Venezuela: Øget heksejagt på systemkritikere

Venezuela: Øget heksejagt på systemkritikere

I kølvandet på de seneste års massive sociale problemer i Venezuela har Amnesty International bemærket sikkerhedsstyrkernes og retsvæsenets udbredte og vilkårlige brug af brutal magt. Det har ifølge en ny rapport fra Amnesty ført til ulovlige anholdelser, retssager fulde af fejl og ubegrundede domme på mange års fængsel.

Den 21. marts 2014 blev de to unge mænd Raúl Emilio Baduel og Alexander Tirado arresteret i byen Maracay, Venezuela. Baduel sad i vejsiden med et trækors og Tirado talte igennem en megafon.

Sammen med mange andre dannede de en fredelig menneskekæde ved et omrejsende tivoli i protest mod, at de årlige festligheder på stedet blev afholdt i en tid, hvor sociale og politiske spændinger i Venezuela havde ført til mange dødsfald.

Begge mænd endte med at få en dom på otte års fængsel.

Uretfærdig retssag og tortur

På trods af videooptagelser der viser omstændighederne ved arrestationerne og vidneudsagn, der beskriver demonstrationen som aldeles fredelig, så blev Baduel og Tirado dømt for at opmuntre til uroligheder, intimidering af offentligheden med eksplosive anordninger samt samarbejde med kriminelle.

Under retssagen blev videoerne afvist som bevismateriale, og dommen på otte års fængsel faldt alene på grundlag af tilstedeværelsen af en megafon.

Derudover lagde retten afgørende forhindringer i vejen for forsvaret. Den afviste at udlevere kopier af de indledende procedurer til forsvarerne, og retten nægtede også at optage høringerne på bånd, selvom Venezuelas love kræver det.

Tåregas i cellerne

Både Baduel og Tirado har igen og igen sagt, at de blev tortureret og mishandlet, mens de var varetægtsfængslede. Ifølge de to mænd har politiet gentagne gange tæsket dem og blandt andet kastet tåregasgranater ind i deres celler og serveret den dampende varme mad direkte i deres hænder, så de måtte smide den på gulvet lige ved siden af cellens åbne kloak.

De har også klaget over at være udsat for propagandamusik om natten, og at vagterne beordrede dem til at ligge på den solvarme asfalt, hvilket gav dem forbrændinger.

Forsvarsadvokaterne har ved flere lejligheder erklæret, at disse krænkelser ikke er blevet undersøgt af en anklager.

Caracas, Venezuela den 19. april 2017: Demonstranter kræver præsidentens afgang og støder sammen med politiet, der møder dem med tåregas. CARLOS BECERRA/AFP/Getty Images

Partiske dommere

FN’s Menneskerettighedskommission er kritiske overfor den tilsyneladende manglende uafhængighed blandt Venezuelas dommere. For eksempel er 65 procent at landets dommere ansat i midlertidige stillinger, hvilket kan gøre dem sårbare overfor politisk pres.

Menneskerettighedskommission er bekymret for, at de løse ansættelser har direkte indvirkning på konkrete sager som Baduels og Tirados, og at det fører til manglende undersøgelser af tortur og mishandling samt de vilkårlige procedurefejl i retssalene. 

San Christobal, Venezuela, den 7. september 2016: Demonstranter i opposition til præsident Maduro kræver en folkeafstemning om præsidentens mandat til at regere.

Folkevalgte står også for skud

Det er ikke kun demonstranter, der risikerer myndighedernes vilkårlige fangarme. Både lokalpolitikere og parlamentsmedlemmer, der siger regeringen imod, må hver dag se sig over skuldrene.

Den 17. oktober 2016 forlod byrådsmedlemmet José Vincente García sit hjem i kommunen Cristóbal for at deltage i et byrådsmøde. På gaden blev han anholdt af medlemmer af efterretningstjenesten SEBIN.

Straks efter anholdelsen offentliggjorde hans kone på Garcías Twittter-konto, at han i flere dage var blevet skygget af efterretningstjenesten, og at de under arrestationen plantede granater og militære uniformer i hans bil.

Få minutter efter hustruens tweet publicerede den lokale guvernør et billede af José Vincente García, hvor han står imellem to maskerede og uniformerede mænd, mens han selv bærer uniform og granater.

Anklageren bad ikke om en opretholdelse af varetægtsfængslingen, men alligevel blev han fortsat tilbageholdt af efterretningstjenesten. Og på trods af, at retten har udstedt en løsladelsesordre, så er García stadig berøvet sin frihed.

Den 17. januar 2017 sad parlamentsmedlemmet Gilber Caro i sin bil på ringvejen ved Guacara og kørte mod sit hjem i Caracas. I bilen sad også den frivillige aktivist Steyci Escalona, og da de to ifølge deres advokater ankommer til en betalingsstation, hvor de skal afregne vejafgift, vinker personer fra efterretningstjenesten dem ind til siden, hvor de gennemsøger køretøjet.

Samme dag optræder vicepræsidenten på tv og erklærer, at Caro og Esacalona har fået beslaglagt et skydevåben og sprængstoffer, og at parlamentsmedlemmet har været involveret i terrorisme.

Caro bliver fængslet og var i marts endnu ikke bragt for en domstol. Ikke alene er hans parlamentariske immunitet blevet krænket, men der er heller ikke ført bevis for, at han blev grebet på fersk gerning, som vicepræsidenten påstår.

Escalona bliver bragt for en militærdomstol, selvom de påståede forbrydelser ikke hører til denne domstol. Hun står nu anklaget for oprør og tyveri af militært isenkram.  

Krænkelserne har konsekvenser

Amnesty mener, at den udbredte mangel på uafhængighed i Venezuelas retsvæsen og den hyppige indblanding fra landets øverste ledelse og den udøvende magt på baggrund af landets dybe politiske splittelse, har ført til vilkårlige krænkelser.

Amnesty har bekræftet, at der er tydelige tegn på, at krænkelserne er politisk motiverede, og at de har direkte indflydelse på ytringsfriheden, retten til at organisere sig og muligheden for at være politisk aktiv. Krænkelserne påvirker borgernes ret til frihed, værdighed og fair rettergang.

Amnesty kræver

• Respekt for løsladelsesordrer fra retssystemet
• Løslad alle, der ikke er anholdt efter internationale standarder
• Undlad anholdelser uden arrestordre
• Stands retsforfølgelse af alle, der udtrykker kritik af regeringen
• Tilbundsgående og uafhængige undersøgelser af forlydende om vilkårlige tilbageholdelser, tortur eller grusom og umenneskelig behandling
• Oplys alle tilbageholdte, om hvorfor de er fængslede
• Ophør isolationsfængsling
• Garanti for, at militærdomstole kun behandler sager, der involverer militært personale
• Sikring af, at lovgivningen ikke gør det muligt, at anholde og dømme for politiske “forbrydelser”

 

Læs hele rapporten, flere beskrivelser af konkrete sager og en mere tilbundsgående konklusion samt yderligere krav til Venezuelas ledelse, retssystem og lovgivere: Silenced By Force: Politically Motivated Arbitrary Detentions In Venezuela.