Vores politiske rådgiver Oliver Anton filmede sine oplevelser under Budapest Pride i Ungarn. Oliver var en ud af 200 Amnesty-folk, der deltog for at bakke op om den ungarske Pride march.
Ingen vidste, hvordan Budapest Pride ville forløbe, efter Ungarn forbød marchen. Amnesty i Ungarn afleverede 120.000 underskrifter til det ungarnske politi for at lade Pride-marchen gå igennem byen fredeligt.
Oliver Anton fortæller her, hvordan det var at deltage i Budapest Pride 2025:
“I Budapest var vi over 200 Amnesty medarbejdere og aktivister fra 17 forskellige andre europæiske sektioner.
Under vores sikkerhedsbrief bed jeg særligt mærke i et spørgsmål fra en aktivist, som var født i Kina. For ligesom i Danmark har Ungarn også et maskeringsforbud – som særligt gælder under demonstrationer.
Men frygten for, at myndighederne i Ungarn skulle bruge ansigtsgenkendelse og filme demonstranter fik aktivisten til at frygte, at disse skulle falde i kinesiske hænder, hvor fredelige protester er endnu hårdere kriminaliseret.
Selvom spørgsmål om, hvordan aktivisten skulle forholde sig til det var uhyre relevant, så løb det også koldt ned af ryggen. Det var et meget tydeligt bevis på, hvordan overvågning og retten til at leve frie og lige liv kan gå mod hinanden.
Det var meget tydeligt, at rigtig mange, som var mødt op, aldrig havde lavet civil ulydighed før.
Det var helt vildt rørende, hvordan folk var villige til at rejse til et helt andet landet for at bryde loven. Noget, de aldrig havde gjort før, men for at insistere på Pridens ret.
Når man gik på vej mod Priden og til sin opstilling, så var det tydeligt, hvordan hele Europa var samlet. Man kunne man konstant høre en masse forskellige sprog overalt.
Der var flere ungarer, som var meget rørt og glade for at se så mange nationaliteter til stede.
Inden vi fik lov til at gå, ventede vi knap tre timer uden rigtig at vide hvorfor, andet end at politiet blokerede for os. Man kunne mærke, at det satte en stemning, hvor folk ikke vidste, om politiet ville sanktionere os eller ej.
Da vi endelig kunne gå, fandt vi ud af, at politiet havde blokeret en større mod-demonstration, som de vurderede havde voldelige hensigter.
Ingen af dem, jeg hørte om eller talte med, havde oplevet, at politiet på nogen måde forsøgte at give bøder eller andet. Tværtimod var jeg ved et uheld på vej til at passere politiets opstilling, og her blev jeg mødt af en flink betjent, som gjorde mig opmærksom på, at de skærmet for en mod-demonstration.”