“Use The Force!”

For nylig var jeg inviteret til Danmarks Idrætsforbunds konference for at svare på spørgsmålet om, hvorvidt sporten har et ansvar for – og overhovedet kan – bidrage til en bedre verden. Det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at den kan

Af Trine Christensen, generalsekretær, Amnesty International Danmark

Lederen er bragt i medlemsbladet AMNESTY #2 2018

Jeg valgte på mødet med Danmarks Idrætsforbund  – måske lidt overraskende – at indlede med et citat fra filmen Star Wars. Her fortæller lære-mesteren Yoda den endnu tøvende helt Luke Skywalker, at han besidder kraften til at ændre verden. Han skal bare bruge den. På samme måde har sporten en enorm kraft til at skabe forbedringer for menneskerettighederne.

Når åbningskampene i VM i Rusland om få dage sparkes i gang, sker det på et bagtæppe af vilkårlige fængslinger af kritikere, ekstremt begrænset råderum for organisationer og journalister samt forfølgelse af LGBTI-personer. Alt sammen emner, du kan læse om i vores nyeste medlemsblad.

Det er klart, at vi ikke kan sikre, at alle internationale sportsstævner afholdes i lande med en ren menneskerettighedsattest. Det ville begrænse mulighederne en del. 

Så hvad stiller vi op? Som fodboldorganisationer, som sportsudøvere og som tilskuere?



“Sporten har en enorm kraft til at skabe forandringer”

– Trine Christensen, generalsekretær, Amnesty International Danmark



Hvis sportsorganisationer som Den Internationale Olympiske Komité (IOC) og FIFA bliver bedre til at stille krav til potentielle værtslande om, at menneskerettighederne overholdes i forberedelserne til, under og efter de sportslige udfoldelser, vil det give resultater. Selv om sportsudøverne ikke selv har megen indflydelse på udvælgelsen af værtslande, kan de gøre deres
del for at undgå at blive en del af  – i dette tilfælde – den russiske propaganda-maskine.

Det er netop derfor, jeg mødes med herrelandsholdet op til sommerens VM-slutrunde for at orientere dem om menneskerettighedskrænkelserne i Rusland.

Og vi almindelige fans? Vi skal nyde sporten, men også kræve, at den udøves på ansvarlig vis. Vi skal insistere på ikke at blive taget ved næsen, når vi præsenteres for den redigerede virkelighed, som værtslandet leverer.

Og sammen skal vi opfordre vores politikere, der er på vej til Rusland, om at mødes med russiske aktivister og organisationer, der arbejder for frihed og menneskerettigheder, og vise dem støtte og solidaritet.


Hvis vi står sammen – fodboldorganisationer, sportsudøvere og fans – kan vi sikre, at sportens positive kraft kommer til fuld udfoldelse under VM i Rusland.


<!– wp:amnesty-core/block-list {"style":"grid","type":"custom","custom":[{"id":40744,"type":"post","excerpt":"

Nyhed: Myndighederne i golfstaten truer befolkningen med store bøder og op til tre år bag tremmer, hvis ikke de downloader en app, som skal spore kontakt til smittede personer.”,”featured_image_id”:39221,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/qatar-download-corona-app-eller-risiker-faengsel\/”,”title”:”Qatar: Download corona-app eller risiker fængsel”,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”},{“id”:40745,”type”:”post”,”excerpt”:”

Latinamerika er den farligste region i verden at være miljøaktivist i, og hvert år mister adskillige livet. Mød fire miljøforkæmpere, der sætter livet på spil for at sikre vandet, jorden og dyrenes overlevelse. “,”featured_image_id”:39242,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/farlig-kamp-for-naturen\/”,”title”:”Miljøforkæmpere under pres”,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”},{“id”:40743,”type”:”post”,”excerpt”:”

Nyhed: Børn, som slipper ud af terrorgruppen Boko Harams rædselsregime, bliver udsat for nye grove krænkelser af det nigerianske militær, afdækker Amnesty International i ny rapport.”,”featured_image_id”:39218,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/nigeria-brutale-overgreb-mod-tusindvis-af-boern-under-konflikten-i-nordoest\/”,”title”:”Nigeria: Brutale overgreb mod tusindvis af børn under konflikten i nordøst”,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”},{“id”:40741,”type”:”post”,”excerpt”:”

Ny rapport: Mangel på ordentligt beskyttelsesudstyr og repressalier fra myndighederne, hvis de udtaler sig kritisk om de usikre arbejdsforhold på hospitaler og plejehjem. Det er hverdagen for mange sundhedsarbejdere i Nord-, Central og Sydamerika, der har pandemien helt tæt på.”,”featured_image_id”:39209,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/beskyt-sundhedsarbejdere-mod-covid-19\/”,”title”:”Amnesty: Beskyt sundhedsarbejdere mod COVID-19″,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”},{“id”:40739,”type”:”post”,”excerpt”:”

Verden over bruger autoritære statsledere og regimer coronakrisen til at tilrane sig yderligere magt. På Amnestys kontor i Ungarn kæmper de ansatte mod tilbagerulningen af menneskerettigheder i landet, hvor regeringen nu styrer ved hjælp af nødret uden udløbsdato.”,”featured_image_id”:39199,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/i-ly-af-krisen\/”,”title”:”I ly af krisen”,”tagText”:”Uncategorized”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/uncategorized\/”}]} /–>