I byer over hele Iran blomstrer den iranske kvindekamp. Men kampen for frihed og retfærdighed er ikke ny. Melisa, Farideh og Maria tilhører hver sin generation af iranske aktivister, men deler den samme drøm om frihed for deres iranske medsøstre.
”Jeg kunne godt vælge at tage skyklapper på i forhold til kvindekampen i Iran, men så ville jeg være en del af problemet. En dag vil jeg have børn, og de skal kende deres iranske rødder, og mine døtre skal vide, at de er lige så meget værd som en mand.
Tre dage efter Mahsas død (den kurdiske kvinde Mahsa Amini, der døde i moralpolitiets varetægt den 16. september 2022, red.) kaldte min bror på mig, fordi han ville vise mig noget. Jeg stod med min kat i armene og var lige kommet træt hjem fra arbejde, men da jeg går ind til ham, viser han mig billedet af Mahsa, og så bryder jeg bare sammen.
Der begyndte det. Jeg har ikke selv traumatiske oplevelser fra Iran, men alligevel er jeg en del af Kvinde Liv Frihed; det føles som en del af min sjæl. Jeg føler en stærk tilknytning som iraner. Og så har min bror betydet meget for min aktivisme, fordi han har vist mig, hvor vigtigt det er at kæmpe. Jeg vil gerne gøre ham stolt.
Man kan ikke tage sine privilegier for givet. Selvom jeg kun har været i Iran på sommerferie, bliver jeg nødt til at stå op for mine brødre og søstre over hele verden
Aktivisme handler ikke kun om, at man aktivt kæmper for uretfærdighed eller forebyggelse af klimaforandring. Det handler om at vide, hvilken rolle man har i verden. Og hvis man ikke gør en forskel for andre i verden, føles livet bare overfladisk og alle mand for dem selv.
Revolutionen er drevet af håb, og regimet er bange for de kvinder og mænd, der kæmper. De prøver at dræbe håbet. De slog Mahsa ihjel, selvom hun havde tørklæde på. Det handler nemlig ikke om religion, men om at de vil kontrollere alt. Der er masser af muslimer, der ønsker regimet ud, for det er også deres døtre, der bliver arresteret”.
Jeg har været meget inspireret af Masih Alinejad, som er en sej iransk journalist og kvinderettighedsaktivist (fra Iran), der har levet i selvpålagt eksil i USA siden 2009 , fordi hun var kritisk over for den islamiske republiks love i Iran. I mine øjne er hun en ’’ekstraordinary woman’’.
Hun startede den første bølge af SoMe-protester mod obligatorisk hijab. Her var hun ansigt og stemme for iranske kvinder på SoMe og opfordrede kvinderne i Iran til at kæmpe imod patriarkalsk undertrykkelse ved at tage sløret af og bare være sig selv. Som hun siger: “it’s not just about wearing a veil and covering our hair, it’s about our dignity as human beings”.
Find Masih Alinejad på Twitter og Instagram: #WhiteWednesdays, #MyCameraIsMyWeapon og #MyStealthyFreedom.