Opdatering 17. maj 2023:
I nedenstående pressemeddelelse vurderede Amnesty International i august 2022, at det ukrainske militær i flere konkrete tilfælde havde udsat civile for unødig fare og dermed havde brudt Folkeretten. Massiv kritik af pressemeddelelsen fik Amnestys internationale bestyrelse til at igangsætte en ekstern vurdering af den juridiske analyse. Et panel af uafhængige juridiske eksperter har på den baggrund vurderet, at Amnesty International er gået for langt i sin konklusion om, at ukrainsk militær ikke har gjort nok for at beskytte civile.
Læs mere: Amnesty International beklager fejl i analyse fra Ukraine
Ukrainsk militær bringer sin egen civilbefolkning i fare ved at placere militærbaser og affyre våben i tæt befolkede boligområder, herunder i skoler og hospitaler. Sådan lyder anklagen fra Amnesty International, der understreger, at tilsidesættelsen af civiles sikkerhed er en overtrædelse af international humanitær ret.
Siden den russiske invasion af Ukraine begyndte i februar i år, har Amnesty International igen og igen dokumenteret Ruslands åbenlyse tilsidesættelse af civile liv.
Men også ukrainsk militær forbryder sig mod krigens regler, viser ny dokumentation.
“Vi har dokumenteret et mønster af, at ukrainske styrker sætter civile i fare og overtræder krigens love, når de opererer i befolkede områder,” sagde Agnès Callamard, Amnesty Internationals generalsekretær.
“Selvom Ukraine er den angrebne part, så fritager det ikke militæret for at overholde international humanitær ret,” påpeger hun.
Soldater angreb fra civile bygninger
I mellem april og juli undersøgte Amnestys researchere i flere uger russiske angreb i Kharkiv-, Donbas- og Mykolaiv-regionerne. Researcherne inspicerede områderne, der var blevet angrebet, interviewede overlevende, vidner og pårørende til ofre for angrebene og udførte våbenanalyse.
Researcherne fandt her beviser på, at ukrainske styrker iværksatte angreb fra befolkede boligområder og placerede sig i civile bygninger i 19 byer og landsbyer i regionerne.
De fleste boligområder, hvori soldater befandt sig, var flere kilometer fra frontlinjerne, og soldaterne burde derfor kunne finde alternativer, der ikke ville sætte civile i fare, fx i tætte skovområder.
I de tilfælde, som Amnesty kiggede på, er der intet der tyder på, at det ukrainske militær, opfordrede eller hjalp civile med at evakuere nærliggende bygninger. Amnesty mener derfor ikke, at alle forholdsregler er taget i brug for at beskytte civile.
Jeg forstår ikke, hvorfor vores militær skyder fra byerne og ikke fra marken
Mykola, indbygger i Donbas
Nabo til militæret blev dræbt
Moderen til en 50-årig mand, der blev dræbt i et raketangreb den 10. juni i en landsby syd for Mykolaiv fortalte Amnesty International:
“Militæret befandt sig i et hus ved siden af vores hjem, og min søn tog ofte over med mad til soldaterne. Jeg bad ham flere gange om at blive væk derfra, fordi jeg var bange for hans sikkerhed. Den eftermiddag, da angrebet fandt sted, var min søn ude i gården til vores hjem, og jeg var i huset. Han blev dræbt på stedet. Hans krop blev flået i stykker. Vores hjem blev delvist ødelagt.”
Amnestys researchere fandt militærudstyr og uniformer i huset ved siden af.
Mykola, der bor i et højhus i et kvarter i Donbas, der gentagne gange er blevet ramt af russiske angreb, fortalte:
“Jeg forstår ikke, hvorfor vores militær skyder fra byerne og ikke fra marken.”
Amnestys researchere observerede, hvordan ukrainske soldater placerede sig i en boligblok kun 20 meter fra indgangen til et underjordisk beskyttelsesrum, som blev brugt af civile.
Hospitaler og skoler brugt som militærbaser
Ukrainske styrker har også i fem tilfælde taget hospitaler i brug som militærbaser. I to byer hvilede soldater sig på hospitalerne og spiste måltider der. I en anden by affyrede soldater skud nær hospitalet.
Et russisk luftangreb den 28. april sårede to ansatte på et medicinsk laboratorium i en forstad til Kharkiv, efter at ukrainske styrker havde oprettet en base i området.
Også skoler bruges som militærbaser, og selvom disse har holdt lukket siden krigens begyndelse, er de placeret i tæt befolkede områder og militærbaserne sætter dermed civile liv i fare.
På 22 ud af 29 skoler, som Amnesty besøgte, blev lokalerne enten brugt af soldater, eller der var beviser på tidligere militær aktivitet, fx kasseret ammunition, hærens rationeringspakker eller militærkøretøjer.
Russiske krigsforbrydelser
Mange af de russiske angreb, som Amnesty har dokumenteret i de seneste måneder, blev udført med såkaldt vilkårlige våben, herunder internationalt forbudt klyngeammunition, der ofte medfører stor skade blandt civile.
Det ukrainske militærs praksis med at operere i tæt befolkede områder retfærdiggør på ingen måde vilkårlige russiske angreb. Alle parter i en konflikt skal til enhver tid skelne mellem militære mål og civile formål og tage alle mulige forholdsregler, herunder ved valg af våben, for at minimere civil skade. Vilkårlige angreb, der dræber eller sårer civile eller beskadiger civile genstande, er krigsforbrydelser.
»Den ukrainske regering bør straks sikre, at den placerer sine styrker væk fra befolkede områder, eller bør evakuere civile fra områder, hvor militæret opererer. Militær bør aldrig bruge hospitaler til at deltage i krigsførelse, og bør kun bruge skoler eller civile hjem som en sidste udvej, når der ikke er nogen alternativer,” siger Agnès Callamard.
Læs om Amnestys arbejde med at dokumentere angreb på civile i Ukraine
Læs også: Invasionen af Ukraine er en forbryderisk menneskerettighedskatastrofe