Fokus på homofobi under EM-slutrunden

Idræt skal være for alle. Det er substansen i fodbolden og i andre idrætsgrene. Det burde være en selvfølge i 2021, men der er seksuelle minoriteter, som oplever, at de ikke er en del af fællesskabet på banen, på holdet eller i klubben. Derfor holder Idrættens Regnbuekoalition for fjerde gang Pride Cup.

Der er god grund til fortsat at iværksætte tiltag, så LGBTI+ personer føler sig mere velkomne, når de snører skoene og fylder vanddunken i deres lokale idrætsforening. Det er netop formålet med Pride Cup; at sparke homofobi og diskrimination ud af sportens verden.

”At være en del af et fællesskab, tager de fleste for givet. Vi praler af at være særligt gode til at få alle med, men i idrættens verden er vi ikke i mål. Events som Pride Cup, denne gang i historiske rammer under EM, skal være med til at skabe opmærksomhed og øge bevidstheden om, hvor vigtigt det er at skabe plads til alle uanset seksualitet eller kønsidentitet,” siger formand for Pan Idræt, Christian Bigom.

Pride Cup åbnes med en tale fra ligestillingsminister Peter Hummelgaard Thomsen, men han bliver ikke eneste politiker til cuppen. Både et rendyrket politikerhold med ligestillings- og kulturordfører, som bl.a. tæller Samira Nawa, Kasper Sand Kjær og Rosa Lund og et hold med københavnske politikere er med til Pride Cup.

Med navne som Thomas Kahlenberg, Søren Colding og Martin Johansen bidrager Old Boys-landsholdet med fodbold-stjernestøv, når de løbet på banen på Ofelia Plads. De bliver flankeret af Pan Idræt, formænd og direktører fra organisationerne i Idrættens Regnbuekoalition og skuespillere, bl.a. Cyron Melville, Christopher Læssø og Anders Juul.

Bag turneringen står Idrættens Regnbuekoalition, som består af DBU, Pan Idræt, Spillerforeningen, DGI, DIF, Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder.

Praktisk info og program

Tid og sted: Tirsdag den 22. juni kl. 17.00 i fanzonen på Ofelia Plads, København.

Adgang: Pressen er meget velkommen. Det kræver ingen akkreditering, men et gyldigt coronapas.

Yderligere information Kommunikations- og pressechef i Spillerforeningen Martin Dons på martin.dons@spillerforeningen.dk eller tlf. 6160 4850.

Interviewønsker til ligestillingsminister Peter Hummelgaard Thomsen skal være meddelt senest onsdag d. 18. juni kl. 12.00.

Program:

17.00: Velkommen ved Pan Idræts formand, Christian Bigom.

17.05: Åbningstale fra ministeren for ligestilling, Peter Hummelgaard Thomsen.

17.10: Regelgennemgang og kick off ved tidligere FIFA-dommer Claus Bo Larsen og live-kommentator Peter Piil.

17.15: Fodboldturnering. Se deltagerne her >

18.55: Præmieoverrækkelse og afslutning ved Pan Idræts formand, Christian Bigom.

19.00-: Aktiviteter i fanzonen på Ofelia Plads.