Verden står på randen af en farlig ny æra. Den er drevet af magtfulde stater, virksomheder og rettighedsfjendtlige bevægelser, som angriber vores menneskerettigheder, international ret og multilateralt samarbejde. Det konkluderer Amnesty International i dag i forbindelse med offentliggørelsen af sin årsrapport State of the World’s Human Rights. Det er nu vi skal handle.
Stater, internationale institutioner og civilsamfundet skal modstå disse angreb for at forhindre denne nye orden i at slå igennem, siger Amnesty International i sin vurdering af menneskerettighedssituationen i 144 lande.
“Vi står over for det mest udfordrende øjeblik i vores tidsalder. Menneskeheden er under angreb fra transnationale anti-rettighedsbevægelser og regeringer, der er fast besluttet på at bruge deres magt gennem ulovlige krige og skamløs økonomisk afpresning,” siger Amnesty Internationals generalsekretær, Agnès Callamard.
“I årevis har Amnesty International fordømt den gradvise opløsning af menneskerettigheder i alle dele af verden og advaret om konsekvenserne af åbenlyse regelbrud fra regeringer og virksomheder. Vi har også gang på gang vist, hvordan dobbeltmoral og selektiv overholdelse af international ret har svækket det multilaterale system og ansvarlighed.”
“Det, der markerer dette øjeblik som fundamentalt anderledes, er, at vi ikke længere dokumenterer erosionen i yderkanten af den regelbaserede verdensorden. Dette er et direkte angreb på selve fundamentet for menneskerettigheder og den internationale regelbaserede orden fra de mest magtfulde aktører med henblik på kontrol, straffrihed og profit.”
Årsrapporten dokumenterer et kollaps, der nu er i gang
“Konflikten i Mellemøsten er er en konsekvens af denne lovløshed. Efter de indledende ulovlige amerikansk-israelske angreb i strid med FN-pagten, som udløste Irans vilkårlige gengældelse, har konflikten hurtigt udviklet sig til en åben krig mod civile og civil infrastruktur, hvilket forværrer den allerede katastrofale lidelse for mennesker i hele regionen. Den opsluger nu lande rundt om i verden, påvirker befolkninger overalt og truer millioner af menneskers levebrød. Det er, hvad der sker, når de normer, institutioner og juridiske rammer, der omhyggeligt er opbygget for at beskytte menneskeheden, udhules med det formål at dominere.”
“Amnestys årsrapport for 2025 går længere end at advare om et forestående sammenbrud. Den dokumenterer et kollaps, der nu er i gang, og afslører dets ødelæggende konsekvenser for menneskerettigheder, global stabilitet og millioner af menneskers liv i 2026 og fremover. Vi opfordrer stater verden over til hurtigst muligt at afvise den politik, der blev ført i 2025, overvinde frygt og i ord og handling modstå denne opbygningen af en rovdyr-agtig verdensorden.”
Angreb accelererer ødelæggelsen af international ret
Menneskerettighedernes tilstand i verden,og Amnesty Internationals dokumentation indtil videre i år,beskriver udbredte forbrydelser i henhold til international ret og stigende angreb på det internationale retssystem, som alvorligt skader fundamentet, der understøtter menneskerettighederne globalt.
Israel har fortsat sit folkedrab mod palæstinensere i Gaza, på trods af våbenhvileaftalen fra oktober 2025 og sit apartheidsystem over for palæstinensere, samtidig med at de har accelereret udvidelsen af ulovlige bosættelser på den besatte Vestbred, herunder Østjerusalem, og taget skridt i retning af annektering. Israelske myndigheder har i stigende grad tilladt eller opmuntret bosættere til at angribe og chikanere palæstinensere ustraffet, og fremtrædende embedsmænd har rost og forherliget vold mod palæstinensere, herunder vilkårlige anholdelser og tortur af tilbageholdte.
USA har begået over 150 udenretslige henrettelser ved at bombe både i Caribien og Stillehavet og udførte en aggressionshandling mod Venezuela i januar 2026. Rusland har intensiveret sine luftangreb på kritisk civil infrastruktur i Ukraine, mens Myanmars militær brugte motoriserede paraglidere til at nedkaste eksplosiv ammunition på landsbyer sidste år, hvilket dræbte snesevis af civile, herunder børn.
De Forenede Arabiske Emirater har næret konflikten i Sudan ved at levere avancerede kinesiske våben til Rapid Support Forces , der tog kontrol over El Fasher i oktober sidste år efter en 18 måneders belejring af byen og begik massedrab på civile og seksuel vold . I Den Demokratiske Republik Congo (DRC) erobrede den væbnede gruppe M23, med aktiv støtte fra Rwanda, byerne Goma og Bukavu og dræbte ulovligt civile og torturerede tilbageholdte.
USA og Israels ulovlige magtanvendelse mod Iran i begyndelsen af 2026 er i strid med FN-pagten og har udløst iranske gengældelsesangreb mod Israel og mod golf-landene. Samtidig har Israel eskaleret sine angreb mod Libanon .
Fra drabene på over 100 børn i et ulovligt amerikansk angreb på en skole i Iran til de ødelæggende angreb fra alle parter på energiinfrastruktur har konflikten truet millioner af civiles liv og helbred. Konflikten truer med at forårsage omfattende, forudsigelig og langvarig civil og miljømæssig skade, der påvirker adgangen til energi, sundhedspleje, mad og vand i en allerede turbulent region.
Verdens ledere har været for underdanige
I Afghanistan eskalerede Taliban sin politik mod den kvindelige befolkning med yderligere forbud mod uddannelse , arbejde og fri bevægelighed, mens myndighederne i Iran begik massedrab på demonstranter i januar 2026.
USA, Israel og Rusland underminerede yderligere internationale mekanismer, der har til formål af holde lande ansvarlige for deres handlinger, især Den Internationale Straffedomstol (ICC). Trump-administrationen indførte sanktioner mod ICC-personale, samarbejdspartnere og FN’s særlige rapportør for de besatte palæstinensiske områder , mens russiske domstole udstedte arrestordrer mod ICC-embedsmænd. Flere stater trak sig tilbage eller annoncerede deres intention om at trække sig fra Romstatutten og traktater, der forbyder klyngeammunition og personelminer.
Langt de fleste stater har været uvillige eller ude af stand til konsekvent at fordømme ulovlige handlinger fra USA, Rusland, Israel eller Kina eller til at udtænke diplomatiske løsninger. Den Europæiske Union og de fleste europæiske stater har formildet amerikanske angreb på international ret og multilaterale mekanismer. De har undladt at tage meningsfulde skridt for at stoppe Israels folkedrab eller afslutte de uansvarlige våben- og teknologioverførsler, der giver næring til forbrydelser i henhold til international ret verden over. De har også været uvillige til at vedtage blokerende love for at beskytte målene for amerikanske sanktioner, herunder mod ICC-dommere og anklagere. Italien og Ungarn har nægtet at anholde personer, der er underlagt ICC-kendelser, på deres territorium, mens Frankrig, Tyskland og Polen antydede, at de ville gøre det samme.
“Verdens ledere har været alt for underdanige over for angreb på international ret og det multilaterale system. Der er ingen undskyldninger for deres tavshed og passivitet. Det er moralsk fallit og vil ikke føre til andet end tilbagegang, nederlag og udslettelse af årtiers hårdt tilkæmpede fremskridt for menneskerettighederne,” siger Agnès Callamard.
“Nogle kan være fristet til at afvise det system, der er bygget op over de sidste 80 år, som intet andet end en illusion. Dette er at ignorere de hårdt tilkæmpede resultater i retning af anerkendelse af universelle rettigheder, vedtagelsen af adskillige internationale konventioner og nationale love, der beskytter mod racediskrimination og vold mod kvinder, forankrer arbejdstageres og fagforeningers rettigheder og anerkender oprindelige folks rettigheder. Det er at glemme den fattigdom, der blev bekæmpet, de reproduktive rettigheder, der blev styrket, og den retfærdighed, der blev bragt til live, da stater valgte at opretholde FN-pagten og Verdenserklæringen om Menneskerettigheder.”
“De politiske og økonomiske rovdyr, og deres støtter, erklærer det multilaterale system for dødt, ikke fordi det er ineffektivt, men fordi det ikke tjener deres hegemoni og kontrol. Svaret er ikke at erklære det for en illusion eller uopretteligt, men at konfrontere systemets fiaskoer, stoppe dets selektive anvendelse og fortsætte med at transformere det, så det er fuldt ud i stand til at forsvare alle mennesker med lige stor beslutsomhed.”
Angreb på civilsamfundet spreder sig over hele verden
Angreb på civilsamfundet og sociale bevægelser tog til i 2025, med vedvarende bestræbelser på at bringe menneskerettighedsforkæmpere, organisationer og systemkritikere til tavshed og fratage dem deres magt. Disse angreb har spredt sig til næsten alle dele af verden.
Myndighederne i Nepal og Tanzania var særligt skamløse i deres ulovlige brug af dødelig magt til at undertrykke protester, der udtrykte politiske og socioøkonomiske utilfredshed. Regeringerne i Afghanistan, Kina, Egypten, Indien, Kenya, USA og Venezuela, blandt andre, undertrykte også protester voldeligt, kriminaliserede uenighed gennem terrorbekæmpelse og sikkerhedslove eller anvendte misbrug af politi-taktikker, tvungne forsvindinger eller udenretslige henrettelser.
I Storbritannien forbød myndighederne Palestine Action, et netværk af direkte aktioner, der primært er rettet mod israelske våbenproducenter og deres datterselskaber, i henhold til alt for brede antiterrorlove og arresterede mere end 2.700 personer for fredeligt at modsætte sig forbuddet. Den britiske højesteret erklærede dette ulovligt i februar 2026. Regeringen appellerer afgørelsen.
Tyrkiske myndigheder tilbageholdt hundredvis af fredelige demonstranter efter anholdelsen af Istanbuls borgmester og præsidentkandidat Ekrem İmamoğlu , som er blandt over 400 personer, der står over for politisk motiveret retsforfølgelse for påståede korruptionsanklager.
Amerikanske myndigheder har iværksat en ulovlig nedkæmpelse af migranter, flygtninge og asylansøgere, hvor de har begået unødvendig og overdreven magtanvendelse, racemæssig profilering, vilkårlig tilbageholdelse og praksisser, der kan sidestilles med tortur og tvungen forsvinden. I Latinamerika har stater som Ecuador, El Salvador, Nicaragua, Paraguay, Peru og Venezuela vedtaget eller reformeret juridiske rammer, der uforholdsmæssigt pålægger stor kontrol af civilsamfundsorganisationer, hvilket direkte påvirker deres evne til at operere, få adgang til ressourcer, støtte lokalsamfund og forsvare menneskerettighederne.
Digital overvågning bruges mod befolkningen
Mange regeringer, støttet af virksomheder, brugte i 2025 spyware og digital censur til at begrænse ytringsfriheden og retten til information. Amerikanske myndigheder brugte AI-drevne overvågningsværktøjer til at gå efter udenlandske studerende, der udtrykte solidaritet med palæstinensere. De blev anholdt og deporteret. Serbiens regering brugte spyware og digitale retsmedicinske værktøjer mod studerende, der demonstrerede, civilsamfundet og journalister. Kenyanske myndigheder anvendte systematisk teknologibaserede undertrykkelsestaktikker , herunder online intimidering, trusler, opfordring til had og ulovlig overvågning, for at undertrykke ungdomsledede protester.
Blandt andre har USA, Canada, Frankrig, Tyskland og Storbritannien annonceret eller vedtaget omfattende nedskæringer i internationale bistandsbudgetter, på trods af at de vidste, at det sandsynligvis ville resultere i millioner af undgåelige dødsfald, og i flere tilfælde samtidig med at de forpligtede sig til massive parallelle stigninger i militærudgifter. Dette har haft en katastrofal indvirkning på NGO’ers indsats for at fremme pressefrihed, klimamodstandsdygtighed og kønsretfærdighed, beskytte flygtninge, migranter og asylansøgere samt sørge for sundhedspleje og seksuelle og reproduktive rettigheder.
Mange stater fortsatte med at modsætte sig at tøjle aggressiv skattefradragelse fra milliardærer og virksomhedsgiganter, samtidig med at de yderligere svækkede begrænsningerne af virksomheders magt. I USA havde strategiske retssager mod offentlig deltagelse en afskrækkende effekt på civilsamfundet, hvor et sådant søgsmål resulterede i, at en domstol beordrede Greenpeace til at betale et fossilt brændstofselskab 345 millioner dollars (reduceret fra de oprindelige 660 millioner dollars ) .
I en kontekst domineret af den amerikanske præsident, der beskrev klimaforandringer som et “svindelnummer”, gjorde regeringer slet ikke nok for at håndtere fordrivelse af mennesker på grund af klimaforandringer, foretage en retfærdig omstilling væk fra fossile brændstoffer eller tilstrækkeligt øge finansieringen til klimaindsatsen – selvom FN’s miljøprogram advarede om, at verden er på vej til at nå en 3°C temperaturstigning over det førindustrielle niveau inden 2100.
Demonstranter, civilsamfundet og internationale organisationer står imod
Millioner af mennesker verden over står op for at bekæmpe uretfærdighed og autoritære handlinger.
Generation Z-protester fandt sted i over et dusin lande i 2025, herunder Indonesien, Kenya, Madagaskar, Marokko, Nepal og Peru, og omkring 300.000 mennesker trodsede Ungarns forbud mod Budapest Pride for at forsvare LGBTI-rettigheder. I begyndelsen af 2026 har demonstranter fra Los Angeles til Minneapolis organiseret sig gade for gade og blok for blok mod voldelige og stærkt militariserede amerikanske immigrations-razziaer.
Masse-demonstrationer mod Israels folkedrab spredte sig over hele verden sidste år, og humanitære organisationer fra over 40 lande lancerede flotiller for at vise solidaritet med palæstinenserne. Global aktivisme mod strømmen af våben til Israel udvidet med havnearbejdere i Frankrig, Grækenland, Italien, Marokko, Spanien og Sverige forsøgte at stoppe våbentransportruter. Aktivisme og juridisk pres førte også til, at flere stater begrænsede eller forbød våbeneksport til Israel.
Mens mange regeringer afviste angreb på international retfærdighed, gik adskillige stater og organer imod denne tendens ved at demonstrere deres engagement i multilateralisme og retsstatsprincippet. Et stigende antal anerkendte, at Israel begik folkedrab, og adskillige stater sluttede sig til Haag-gruppen, et kollektiv, der er forpligtet til at holde Israel ansvarlig for krænkelser af international ret, og bidrog til Sydafrikas sag mod Israel ved Den Internationale Domstol (ICJ).
Filippinerne udleverede den tidligere præsident Rodrigo Duterte til ICC for at blive anklaget for forbrydelser mod menneskeheden, og ICC udstedte arrestordrer mod to Taliban-ledere for kønsbaseret forfølgelse. Europarådet og Ukraine blev enige om at oprette den særlige domstol for aggressionsforbrydelsen mod Ukraine, og en hybriddomstol i Den Centralafrikanske Republik dømte seks tidligere medlemmer af en væbnet gruppe for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
Civil modstand vokser
FN’s Menneskerettighedsråd oprettede en uafhængig undersøgelsesmekanisme for Afghanistan og en undersøgelsesmission og en undersøgelseskommission om det østlige DRC og udvidede mandatet for dens undersøgelsesmission om Iran. Der blev gjort betydelige fremskridt hen imod en bindende FN-skattekonvention og en konvention om forbrydelser mod menneskeheden, og ICJ og Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol udstedte skelsættende rådgivende udtalelser, der bekræftede staters menneskerettighedsforpligtelser til at reagere på klimaskader.
Flere stater er begyndt at tale imod autoritære handlinger og angreb på den regelbaserede orden i 2026, hvor den spanske regering især har indtaget principielle holdninger. Sådanne opfordringer skal bakkes op af beslutsom og vedvarende handling.
“Der var i 2025 stærke demonstrationer af modstand og solidaritet fra demonstranter, diplomater, politiske ledere og mange andre rundt om i verden. Vi skal bygge videre på deres eksempel og mod og skabe modige koalitioner for at gentænke, genopbygge og centrere den globale orden omkring menneskerettigheder, retsstatsprincippet og universelle værdier,” siger Agnès Callamard.
“Lad 2026 være året, hvor vi bruger vores handlekraft og demonstrerer, at historie ikke blot er noget, der er pålagt os. Det er os, der skal skabe den. Og for menneskehedens skyld er tiden inde til at skrive historie nu.”
Det kan du gøre
Har du også lyst til at sige fra og stå op for vores alle sammens frihed? Sammen står vi stærkere.