Tildækningsforbud er sørgeligt brud med danske traditioner og religions- og ytringsfrihed
Et flertal i Folketinget har med dagens vedtagelse af det såkaldte tildækningsforbud foretaget et unødvendigt og alvorligt indgreb mod retten til privatliv og ytrings- og religionsfriheden. Det mener Amnesty, som kritiserer argumenterne for at indskrænke så fundamentale rettigheder for både at være tyndbenede og hykleriske.
Selvom den nye lov forbyder såvel niqab som falske skæg, vil loven især ramme et i øvrigt ganske lille antal muslimske kvinder, der bærer niqab eller burka.
Læs lovforslaget der blev vedtaget i dag!
“Kvinder skal hverken tvinges til at bære eller smide slør og burka i det offentlige rum – begge dele strider mod frihedsrettighederne,” siger Claus Juul, juridisk konsulent i Amnesty.
“Staten skal sikre, at vi frit kan praktisere vores religion og selv kan bestemme, hvordan vi går klædt. Vi har svært ved at se logikken i, at man promoverer frihed ved at forbyde tøj, der kunne støde andre.”
Amnesty anerkender, at der med heldækkende beklædninger i visse tilfælde kan være tale om ulovlig tvang og social kontrol, som er et alvorligt indgreb i kvinders personlige frihed.
Staten har et vigtigt ansvar for at hjælpe disse kvinder, men den type af tvang er allerede strafbart med op til fire års fængsel, påpeger Amnesty.
Tilbage er de kvinder, der opfatter niqab og burka som en integreret del af religionen, og som med udsigt til bødestraf risikerer at blive isoleret yderligere fra samfundet.
Amnesty opfordrer derfor statsminister og formand for Venstre, Lars Løkke Rasmussen til at stå fast på sit partis principprogram, hvori det ordret hedder:
“Det er ikke statens opgave at bestemme, hvordan vi skal leve sammen, spise, dyrke vores religion, bruge vores penge eller klæde os.”
At ville skærme danskerne mod at møde kvinder i niqab og mænd i falske skæg i gadebilledet er svært at forene med disse liberale principper, mener Amnesty.
Amnesty har talt med en række kvinder, der bærer niqab. De siger samstemmende, at den nu vedtagne lov om tildækningsforbud reelt griber ind i deres frihedsrettigheder:
”Når det såkaldte tildækningsforbud bliver vedtaget, så skal jeg til at ændre hele min hverdag. Jeg skal leve med en konstant frygt for, at jeg til enhver tid kan blive udsat for fysisk og verbal vold, hvis jeg holder fast i min identitet”.
-Lene
”Jeg har lige afsluttet gymnasiet og har et gennemsnit på 11. Jeg kan ikke starte på en videregående uddannelse”.
– Meryem
”Jeg bruger rigtig mange weekender på at hjælpe nyankomne flygtninge til at lære dansk, med at læse deres papirer, til at få deres børn i skole og med alle mulige dagligdags ting. De slutter nu, for vi mødes som oftest på biblioteket, og det er et offentligt sted. Så det er et sted jeg ikke længere må komme, fordi min beklædning er ulovlig, og jeg har ikke pladsen eller remedierne i min lejlighed”.
– Aicha
”Jeg sidder her og venter i min bil på min søn, mens han er til jobsamtale. Og mens jeg sidder her, går det op for mig, at fra 1. august så må jeg stadig køre i min bil, men jeg må ikke gå ud til min bil. For så bliver jeg kriminel”.
– Ayah
”I 2006 var de selv samme politikere ude og forsvare Muhammed-tegningerne, fordi de mente, at man ikke måtte begrænse ytringsfriheden, bare fordi nogle bliver provokeret. Min påklædning er også en form for ytring. Hvorfor skal min ytringsfrihed begrænses”.
– Sarah
”Når forbuddet træder i kraft, vil jeg ikke længere kunne gå en tur i parken”.
– Aliyah