Mohamedou Ould Slahi sad i 14 år tilbageholdt i militærfængslet på Guantánamo Bay. Selvom han i dag er fri, plager mareridtene ham stadig. Han har viet sit liv til at få lukket fængslet, og nu er hans bestseller “Dagbogen fra Guantánamo” blevet til en storstilet spillefilm, han ikke selv kan holde ud at se.
Af Malene Haakansson
Lyt til historien – en af vores journalister læser den for dig.
“Da jeg kom tilbage til min familie, kunne jeg ikke genkende flere af dem. Jeg kendte ikke deres navne. Alle havde forandret sig”.
Ordene kommer fra Mohamedou Ould Slahi. Han blev mishandlet, tortureret og holdt i langvarig isolation i USA’s berygtede militærfængsel i Guantánamo Bay på Cuba.
Foto: Privat
Den nu 50-årige mauretanier blev kidnappet fra sit hjem i 2001 og sat på et CIA-fly til et fængsel i Jordan, hvor han i flere måneder blev udsat for tortur og forhørt om sin rolle i al-Qaeda. Efter et kort stop i Afghanistan blev han i sommeren 2002 fange nr. 760 i Guantánamo.
Han var mistænkt for at have forbindelse til terrorangrebet på World Trade Center i New York, men der blev aldrig rejst en officiel sigtelse mod ham. I 2007 konkluderede FBI og CIA, at han ikke kunne sættes i forbindelse med en terrorhandling. Men der skulle gå ni år mere, før han kunne forlade fængslet som en fri mand.
Fornyet pres på præsident Biden
I år er det 19-årsdagen for etableringen af Guantánamo. 40 mænd sidder stadig tilbageholdt uden for lov og ret. Nogle har været erklæret frie til at rejse i årevis, uden at der er sket noget. Mange har været udsat for tortur men får ikke ordentlig behandling for deres fysiske og psykiske mén. Og Ingen er blevet stillet til ansvar for de grove menneskerettighedskrænkelser, herunder tortur, som har fundet sted i militærfængslet.
I anledningen af årsdagen har Amnesty udgivet en rapport, der dokumenterer de omfattende og fortsatte krænkelser af menneskerettighederne i militærfængslet.
Foto: US NAVY/AFP via Getty Images
”Tilbageholdelserne er bundet op af flere års ulovlige handlinger fra den amerikanske regering – hemmelige overførelser af mistænkte, hemmelige forhørsledere, tvungen fodring under sultestrejke, tortur, forsvindinger og en fuldstændig mangel på en retfærdig rettergang,” siger Daphne Eviatar, direktør i Amnesty International USA.
Hjælp os med at lukke Guantánamo – SKRIV UNDER
I en global underskriftsindsamling lægger Amnesty ekstra pres på USA’s nyindsatte præsident Joe Biden for at få ham til at lukke et af de mørkeste kapitler i landets historie. En opfordring, som Mohamedou Ould Slahi også gør alt, hvad han kan, for at få til at gå i opfyldelse.
“Alle anstændige mennesker bør tage afstand fra fængslet og opfordre den nye amerikanske regering til at lukke stedet,” siger han stålsat fra en skype-forbindelse i hovedstaden Nouakchott.
Han sidder i et hjørne i sit nye hus, som er ved at blive bygget. Ud af døråbningen kan man se den karakteristiske røde sandjord, som har overtaget en stor del af det vestafrikanske land.
Med ind i torturkammeret
Siden Mohamedou Ould Slahi blev løsladt i 2016, har han viet sit liv til at fortælle sin historie og advokere for, at alle har krav på at få deres menneskerettigheder respekteret.
”Vi er ikke dårlige mennesker, fordi vi er fra Afrika, Mellemøsten eller muslimer. Vi vil have det samme som i Vesten – frihed, fred og respekt for menneskerettighederne. Skøre mennesker findes overalt. Vi bør ikke lade disse skøre mennesker definere os”, forklarer Slahi.
Han har deltaget i en lang række internationale møder og debatter blandt andet på baggrund af hans internationale bestseller “Dagbogen fra Guantánamo”, som han skrev i fængslet. I februar udkommer filmatiseringen af dagbogen i en storstilet spillefilm “The Mauretanian” med blandt andre Jodie Foster, Tahar Rahim og Benedict Cumberbatch på rollelisten.
”Jeg drømte om mange ting i Guantánamo. Men jeg havde aldrig forestillet mig, at min dagbog skulle blive til en film,” siger han med et stort smil.
I filmen følger vi blandt andre Slahis advokat Nancy Hollander, som spilles af Jodie Foster, og hendes kamp for at få ham løsladt.
Slahi har hjulpet filmholdet med at give et unikt indblik i, hvad der sker bag pigtråden på den nedlagte militærbase. Seeren bliver taget med ind i forhørslokalerne, hvor Slahi bliver banket og seksuelt ydmyget.
Vi er med, når han i 70 dage bliver sat i en lille kold celle uden dagslys og bliver holdt vågen i op til 20 timer i døgnet – imens dødsmetal buldrer ud af højttaleren. Og vi er med, når han med en sort pose over hovedet bliver sat på en speedbåd og får hovedet tvunget ned under vandet i høj fart, så han tror, at han drukner.
SE TRAILER for “The Mauretanian” . Filmen får premiere senere på året i Danmark.
Filmoptagelserne foregik i Sydafrika, et af de få lande, Slahi kan få visum til, så han havde mulighed for at være med på filmsettet. Oplevelsen kalder han dog ”surrealistisk” og ”deprimerende”.
”Jeg ville ikke være uhøflig, så jeg lod som om, at jeg kiggede med, når de indspillede scenerne. Men jeg tog høretelefonerne af og lukkede mine øjne“, afslører han med et skævt smil og forklarer, at han ikke kan lide at se vold.
Drømmen om et normalt liv
De næsten 15 års fangenskab har sat sine spor.
”Jeg har mareridt, som er meget svære at komme af med. Nogle gange vågner jeg og kan ikke trække vejret. Nogle gange råber og råber jeg, fordi jeg tror, at jeg er tilbage i fængslet”, siger Mohamedou Ould Slahi og kigger ned.
Han fortæller, at hans psykiater og ven har sagt, at det tager lige så lang tid at komme tilbage til et normalt liv, som den tid, han har tilbragt i fangenskab.
Foto: Privat
Lige nu kæmper Slahi for at få lov til at rejse frit. For selvom han er løsladt og efter tre år har fået sit pas og ID-papirer tilbage – bliver han nægtet visum til en lang række lande heriblandt Tyskland, hvor hans kone og to-årige søn bor.
“Jeg betaler fortsat prisen for at være mistænkeliggjort af USA – det er en stor pris at betale. Jeg vil bare gerne kunne rejse frit og besøge de steder, jeg bliver inviteret til. Jeg vil være en del af verdenen og blive behandlet som et almindeligt menneske.”
Han viser billederne af sin søn på sin telefon – og hans øjne lyser op. De er på picnic i ørkenen. Hans kone og søn besøger ham i Mauretanien, så ofte, som de kan.
”Mit største ønske er at få et normalt liv,” siger Mohamedou Ould Slahi.
Hjælp os med at lukke Guantánamo – SKRIV UNDER
19 år med Guantánamo
- Præsident George W. Bush oprettede militærfængslet i januar 2002 for at opbevare fanger fra ’krigen mod terror’ i kølvandet på angrebet på World Trade Center i 2001.
- 780 mennesker har været tilbageholdt i fængslet, mange er blevet udsat for tortur eller anden mishandling begået af USA eller dets allierede. I dag er der 40 muslimske mænd tilbage i alderen 38-73 år.
- 9 er anklaget eller dømt for terror eller krigsforbrydelser. 25 tilbageholdes uden domfældelse, og 6 er godkendt til overførsel til andre lande.
- Amnesty anser militærdomstolene, som bruges i fængslet, for ulovlige og uretfærdige, fordi de ikke lever op til internationale menneskerettighedsstandarder. De indsatte, som er clearet til at forlade Guantanamo, bør løslades, og de resterende skal stilles for en civil føderal domstol eller overføres til et land, der respekterer menneskerettighederne.