Overfor omverdenen benægter Kina, at myndighederne på massiv skala forfølger især muslimske uighurer og indespærrer dem i interneringslejre med henblik på ”genopdragelse”. Men i provinsen Xinjiang fortsætter undertrykkelsen, og ifølge flere kilder bliver lejrene udvidet.
Verden over aktionerer Amnesty International for at hjælpe Merdan Ghappar, en uighursk mand, der ifølge de kinesiske myndigheder sidder i isolation i den kinesiske by Kuqa i Xinjiang.
Merdan Ghappar forsvandt i januar 2020 i byen Foshan i provinsen Guangdong. To måneder senere lykkedes det ham at sende en video og beskeder fra sin celle i en interneringslejr. I videoen er han låst fast til sin seng med håndjern. Udenfor hans vindue ses andre etageejendomme og fra en højtaler lyder der kinesisk propaganda om Xinjiangs politik og historie. Gennem det kinesiske sociale medie WeChat berettede Merdan Ghappar desuden, at lejrene var overfyldte, at der var dårlig hygiejne, og at der intet blev gjort for at begrænse risikoen for spredning af COVID-19. Han skrev også, at han havde hørt skrig, som han formodede kom fra et forhørslokale.
Merdans video og beskeder fra marts 2020 blev bragt af britiske BBC den 4. august og skabte fornyet opmærksomhed omkring massefængslinger og andre menneskerettighedskrænkelser i Kinas Xinjiang provins.
Det kinesiske udenrigsministerium afviste først BBC’s dækning som “falske nyheder”, men senere modtog BBC en skriftlig erklæring fra Xinjiangs pressekontor, hvori det hed sig, at Merdan Ghappar var blevet overført til sin hjemby Kuqa i Xinjiang. Myndighederne hævdede desuden, at han var blevet låst fast til sengen for blandt andet at forhindre ham i at udøve selvskade.
Amnesty International frygter dog, at grunden til, at Merdan Ghappar stadig er tilbageholdt udelukkende er, at han tilhører det uighurske mindretal. Han har ikke adgang til sin familie eller en advokat, og han risikerer at blive udsat for tortur eller mishandling, fordi han har sendt videoer fra interneringslejren.
Udbygning af lejrene
Siden 2017 har Kina ført kampagner mod uighurere, kasakhere og andre muslimsk-etniske grupper i Xinjiang-provinsen. Det anslås, at mindst en million mennesker er blevet tilbageholdt i såkaldte centre for ”omstilling-gennem-uddannelse” eller ”erhvervstræning”. Her er de blevet udsat for en lang række menneskerettighedskrænkelser.
”De såkaldte genopdragelseslejre er steder, hvor der bliver udført hjernevask, tortur og afstraffelse, der vækker minder om den mørkeste tid under Mao-æraen, da enhver, der var under mistanke for ikke at være loyal nok over for staten og Kinas kommunistiske parti, kunne ende i Kinas berygtede arbejdslejre. Mennesker, der primært tilhører de muslimske mindretal, lever i konstant frygt for, at de selv eller deres familie bliver interneret”, lød det i 2018 fra Nicholas Bequelin, Amnestys direktør i Østasien, da Amnesty dokumenterede forholdene i lejrene i en rapport.
Siden da har Kina trods international fordømmelse fortsat udbygningen af lejrene, vurderer flere kilder overfor Dagbladet Information. Tænketanken Australian Strategic Policy Institute (ASPI) vurderer, at kinesiske myndigheder siden 2017 har opført 380 interneringslejre.
”Vores undersøgelse viser, at det her interneringsregime er blevet en varig del af samfundet i Xinjiang. I modsætning til, hvad nogle kinesiske embedsfolk har sagt, er det ikke et midlertidigt tiltag. Det fortsætter, og det bliver fortsat udvidet”, siger researcher ved ASPI, Nathan Ruser, til Information.
Global klapjagt
Også udenfor Kina fører kinesiske myndigheder en målrettet jagt på uighurere og andre eksilgrupper. Det sker gennem pres fra Kinas ambassader i udlandet, via beskedtjenester og truende telefonopkald. Målet er at få eksilerede uighurere og andre til at vende tilbage til Kina.
”Selv efter at uighurere og personer fra andre minoriteter er flygtet fra forfølgelsen i Xinjiang, er de ikke sikre. Den kinesiske regering finder måder at nå dem og skræmme dem på. Regeringen forsøger at få dem til at returnere til en grum skæbne – blandt andet ved at presse andre regeringer til at udlevere dem”, lød det fra Patrick Poon, Amnestys Kinaresearcher, da Amnesty tidligere i år udgav sin rapport om Kinas forfølgelse af uighurer i andre lande.
Til den rapport havde Amnesty i over et år – fra september 2018 til september 2019 – indhentet og sammenlignet informationer fra omkring 400 uighurere, kasakhere, usbekere og andre medlemmer af hovedsageligt muslimsk-etniske grupper i 22 lande, fordelt på fem kontinenter. Deres beretninger viser den chikane og frygt, som deres lokale samfund på dagligt oplever.
Adskillige af de interviewede uighurere fortalte Amnesty, at de lokale myndigheder i Xinjiang var gået efter deres familiemedlemmer derhjemme for at undertrykke uighur-samfundene i udlandet. Andre fortalte, at de kinesiske myndigheder havde brugt de sociale medier til at opspore, kontakte og intimidere dem.