TV Rain og nyhedsbladet Novaya Gazeta var iblandt dem, der blev tvunget til at lukke arbejdet ned. Radiostationen Ekho Moskvy, der fungerede som en platform for nogle af de mest kritiske stemmer i Rusland, blev lukket af myndighederne. Medierne har været tvunget til at finde nye metoder til at oplyse deres russiske seere, læsere og lyttere.
Resten af verden bør hjælpe uafhængige russiske journalister
Amnesty opfordrer til, at de undertrykkende russiske love, der begrænser ytringsfriheden, afskaffes.
”Så længe den russiske regering er i stand til at undertrykke rettigheder og friheder i landet vil landet bliver på sin isolerede vej, og de forfærdelige overgreb vil fortsætte, herunder volden i Ukraine,” siger Natalia Prilutskaya.
Amnesty opfordrer det internationale samfund til at støtte op om det russiske civilsamfund og de selvstændige medier og at hjælpe dem, der dækker og rapporterer overgreb i landet.