Med konstante angreb på vores alles rettigheder er vores verdensorden i opløsning. Det sker for øjnene af os netop nu. Og derfor må vi handle.
Verden står på tærsklen til en faretruende æra drevet af magtfulde stater og anti-rettighedsbevægelser, som angriber minoriteter, international ret og menneskerettighederne.
Amnesty Internationals årsrapport fra april i år går længere end blot at advare om et forestående sammenbrud. Den dokumenterer et kollaps, der allerede er i gang, og afslører dets ødelæggende konsekvenser for menneskerettigheder, global stabilitet og millioner af menneskers liv i 2026 og fremover.
Vi har kogt rapporten ned til to dårlige nyheder – og en god: (1) Verdensledere med rovdyrs-tendenser forsøger at smadre den internationale retsorden, vi har brugt 80 år på at bygge op – og de får desværre ikke meget modstand. (2) Autoritære kræfter promoverer had, racisme og homofobi over store dele af verden. (3) Men aktivister, civilsamfund og udvalgte stater kæmper i mod!
Læs mere om de tre hovedpointer her:
Verdensledere med rovdyrs-tendenser forsøger at smadre den internationale retsorden
I over 80 år har verdenssamfundet forsøgt at opbygge en international retsorden.
Og hvor Amnesty International tidligere har dokumenteret og advaret mod talrige forsøg på at magtfulde stater forsøger at destabilisere den retsorden, så er vi netop nu vidne til et decideret frontalangreb, der forsøger at udhule systemet fuldstændig.
Eksemplerne er desværre mange.
Israel fortsætter sit folkedrab mod palæstinenserne i Gaza. Uden rettergang henretter USA mennesker i det Caribiske Hav, som de beskylder for at være smuglere. Iran dræber dets egen befolkning, når iranerne går på gaden og protesterer mod det undertrykkende iranske regime. Og senest har Israel og USA’s ulovlige krig mod Iran ført til angreb i hele regionen til stor fare for de civile.
Samtidig fortsætter Rusland med at begå krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Ukraine. Taliban intensiverer sin kønsapartheid mod kvinderne i Afghanistan. Og i Sudan bliver civilbefolkningen udsat for helt ufattelige lidelser. Blandt andet da de paramilitære styrker RSF (Rapid Support Forces) indtog byen El Fasher med massedrab og -voldtægter, efter at have belejret og udsultet byens indbyggere i 18 måneder.
Desværre får de magtfulde stater og andre aktører lov til at fortsætte denne udhuling af international ret uden konsekvenser.
Også fra officiel dansk side mangler der handling, mener Amnesty Internationals danske generalsekretær, Vibe Klarup. Især i forhold til Israels fortsatte folkedrab mod palæstinenserne i Gaza:
”På dobbeltmoralsk vis dukker den danske regering nakken. Hvor vi var dygtige til at sige fra over for Ruslands invasion af Ukraine, så gælder de samme regler åbenbart ikke, når det kommer til Israels åbenlyse brud på menneskerettighederne i blandt andet Gaza.”
”Fra dansk side kunne vi for længst have krævet, at EU suspenderer Israels lukrative handelsaftale med den Europæiske Union. Allerede i aftalens anden artikel står der, at Israel forpligter sig til at overholde menneskerettighederne. Men på trods af, at EU selv har lavet en analyse, der konkluderer, at Israel overtræder disse, så står aftalen stadig. Det er indbegrebet af handlingslammelse.”
Autoritære kræfter promoverer had, racisme og homofobi
Verden over undergraver regeringer menneskerettighedsnormer. Civilsamfundet er under angreb, og autoritære metoder er i fremgang.
Racistisk had og diskrimination skinner igennem både i udlændingepolitikken i Europa og i Trumps massedeportationer af latinamerikanere i USA.
Også digital overvågning og chikane vinder frem. I Serbien bruger regeringen såkaldt spyware for at overvåge studerende, der demonstrerer. Og i Kenya forsøger myndighederne at intimidere demonstranter online i et forsøg på at stoppe dem i at gøre oprør.
Samtidig bliver pro-palæstinensiske bevægelser flere steder forsøgt undertrykt. I Storbritannien forbød myndighederne organisationen Palestine Action i henhold til vage antiterrorlove og anholdt mere end 2.000 mennesker for fredeligt at have protesteret mod forbuddet. Men i februar 2026 fastslog landets højesteret, at forbuddet var uproportionelt og ulovligt.
Hvor vi var dygtige til at sige fra over for Ruslands invasion af Ukraine, så gælder de samme regler åbenbart ikke, når det kommer til Israels åbenlyse brud på menneskerettighederne i blandt andet Gaza
Vibe Klarup, generalsekretær, Amnesty International Danmark
I samme boldgade anvendte USA overvågningsværktøjer baseret på kunstig intelligens til at udpege udenlandske studerende, der udtrykte solidaritet med palæstinenserne.
Også angreb mod ligestilling mellem kønnene og LGBTI+ rettigheder fortsætter verden over. Og som Paula Larrain, seniorrådgiver i Amnestys danske afdeling, tidligere har udtrykt det, så bør fremmarchen af anti-LGBTI+ politik få os alle til at spærre øjnene op:
“Når minoriteters rettigheder kommer under angreb, varsler det et iltfattigt demokratisk klima, som i sidste ende går ud over os alle.”
Aktivister, civilsamfund og udvalgte stater kæmper i mod
Heldigvis er rovdyrs-tendenser og autoritære kræfter ikke det fulde billede. For aktivister, demonstranter, civilsamfund og udvalgte stater gør modstand.
På internationalt niveau er der tegn på at visse stater stadig ser FN og multilateralisme som den bedste løsning. F.eks. blev Filippinernes tidligere præsident, Rodrigo Duterte, udleveret til Den Internationale Straffedomstol, for anklager om forbrydelser mod menneskeheden i form af drab.
Enkelte stater fandt også modet til at bruge deres stemme og fordømme mobning og forræderi i 2025. Flere fulgte efter i begyndelsen af 2026.
I juni 2025 trodsede flere end 300.000 mennesker Ungarns daværende premierminister Victor Orbáns pride-forbud og gik på gaden i den ungarske hovedstad Budapest.
Protester ledt an af unge i den såkaldte generation Z (som er født cirka 1997-2012 og dermed den første generation, som er vokset op med smartphones og sociale medier) har bredt sig til over et dusin lande, herunder Bangladesh, Indonesien, Kenya, Madagaskar, Marokko, Nepal, Paraguay, Peru, Filippinerne, Serbien og Togo.
Også i kampen mod Israels folkedrab mod palæstinenserne i Gaza har folk råbt op. Over hele verden har der været massedemonstrationer. Billedet i toppen af artiklen viser en demonstration, som Amnestys danske afdeling arrangerede sammen med flere andre organisationer. Her trak 15.000 mennesker en rød linje rundt om Christiansborg for at sætte fokus på rædslerne i Gaza.
Menneskerettighedsforkæmpere, læger, parlamentsmedlemmer, aktivister og journalister fra over 40 lande har sendt nødhjælpsflåder mod Gaza. I Frankrig, Grækenland, Italien, Marokko, Spanien og Sverige har havnearbejdere desuden forsøgt at standse våbenforsendelser til Israel gennem strejker og aktioner.
Inden for Rigsfællesskabet har kvinder opnået hårdt tilkæmpede abortrettigheder på Færøerne. Det samme er tilfældet i Luxembourg, Malawi og Norge.
Aktivister kæmper imod
I Amnesty International nægter vi at tro, at verden har mistet sit moralske kompas. Vi skal bare lede efter lederskab nye steder.
Vi skal se mod mennesker som Wesam Hamada, mor til den femårige Hind Rajab, der blev dræbt af det israelske militær. Hun ærer nu sin datters liv og styrke ved fortsat at give palæstinensiske børns rettigheder en stemme.
Krigsveteranen Denys Kovalov, som blev såret ved fronten i Ukraine. Nu bruger han sin stemme til at sætte lys på soldater og krigsveteraners rettigheder.
Eller aktivisten Seán Binder, der insisterer på, at man bør tjekke folks puls før deres pas, når flygtninge og migranter reddes fra druknedøden i Middelhavet. I år blev Seán Binder endelig frikendt for anklager i forbindelse med sit arbejde for at redde migranter og flygtninge til søs.
I Amnestys danske afdeling har vi mødt Wesam Hamada og Denys Kovalov – læs deres historier her: