To år efter anholdelse af Aleksej Navalny ligger den russiske opposition i ruiner. Amnesty gør status over Ruslands voldsomme metoder til at kvæle al kritik af styret.
Styret i Kreml har de seneste to år strammet grebet om landets politiske modstandere, uafhængige medier og organisationer.
Siden forsøget på at forgifte Aleksej Navalny i 2020, og den efterfølgende anholdelse af ham i 2021, er ytringsfriheden blevet yderligere begrænset. En af konsekvenserne har været, at de store protester, der brød ud i forbindelsen med invasionen af Ukraine sidste år, hurtigt og effektivt kunne slås ned.
”Den russiske regering har intensiveret sin heksejagt på oppositionen og civilsamfundet. Ingen kritiker, menneskerettighedsforkæmper eller uafhængig journalist kan vide sig sikker fra truslen om at blive forfulgt, angrebet og straffet,” siger Natalia Zviagina, der er chef for Amnesty Internationals Ruslands-kontor.
Anklaget for svindel og ekstremisme
Den 2. februar 2021 idømte en domstol i Moskva Aleksej Navalny en fængselsstraf på to år og otte måneder. Kort efter begyndte de russiske myndigheder at afvikle to organisationer, som Navalny havde grundlagt; en, der arbejder mod korruption og en, der arbejder for borgerrettigheder. Den 9. juni 2021 blev de to organisationer officielt stemplet som forbudte og ekstremistiske.
I marts 2022 blev Navalny idømt en endnu hårdere fængselsdom, der lød på ni år. Anklagerne var politisk motiverede og indeholdt blandt andet ordlyden “svindel i særlig skala”. Men en endnu længere fængselsstraf kan lure forude, idet Navalny i september 2021 desuden blev sigtet for at have etableret og ledet en ekstremistisk bevægelse. Og som om det ikke var nok indledte myndighederne i oktober 2022 en ny efterforskning mod Navalny for angiveligt at “fremme terrorisme”, “finansiere og fremme ekstremisme” og “genetablere nazismen”. Bliver han dømt for disse politisk motiverede anklager, kan hans samlede fængselsstraf nå op på 30 år.
Navalnys ansatte tilbageholdt
Anklagerne har ikke kun voldsomme konsekvenser for Navalny selv, fortæller Natalia Zviagina.
“Organisationer, der bliver forbundet med Aleksei Navalny anses for at være myndighedernes ærkefjende og er blevet mål for omfattende undertrykkelse. Som konsekvens har de fleste af Navalnys medarbejdere været nødt til at flygte ud af landet”.
Lilia Chanysheva, der er tidligere chef for Navalnys kontor i Ufa, en by 1.400 km øst for Moskva, blev den næste, der blev anholdt. Ligesom Navalny blev hun anklaget for at lede en ekstremistisk bevægelse, og i dag er hun fortsat varetægtsfængslet og risikerer op til 18 års fængsel.
I december 2021 blev Chanyshevas kolleger, Vadim Ostanin fra Barnaul og Ksenia Fadeeva fra Tomsk (begge byer i det vestlige Sibirien), anholdt. De er blandt andet anklaget for at have oprettet en NGO, der ”…krænker borgernes personlighed og rettigheder”. Engang var denne anklage en obskur og sjældent brugt artikel i straffeloven, men i dag bliver den ofte brugt mod Navalnys tilhængere.
Det lykkedes nogle af Navalnys medarbejdere at flygte ud af Rusland, inden de blev tilbageholdt. I dag lever de i eksil uden mulighed for at vende tilbage til Rusland, da de er eftersøgt.
Støtten til civilsamfundet bør øges
Udover at afvikle Navalnys bevægelse har de russiske myndigheder også angrebet organisationerne Open Russia og Vesna (Forår), arresteret og fængslet fremtrædende oppositionsmedlemmer og kritikere af krigen. Dem fremtrædende menneskerettighedsorganisation Memorial er blevet lukket og det samme er sket for flere uafhængige medier.
“Ofrene for Ruslands undertrykkelse af ytringsfriheden synes uendelige, og alligevel fortsætter russiske aktivister i landet og i udlandet med at organisere sig til støtte for menneskerettighederne og mod Ruslands invasion af Ukraine,” sagde Natalia Zviagina.
Amnesty opfordrer det internationale samfund til at øge støtten til de russiske civilsamfund.
“Aleksei Navalny og hans medarbejdere, der er blevet spærret inde på grund af deres fredelige aktivisme, skal løslades øjeblikkeligt og betingelsesløst, og alle anklager mod dem bør frafaldes. Det internationale samfund bør øge sin støtte til det russiske civilsamfund, som er hårdt medtaget, men som stadig er i stand til bemærkelsesværdige præstationer af modstandskraft, mod og vedholdenhed,” siger Natalia Zviagina.
Læs også om Amnestys dokumentation af russiske menneskerettighedskrænkelser i Ukraine