Amnesty International Danmark arbejder for en ændring af den danske straffelov, så Danmark ved de nationale domstole fremover vil kunne retsforfølge internationale forbrydelser som tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Her er fem grunde til, at en lovændring er vigtig.
1. Danmark skal kunne retsforfølge krigsforbrydere, som sætter fod i Danmark, for deres reelle forbrydelser
Danmark støtter princippet om, at stater via såkaldt universel jurisdiktion kan efterforske og retsforfølge internationale forbrydelser, uanset hvor og af hvem forbrydelser er begået. Alligevel er Danmarks egen straffelov ikke på plads til fuldt ud at kunne retsforfølge forbrydelser som tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
Danmark risikerer derfor, at formodede krigsforbrydere, som måtte sætte fod på dansk jord, ikke kan blive efterforsket, retsforfulgt og dømt for det fulde omfang af deres forbrydelser.
Der kunne her være tale om ”almindelige” russiske soldater, som er ansvarlige for krigsforbrydelser i Ukraine, men hvis forbrydelser Den Internationale Straffedomstol, ICC, ikke i forvejen retsforfølger. Det kunne også være syriske borgere udsat for overgreb af Assad-regimet eller andre af Syrien-krigens parter, hvis håb om retfærdighed via domstolene i dag alene kan finde sted, hvis tredjelande som Danmark eller andre efterforsker og retsforfølger.
Desværre ved vi også, at nye forbrydelser vil finde sted, og at gerningsmænd fra forskellige væbnede grupper eller regimer også i fremtiden vil befinde sig i europæiske lande, herunder Danmark.
Danmark er nødt til at have sin lovgivning på plads, før det sker.
Læs også: “I de kommende år vil vi se store retssager mod forbrydelser begået i Ukraine og i Syrien”
2. Utilstrækkelig lovgivning svigter ofre
Danmark kan i dag retsforfølge forbrydelser, som er beskrevet i de internationale traktater, som Danmark har ratificeret. Men fordi Danmark ikke selvstændigt har kriminaliseret for eksempel krigsforbrydelser, kan retsforfølgelse i Danmark kun ske ved hjælp af den normale danske strafferets definitioner af forbrydelser som eksempelvis drab og voldtægt.
Det finder Amnesty problematisk. For uden den rette klassificering af forbrydelsen risikerer vi ikke kun, at gerningsmænd slipper for at blive retsforfulgt for det fulde omfang af deres forbrydelse. Vi risikerer også at svigte ofrene, hvis vi sidestiller krigsforbrydelser med ”hverdagsforbrydelser”: Et ukrainsk offer for en voldtægt begået af russiske soldater eller et syrisk offer for tortur i et af regimets fængsler er ikke alene blevet udsat for ét andet menneskes vilkårlige overgreb. Forbrydelsen imod dem er derimod oftest resultatet af et regimes systematiske strategi om at undertrykke civile eller bestemte befolkningsgrupper.
Det er forbrydelser, som et sket med en stats eller en væbnet gruppes opbakning og medvirken. Den anerkendelse er vigtig for ofrene.
Læs også: Juristen Anwar Al-Bunni jagter Assad-regimets forbrydere
3. Danmark bør sende et utvetydigt signal til krigsforbrydere og torturbødler
Danmark er i dag en stærk international fortaler for kampen imod krigsforbrydelser.
Med en opdateret lovgivning vil Danmark kunne sende et endnu stærkere signal til verdens værste forbrydere: Hvis du er ansvarlig for internationale forbrydelser, risikerer du i Danmark at blive stillet til ansvar foran en dommer. Du vil ikke i Danmark kunne slippe billigere fra dine forbrydelser, end du ville gøre i eksempelvis vores nabolande, der alle i dag har et mere solidt juridisk værn på plads.
4. Den internationale straffedomstol, ICC, kan ikke håndtere alle sager
Amnesty har historisk set været en af de store fortalere for Den Internationale Straffedomstol, ICC, og er derfor også glade for, at Danmark støtter ICC. Men problemet med den mangelfulde danske lovgivning i forhold til internationale forbrydelser er desværre ikke løst med Danmarks støtte til ICC.
Eksempelvis foregår der ved ICC i dag allerede en undersøgelse af statsoverhoveders og ledende generalers ansvar for forbrydelserne i Ukraine. Men sager mod ”almindelige” russiske soldater vil stadig skulle retsforfølges nationalt, primært i Ukraine eller i et land, hvor gerningsmanden efterfølgende opholder sig, som f.eks. Danmark.
Dertil kommer, at ICC’s ressourcer ikke er tilstrækkelige til at ville kunne håndtere alle sager om internationale forbrydelser.
Og endelig er der fortsat mange sager, som ICC slet ikke har jurisdiktion over – eksempelvis de voldsomme og systematiske forbrydelser begået under borgerkrigen i Syrien, eller det iranske regimes forbrydelser, hvor den foreløbigt eneste mulighed for retsforfølgelse består i at tredjelande løfter sagerne.
5. Danmark bør leve op til sine løfter
Trods Danmarks gode vilje til at bekæmpe krigsforbrydelser er realiteten desværre i dag, at Danmark – mere end tyve år efter verden fik Den Internationale Straffedomstol – næsten står alene tilbage blandt EU-landene ved ikke direkte at have kriminaliseret disse internationale forbrydelser.
Læs også: I Danmarks nabolande retsforfølges krigsforbrydere og torturbødler
Kun Italien halter også efter i sin lovgivning, men efter krigen i Ukraine er landet nu i gang med at kigge egne love efter i sømmene.
Amnesty mener, at det er på høje tid, at Danmark lever fuldt op til de løfter, man har givet som undertegner af ICC-traktaten, og indfører de rette bestemmelser i den danske straffelov.