Over 70 musikere, kunstnere og bloggere er i Spanien dømt for sange om kongen og tweets om terrorgrupper. Et angreb på ytringsfriheden, siger Amnesty International i Spanien – og nu ser det ud til, at regeringen vil ændre lovene.
Artiklen er bragt i medlemsbladet AMNESTY #2 2021
Af Jørgen Laurvig
Lyt til historien – en af vores journalister læser den for dig.
16. februar blev rapperen Pablo Hasél anholdt under massiv mediebevågenhed.
I sine sange og sine tweets havde Hasél rost den for længst opløste terrorgruppe GRAPO og kritiseret kongefamilien. Desuden havde Pablo Hasél i sine tekster truet en politiker med at dræbe ham med et nakkeskud – en udbredt praksis hos den baskiske løsrivelsesbevægelse ETA. Summen af de mange sager mod Hasél endte med en fængselsdom på ni måneder.
Fængslingen af Hasél førte til ugelange demonstrationer og hærværk i Spaniens største byer.
Over 200 kunstnere, forfattere, journalister og intellektuelle med den Oscarvindende instruktør Pedro Almodóvar og James Bond-stjernen Javier Bardem i spidsen, krævede benådning af Hasél.
Det har været en politisk sag lige fra begyndelsen. Disse love er først og fremmest skabt for at undertrykke progressive kræfter
Alejandra Matamoros, advokat
Men sagen om den oprørske rapper er blot den mest iøjnefaldende af over 70 domme mod musikere, kunstnere og aktivister, understreger Carlos Escaño, der er kampagneleder for Amnesty International i Spanien:
”Det spanske retsvæsen fortolker lovene meget stramt, når det dømmer folk for lovprisning af terrorisme, majestætsfornærmelse eller krænkelse af religiøse følelser. Kunstnere er blevet dømt for ytringer, der ikke er en direkte opfordring til terrorisme eller på nogen måde truer statens sikkerhed. Ytringsfriheden begrænses af paragraffer, der enten bør reformeres eller helt fjernes, siger Carlos Escaño.
Pablo Haséls advokat, Alejandra Matamoros, mener, at rapperen er offer for politisk forfølgelse:
”Det har været en politisk sag lige fra begyndelsen. Disse love er først og fremmest skabt for at undertrykke progressive kræfter, og Pablo burde slet have været for en domstol. Derfor har vi sendt Pablos sag til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, og vi vil også bede Europarådet se på sagen”, siger advokat Alejandra Matamoros.
Tre andre domme i Spanien
Rapperen Valtònyc blev i 2018 idømt 3½ års fængsel for majestætsfornærmelse, forherligelse af terrorisme og dødstrusler mod både kongen og en regionalpolitiker. Han flygtede til Belgien, der ikke vil udlevere ham til Spanien.
Bloggeren Cassandra Vera blev i 2017 idømt fængsel for en serie tweets om ETA’s drab i 1973 på diktatoren Francos udpegede efterfølger, admiral Luis Carrero Blanco. Bomben under Carrero Blancos bil var så kraftig, at bilen fløj over en femetagers ejendom, og i vitser kaldes han ”Spaniens første astronaut”. Cassandra Vera ankede dommen og blev frifundet.
En feministisk aktivist blev i november 2020 idømt ni måneders dagbøder på i alt ca. 20.000 kr. (mindstelønnen i Spanien er 8.200 om måneden) for at krænke religiøse følelser. Hun anførte en gruppe feminister, der 8. marts 2013 parodierede en katolsk påskeprocession, hvor de bar en halvanden meter høj plastikvagina gennem Málagas gader for fri abort og i protest mod partnervold og religiøs undertrykkelse af kvinders seksualitet. Foreningen af Kristne Advokater havde anlagt sagen.
Spanien er tre gange – i 2011, 2016 og 2018 – blevet kritiseret af den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at have dømt folk for majestætsfornærmelser, der efter den europæiske domstols mening faldt inden for rammerne af ytringsfriheden.
”Hvorfor dømmer man folk for at ytre sig om ETA (militant, baskisk selvstændighedsbevægelse, red.) og GRAPO, der er terrorbevægelser, som ikke længere eksisterer? Hvordan kan det udgøre en risiko for statens sikkerhed? For at kunne dømme folk, burde der være en direkte sammenhæng mellem ytringer og handlinger”, siger Carlos Escaño, og han understreger, at afgørelserne ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har smittet af på det spanske retsvæsen:
”Både i 2016 og 2017 blev over 30 personer dømt for forherligelse af terrorisme og majestætsfornærmelse. I 2018 blev kun seks dømt, og i 2019 faldt tallet til to dømte, og blot én i 2020”.
Spanien er et særtilfælde
Men man kan ikke sammenligne Spanien med resten af Europa, mener det socialdemokratiske europaparlamentsmedlem, juraprofessor og tidligere justitsminister Juan Fernando López Aguilar:
”Den spanske lovgivning er et modsvar på trusler om terror, vold og hadforbrydelser – herunder forherligelse af terrorisme og hån mod ofrene for terror. Lovene er resultatet af årtiers kamp mod ETA, hvor Spanien stod alene, også i demokratisk tid”.
Ifølge Juan Fernando López Aguilar har lovene været afgørende for at bekæmpe ETA og terroristernes støtter.
”Og jeg vil understrege, at Pablo Hasél ikke er fængslet for at rappe. Han er dømt adskillige gange for forherligelse af terrorisme, for trusler om vold og for overfald på en journalist”, siger han.
Målet er selvcensur
En anden kendt rapper, César Strawberry fra metal-rapgruppen ”Def con Dos”, blev i 2015 anholdt og tiltalt for Tweets, hvor han sarkastisk nævnte terrorgrupperne GRAPO og ETA i sin kritik af højreradikale politikere. Men César Strawberry ankede sin sag helt op til forfatningsdomstolen, hvor han endelig blev frifundet i februar 2020.
”Domstolene ville nægte plads til ironi, satire og sarkasme, og dømme alle udsagn for pålydende
César Strawberry, rapper
”Anklagemyndigheden ville skabe præcedens for, at jeg kunne dømmes for teksterne i mine tweets, totalt løsrevet fra sammenhængen”, forklarer César Strawberry.
”Domstolene ville nægte plads til ironi, satire og sarkasme, og dømme alle udsagn for pålydende. Men heldigvis var forfatningsdomstolen ikke enig, og jeg blev frifundet”.
Loven om forherligelse af terrorisme blev vedtaget i 2001, hvor ETA myrdede 23 personer. Men loven blev næsten ikke brugt frem til 2014, hvor ETA var ophørt med sine terroraktioner.
”PP (Partido Popular, Det Konservative Folkeparti, red.) og det konservativt dominerede juridiske system så i 2014 loven som et redskab til at begrænse ytringsfriheden”, siger César Strawberry, og fortsætter:
”Man vil gøre folk bange: ”Pas på, hvad du siger”. Du kan forvente fire-fem år lange retssager, hvis du ender på anklagebænken. Selvom du i sidste instans bliver frifundet, er frygten for en tur i retsmaskineriet nok til at udbrede selvcensur. I Spanien er ytringsfriheden endt med at være retten til at høre dét, man gerne vil høre – ikke dét, man er uenig i”, siger César Strawberry.
Lovændringer på bordet
Spanien ledes af en koalition af Socialdemokratiet og venstrefløjskoalitionen Unidas Podemos. I ugen efter fængslingen af Pablo Hasél kom begge partier med hver deres udkast til lovændringer.
Unidas Podemos vil helt fjerne de fire love om majestætsfornærmelse, krænkelse af nationen, krænkelse af religiøse følelser og forherligelse af terrorisme:
”Det skal ikke være ulovligt at synge, rappe, udtale sig eller lave teater, der er kritisk over for magten”, siger Anna Flotats fra Unidas Podemos, og understreger, at venstrefløjen nu venter på socialdemokraterne, der indtil videre kun har talt om at ændre straframmen:
”Europarådet har opfordret regeringen til at ændre lovgivningen, fordi straffene er ude af proportioner”, siger Anna Flotats.
Og hos Amnesty Spanien er man enig:
”Vi har ventet meget længe på, at disse love skulle blive fjernet eller ændret. Forhåbentlig sker det nu”, siger kampagneleder Carlos Escaños.