Rusland: Myndighederne forfølger børn for modstand mod krigen i Ukraine

Der bliver slået hårdt ned på børn i Rusland, hvis de ytrer sig kritisk om Ukraine
Børn risikerer at blive tvangsfjernet fra deres familie og komme på børnehjem, hvis de kritiserer Ruslands invasion af Ukraine. Foto: NATALIA KOLESNIKOVA/AFP/Getty Images

Det russiske styre slår på ubarmhjertig vis ned på børn helt ned til 10 år – og deres familier – for at bruge deres ytringsfrihed til at sige fra over for Ruslands invasion af Ukraine. Det viser ny research fra Amnesty International.

10-årige Varvara Galkin er i gang med at finde pensler og maling frem. Det er den 5. oktober 2022 på Nekrasovska-skolen i den russiske hovedstad Moskva, og billedkunsttimen er netop begyndt, da Varvaras lærer beder hende komme med.

Varvara tror, at det handler om hendes mindre gode karakter i biologi, men hendes lærer fører hende til et lokale, hvor der sidder en politibetjent og flere ansatte på skolen. Betjenten begynder at udspørge den 10-årige om blandt andet hendes familie.

Vi tager Varvara med på politistationen. Hvis du ikke er der inden tre timer, sender vi hende i arresten, og der ved du godt, at alt kan ske

Betjent til Varvara Galkins mor

Også Varvaras lillesøster, som er elev på samme skole, bliver tilkaldt. Hun får besked på at ringe til deres mor, og så snart der er forbindelse, snupper betjenten telefonen:

”Vi er på skolen, og vi tager Varvara med på politistationen. Hvis du ikke er der inden tre timer, sender vi hende i arresten, og der ved du godt, at alt kan ske,” lyder den foruroligende melding til moderen.

Varvara og hendes lillesøster
Varvara og hendes lillesøster. Foto: Tori Ferenc/Amnesty International

Et profilbillede fik Varvara i problemer

På politistationen bliver Varvara og hendes mor, Elena Jolicoeur, der er enlig mor til de to søstre og assisterende professor på et medicinsk universitet, afhørt af seks personer i flere timer.

Elena Jolicoeur oplever afhøringen som fjendtlig og uhøflig. Betjentene nægter Varvara vand og forbyder hende at se på hende mor.

Under afhøringen går det op for de to, hvad sagen drejer sig om: Skoleinspektøren har klaget til politiet over, at Varvara ikke er mødt op til et nyt fag, som indoktrinerer russiske børn med den russiske regerings politik. I klagen nævner inspektøren også Varvaras profilbillede på det sociale medie Whatsapp.

Profilbilledet er en tegning af en pige, som holder et panserværnsvåben. Baggrunden er det ukrainske flags farver, gul og blå, og over hendes hoved står de ukrainske slagord ”Slava Ukraini” (ganske vist stavet forkert) akkompagneret af det ukrainske våbenskjold. Figuren kaldes “Saint Javelina” og er i løbet af Ruslands krig i Ukraine blevet et meget delt internetfænomen.

Politiet fortæller, at de leder efter beviser for ”miskreditering af de russiske styrker”, noget der blev forbudt i 2022 i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine. Loven bliver brugt bredt til at gå efter kritikere af krigen, og overtrædelser kan føre både bøder og lange fængselsstraffe med sig.

En tegning med af en pige med et panserværnsvåben i hånden, det ukrainske våbenskjold og slagordene “Slava Ukraini” (lidt forkert stavet) fik den 10-årige Varvara Galkin i problemer, efter hun havde brugt det som profilbillede på det sociale medie WhatsApp.

Moderen anklages

Da Varvara kun er 10 år, er hun ikke gammel nok til hverken bøde eller fængselsstraf. Så politiet retter deres fokus mod hendes mor, Elena Jolicoeur.

De undersøger hendes telefon og ransager deres hjem under påskud af at skulle undersøge ”barnets levevilkår”.

Det munder ud i en rapport, som konkluderer, at familien ”har mange blå og gule farver i hjemmet”, blandt andet en gul vase. Også en tegning, hvor Varvara har skrevet ”fred”, bliver nævnt. Og så skriver de, at Elena Jolicoeur følger en række uafhængige nyhedsmedier, som rapporten kalder ”ekstremist-orienterede kanaler”.

Elenas døtre var i fare, fordi de kritiserede Ruslands invasion af Ukraine.
Elena med sin ældste datter, Varvara. Foto: Tori Ferenc/Amnesty International

Familien flygter ud af Rusland

Efter nogle uger konkluderer myndighederne, at Elena Jolicoeur ikke opfylder sin pligt som forældre og påbyder hende at begynde i et ”forebyggende” program.

Jeg ville ikke have, at mine børn skulle leve et dobbeltliv, hvor de skulle foregive at være enige med regeringen eller støtte krigen

Elena Jolicoeur, Varvara Galkins mor

Hun sagsøger den russiske stat – uden resultat. Men i processen går det op for hende, at myndighederne arbejder på at indsamle beviser nok til at kunne kalde hende en ”ekstremist”. Det får hende til at forlade Rusland sammen med Varvara og hendes lillesøster:

”Jeg ville ikke have, at mine børn skulle leve et dobbeltliv, hvor de skulle foregive at være enige med regeringen eller støtte krigen,” har Elena Jolicoeur efterfølgende fortalt Amnesty International.

Varvara er et af de børn, som myndighederne i Rusland afhørte.
Varvara Galkin bor nu i England sammen med sin mor og lillesøster. Her bruger hun sin ytringsfrihed og går blandt andet til demonstrationer mod præsident Putins styre i Rusland. Hun håber og tror, at hendes aktivisme gør en forskel for hendes gamle hjemland. Foto: Tori Ferenc/Amnesty International

Varvaras historie er ikke enestående i Rusland

Amnesty Internationals research viser desværre flere eksempler, der ligner Varvara og hendes familie:

”På trods af al Kremls snak om familiens værdi bliver selve båndet mellem børn og deres forældre skamløst udnyttet til at knuse uenighed. I de politisk motiverede angreb på børn er skoler og lærere blevet redskaber til forfølgelse og vilkårlig indblanding fra statens side. Skolerne indoktrinerer børn med regeringens falske fortællinger og anmelder folk med afvigende holdninger til politiet og sikkerhedstjenesterne,” fortæller Oleg Kozlovsky, der er ruslandsforsker hos Amnesty International.

Amnestys dokumentation ”Dine børn ender på børnehjem”, hvor blandt andet Varvaras historie bliver udrullet, afslører, hvordan russiske myndigheder nægter børn deres ret til ytringsfrihed og går efter dem, der ikke støtter krigen i Ukraine.

På trods af al Kremls snak om familiens værdi bliver selve båndet mellem børn og deres forældre skamløst udnyttet til at knuse uenighed

Oleg Kozlovsky, ruslandsforsker hos Amnesty International

”De, der udtrykker uenighed med krigen, er særligt sårbare over for trusler om tvangsadskillelse af familier eller fratagelse af forældrerettigheder. Og selv en lille risiko for sådanne repressalier er rædselsvækkende nok til at afholde mange mennesker fra at ytre sig,” siger Oleg Kozlovsky.

Maria og Yegor straffes også for deres uenighed

12-årige Maria Moskalyova er et andet eksempel. Hun blev adskilt fra sin far og sat på børnehjem den 1. marts 2023 efter at have tegnet en anti-krigstegning i skolen året før.

Hendes far, Aleksei Moskalyov, der er alene med Maria, fik først en bøde og derefter en fængselsstraf på to år for “gentagen miskreditering af de russiske væbnede styrker” i kommentarer på sociale medier.

På børnehjemmet oplevede Maria stress og isolation, og først efter et offentligt pres fik hun lov til at bo hos sine andre slægtninge.

Maria blev sendt på børnehjem og hendes far sat i fængsel.
Maria Moskalyovas lærer bad hende og hendes klassekammerater tegne en tegning til de russiske styrker i Ukraine. Maria, der er i mod krigen, tegnede denne tegning. Skolen anmeldte hende til politiet, og efter at politiet havde gennemgået hendes fars sociale medier og ransaget deres hjem, blev han idømt to års fængsel, og Maria blev sendt på børnehjem.

I efteråret 2023 blev Yegor Balazeykin fra Skt. Petersborg idømt seks års fængsel af en militærdomstol for at have kastet flasker med dieselolie og sprit mod to militære værnepligtscentre, hvilket er en udbredt form til at protestere mod krigen i Ukraine.

Han var 16 år gammel på tidspunktet for hændelserne, og selvom hans handlinger ikke forårsagede nogen skade, blev det uforholdsmæssigt betegnet som et “terrorangreb.”

Baggrund

Efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 indførte de russiske myndigheder en ny censurlovgivning i forbindelse med krigen. Lovgivning gør det ulovligt at ”udbrede falsk information” og at ”miskreditere” militæret, og har udtrykkeligt til formål at undertrykke og straffe enhver kritik af krigen eller enhver afsløring af russiske krænkelser af international lov.

Samtidig lancerede myndighederne en propagandakampagne på skoler på alle uddannelsesniveauer: Fra september 2022 blev der tilføjet lektioner kaldet “Vigtige samtaler”, som blandt andet forsøger at retfærdiggøre ​​Ruslands invasion af Ukraine.