Solidaritet med Tyrkiets journalister
Frontlinjen i kampen for global pressefrihed ligger i disse år i Tyrkiet, skriver Stefan Simanowitz, Amnesty Internationals mediechef i Europa, på den internationale pressefrihedsdag.
Af Stefan Simanowitz, Amnesty Internationals mediechef i Europa, Tyrkiet og Balkan.
Bragt i Politiken den 3. maj 2018
Forestil dig, at Politikens chefredaktør Christian Jensen blev arresteret for sin støtte til ”terrororganisationer”. Eller at Weekendavisens Martin Krasnik blev idømt fængsel på livstid for at have ”planlagt at omstyrte staten”. Tanken virker langt ude, men den afspejler situationen i dagens Tyrkiet.
En række af landets mest kendte og respekterede journalister er spærret inde, og for andet år i træk tager Tyrkiet prisen som det land i verden, som fængsler flest journalister. Omkring en tredjedel af verdens fængslede journalister er bag tremmer i Tyrkiet, som i det nye indeks over den globale pressefrihed indtager plads nummer 157 ud af i alt 180 lande.
”At arbejde under en konstant trussel om anholdelse og straf gør livet ekstremt vanskeligt. Men journalistik er vores job. Vi er nødt til at udføre det og forsøge at tale om sandheden i Tyrkiet”, siger Çağdaş Kaplan, redaktør for nyhedssitet Gazete Karınca.
Sandheden er blandt andet denne:
Under Tyrkiets undtagelsestilstand, introduceret som en ”midlertidig ekstraordinær foranstaltning” efter militærkupforsøget for næsten to år siden, er menneskerettighederne blevet decimeret, og de uafhængige medier er blevet fuldkomment udhulede. Fredelig protest og legitim kritik er blevet kvalt med antiterrorlove. Siden kupforsøget har myndighederne fængslet mere end 120 journalister på grundløse anklager om ”terrorisme”. Mindst 180 medier er lukket.
Det har skabt et klima af frygt, som Eren Keskin, chefredaktøren for det kurdiske medie Özgür Gündem, forklarer således:
”Jeg forsøger at udtrykke mine synspunkter frit, men jeg tænker mig stadig om en ekstra gang, hver eneste gang jeg taler eller skriver”.
Hakkı Boltan fra foreningen af frie journalister, som blev lukket i november 2016, fortæller mig:
”Tyrkiet er blevet et fangehul for journalister. Vi havde 400 medlemmer, da vi blev lukket. 78 af dem er nu i fængsel. Den eneste måde, vi kan overkomme situationen på, er med solidariteten fra journalister rundt om i verden, der står sammen med os.”
Over det sidste år er den solidaritetsbevægelse vokset gennem kampagnen Free Turkey Media, som også flere fremtrædende danske journalister og mediechefer har støttet offentligt. Kampagnen er lanceret af Amnesty International, PEN, Journalister uden grænser, Committee To Protect Journalists og flere andre organisationer. Målet er at samle støtte fra journalister, ligesom det skete under kampagnen #FreeAJStaff, da tre Al Jazeera-journalister sad fængslet i Egypten igennem 2013 og 2014
Én af de journalister, Mohamed Fahmy, tilbragte mere end 400 dage bag tremmer. I dag fortæller han mig, hvordan de små nyheder, han modtog udefra, hjalp ham i de mørkeste øjeblikke:
“Selvom jeg sad på gulvet i min kolde snuskede celle, gik det op for mig, at jeg ikke bare kæmpede for min egen frihed. Den hidtil usete globale støtte sendte også en besked til vores fangevogtere om, at verden fulgte os tæt”.
En anden af #FreeAJStaff-journalisterne, Peter Greste, fortæller:
”Vi var i stand til at gøre vores egen situation til et sindbillede af en langt større sag: mediernes frihed overalt. Kan vi gøre det samme i dag i Tyrkiet, så har vi en chance for at vinde den kamp”.
At gøre det i Tyrkiet bliver ikke nemt. Men bevægelsen vokser. I dag – på den internationale pressefrihedsdag – er det tid til at huske de journalister som er blevet chikaneret, truet eller fængslet for deres arbejde. Det er tid til at sige fra over regeringer, der i stigende grad fængsler journalister og indfører love, der kriminaliserer deres legitime arbejde. Og det er på tide at gøre det klart for Tyrkiet, at det har dybt skadelige virkninger på et samfund, når medierne kvæles.
I sidste uge blev Murat Sabuncu, redaktør for Tyrkiets ældste avis, Cumhuriyet, sammen med 13 af sine kollegaer fundet skyldige i terrorhandlinger. Efterfølgende sagde han:
”Journalister plejede at være vidner til nyheder og til historien. Nu fungerer de som vidner i retssager, hvor deres kollegaer er under anklage. Jeg elsker mit land og jeg elsker mit erhverv. Jeg vil have frihed i Tyrkiet og rundt om i verden. Ikke for mig selv, men for alle fængslede journalister. Det eneste, som kan skabe dette, er solidaritet.”
Se filmen “Courage – Journalism is not a Crime”
Kom tæt på farlig journalistik i Myanmar, Tyrkiet og Aserbajdsjan, når IMS (International Media Support), Dansk PEN, Amnesty International Danmark og Dansk Journalistforbund – Medier & kommunikation på Verdens Pressefrihedsdag den 3. maj inviterer til gratis film og debat.
Dagen byder på international biografpremiere på Tom Heinemanns 44 minutter lange ’Courage – Journalism is not a Crime’. Efter visningen er der debat med instruktøren og internationale eksperter i ytringsfrihed og mediers sikkerhed. Efterfølgende byder arrangørerne på et glas vin.
Arrangementet på selve Verdens Pressefrihedsdag er UDSOLGT.
EKSTRAVISNING: Den 13. maj vil Tom Heinemann introducere filmen. Billetter denne dag koster 30 kroner.
Du kan også se filmen her: