USA’s problem med racisme og politivold blev ikke skabt under Trump. Det forsvandt ikke med Obama. Det kræver – blandt andet – reformer af USA’s politi, der gør op med volden, straffriheden og den indgroede racisme i systemet, skriver Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Danmark i denne kommentar
I mine 10 år som researcher for Amnesty i USA gjorde det stort indtryk på mig, hvordan minoriteter i landet frygtede deres egne myndigheder. Sorte amerikanske forældre fortalte om, at de var nødt til at have ”snakken” med deres børn. Den handlede ikke om blomsten og bien, men om, hvad de skulle gøre, den dag de blev stoppet af politiet. Kort fortalt et overlevelseskursus i ikke at blive anholdt, tæsket, skudt, dræbt.
Det er 15 år siden, men ”snakken” er stadig nødvendig. For historien om politivolden i USA er ikke engang historien om, at fremskridt sker langsomt. Det er historien om, at det i perioder går den forkerte vej. Da Trump kom til magten, fjernede han restriktioner, som få år forinden var blevet indført for at begrænse lokale politistationers mulighed for at anskaffe sig militært kampudstyr såsom armerede køretøjer og granatkastere. Da demonstrationer imod politivold og racisme blussede op i år, truede han med at indsætte militæret. Da han ønskede at spadsere ud af det Det Hvide Hus for at posere i et foto-stunt, blev demonstranter fjernet med tåregas.
I august kunne vi i Amnesty i den til dato mest omfattende analyse af politiets ageren under de store demonstrationer dokumentere overdreven magtanvendelse imod demonstranter, sundhedspersonale, journalister og andre, som havde været til stede under Black Lives Matter-protesterne, der efter politiets drab på George Floyd har spredt sig over USA og ført til en tiltrængt global debat om racisme.
Jeg har med min familie selv stået i utallige demonstrationer i Danmark, men jeg har aldrig måttet advare mine børn mod politiet. Det er svært at forestille sig, hvordan det er for sorte familier i USA at forklare det helt uacceptable til deres børn – at farven på deres hud forværrer risikoen for at blive skudt og dræbt af politiet. Hvordan holder de fast i det, som vi alle gerne vil give vores børn – troen på at fremtiden bliver mere retfærdig?
Nogle knytter måske et håb om forandring til det forestående amerikanske præsidentvalg. Jeg er ikke i sekund i tvivl om, at Trump ikke blot har fjernet nødvendige tiltag i arbejdet for at bremse politivolden, men også med sin retorik har gjort racismen mere legitim. Men dette amerikanske problem blev ikke skabt under Trump. Det forsvandt ikke med Obama. Det kræver – blandt andet – reformer af USA’s politi, der gør op med volden, straffriheden og den indgroede racisme i systemet.
Det er vigtigt for alle USA’s borgere. Og det vil sende et tiltrængt signal til sorte amerikanere om, at deres liv har værdi, og at sorte lokalsamfund har ret til at leve i sikkerhed, retfærdighed og frihed. Uanset hvem der er præsident i USA, kæmper vi videre for at nå det mål.