Den brasilianske regering med præsident Jair Bolsonaro i spidsen har i årevis frataget Amazonas oprindelige Uru-eu-wau-wau befolkning deres land og rettigheder og drevet klapjagt på lokale aktivister. Nu er Bitaté, Neidinha, Txai og Tan-Gai rejst fra Amazonas til Danmark for at få opbakning til deres kamp for overlevelse.
Bitaté, Txai og Tan-Gai er klædt i fjerbeklædte glorier. Meget passende til deres rolle som regnskovens ofte glemte vogtere. Amazonas er for dem ikke blot en regnskov, det er deres hjem, deres livsgrundlag og deres kulturarv. Og det er deres ret.
Amnesty møder de fire regnskovsaktivister dagen efter, at The Territory – en dokumentarfilm om dem, om kampen for deres land – premierede ved CPH:DOX. De er kommet til den anden side af jorden med ét simpelt ønske: At blive hørt og respekteret.
”Tingene begynder at rulle baglæns”
Siden 2007 har Uru-eu-wau-wau folkets status og territorium været anerkendt fra højeste internationale instans, nemlig FN. Her blev Deklarationen om Oprindelige Befolkningers Rettigheder vedtaget, og af denne fremgår det tydeligt, at ”oprindelige befolkninger har ret til det land, de territorier og ressourcer, som de traditionelt set har varetaget, ejet og beboet eller brugt”, og at stater er forpligtiget til juridisk at ”anerkende og beskytte disse landområder” – herunder ”bevarelse og beskyttelse af miljøet”.
Men som med så meget andet, er der langt fra idealer til realiteten. I Brasilien er sagen den, at regeringen med præsident Jair Bolsonaro i spidsen, direkte modarbejder beskyttelse af oprindelige folk og deres territorier. Det var sågar et af Bolsonaro’s kampagnepunkter ved hans valg i 2019.
Derfor er reaktionen måske ikke så overraskende, da vi spørger ind til Uru-eu-wau-wau folkets relation til det politiske regime. Neidinha svarer, ved at skubbe sine halssmykker til side, for at vise hendes t-shirt: ”Jeg har kun det her at sige,” lyder det, mens hun skubber brystet frem. I store bogstaver på hendes t-shirt fremgår budskabet ”FORA BOLSONARO GENOCIDA” – ud med Bolsonaro’s folkemord.
”Det er en regering, som er mod oprindelige befolkningers rettigheder, de negligerer klimaet og er med til at ødelægge Amazonas og den brasilianske kulturarv. Regeringen skader minoriteter – lige fra LGBTI+, Sorte, Quilombolas og de oprindelige befolkninger. Det er en regering, der ikke respekterer den universale menneskeret, og som belønner kriminelle handlinger, fordi det fremmer deres politiske dagsorden”, foklarer Neidhina med henvisning til politikeres fordækte støtte til landmænd og landbrugsorganisationer, der invaderer oprindelige territorier. Også Uru-eu-wau-wau folkets.
Hun forsætter:
”Tingene begynder at rulle baglæns. Brasilien er i dag et af de lande i verden, som dræber allerflest aktivister. Alle de rettigheder, vi har opnået, de sættes under pres. Bolsonaro er virkelig en stor stopklods for fremgang, og han er virkelig vores største frygt for overlevelsen af vores befolkning såvel som regnskovens overlevelse,” siger Neidinha.
Den unge leder Bitaté kimer ind: Uru-eu-wau-wau befolkningen søger anerkendelse ikke kun i Brasilien, men i det internationale samfund, understreger han.
”Vi søger opmærksomhed gennem dokumentaren. Det er lige så meget vores kamp mod land-grabbers som det er mod de offentlige institutioner, der ellers skulle være til for at beskytte os. Det kan man også tydeligt se i filmen – en institution som skal være til gavn og beskytte os, er med til at dræbe os. Vi mister vores familie på grund af det – det ser man også i filmen,” fortæller han, med henvisning til mordet på Ari, en ung Uru-eu-wau-wau mand.
Bolsonaros usynlige krig
Dokumentaren er endnu ikke blevet vist i Brasilien. Den premerier først den 10. april. Og her forventer og håber Neidinha og Bitaté, at doumentaren kan flytte på de politiske opfattelser – ikke mindst forud for det kommende præsidentvalg senere på året.
Oprindelige folk under angreb
– Brasilien har det fjerde højeste antal drab på miljøledere og jordrettighedsforkæmpere i verden
– Præsident Jair Bolsonaro har i årevis fremmet initiativer, der er skadelige for miljøet og klimaet.
– Oprindelige folks rettigheder bliver systematisk krænket.
– Skovrydning og brande, der ofte skyldes ulovlig tilegnelse af jord fra landbrugs-, husdyr-, skovhugst- og minesektoren, påvirker rettighederne til jord og territorium, til et sundt miljø og til levebrødet for oprindelige folk, Quilombolas og andre traditionelle samfund.
– Landinvasioner, der finder sted på trods af lovgivning, der regulerer territorier og rettigheder, steg med 102% mellem 2019 og 2020. 71% af de berørte familier er indfødte.
Amnesty International Danmark har projekter i Peru og Brasilien, som har fokus på oprindelige befolkningers rettigheder og klimaet. Projekterne er støttet med midler fra CISU.
Kilde: Amnesty Internationals årsrapport 2020/2021
En stor del af den brasilianske befolkningen deler den opfattelse, som landmændene fremstiller i The Territory: Uru-eu-wau-wau befolkningen lever på et stort areal, men de dyrker ikke jorden, de bidrager ikke til Brasiliens økonomi.
Med dokumentaren håber Neidinha, at samfundet i Brasilien får øjnene op for de overtrædelser af menneskerettigheder der foregår i Amazonas, at de ser at kvæg- og fødevareproduktion ikke er entydigt positivt – som regeringen ellers prøver at fastholde.
”Regeringen nægter, at de her ulovligheder finder sted, de nægter at invasionerne sker. Det er en usynlig krig som Bolsonaro fører. Det er en krig der dræber folk, men samtidigt forbliver den usynlig,” forklarer Neidinha.
Men er de ikke bekymrede for om filmen kan have negative konsekvenser for dem selv?
Neidhina svarer med et smil:
”Vi lever under trusler, det kan godt være at det forværres, men det er en konstant for os. Det der er vigtigt er synligheden – alle vil kunne se det, alle vil kunne se at territoriet ikke bliver beskyttet. Folk vil kunne se og forstå det pres vi lever under og kæmper imod hver dag. Befolkningen vil forstå vigtigheden af deres støtte.”
Hun fortsætter: ”Skoven er vores hjem – det er vores hus. Invasionerne sårer vores hjem, det sårer os. Vi kommer ikke til jeres hjem, vi ødelægger intet. Det eneste, vi ønsker, er respekt. Når vi beskytter skoven, er det ikke kun for vores egen overlevelse. Vi vil beskytte planeten. Vi vil have at I i Danmark har det godt, at folk i Ukraine har det godt. Vi ved, at når vi kæmper denne kamp, kæmper vi for resten af verden.”
En bøn til Europa
Det er ikke kun med dokumentaren The Territory, at Uru-eu-wau-wau befolkningen kæmper for deres rettigheder. For nylig var Txai og Bitaté med til COP26 i Glasgow. Det var første gang, de var blevet inviteret, og det var det COP-møde med størst repræsentation af oprindelige befolkninger fra verden over.
”Vi var med for at repræsentere, og bede om større forståelse fra omverden. Vi ønsker, at det internationale samfund lægger press på Brasilien, så regeringen kan se og forstå deres rolle i denne kamp,” fortæller Txai.
Danmark importerer årligt for omkring 16 milliarder kroner soja. Langt størstedelen bruges til fodder til landbrugsdyr, med et dyrkningsareal som et på størrelse med Sjælland og Lolland til sammen. Og størstedelen af Danmarks soja import kommer fra Argentina og Brasilien, som altså begge er højrisiko lande for skovrydning.
”Det internationale samfund ved godt, at der er skovrydninger i Amazonas. Men de ved ikke hvad det reelt betyder for vores liv, for vores befolkning,” siger Txai, og forklarer:
”Lige nu i Brasilien, er det sådan, at vores rettigheder som oprindelige befolkning er under angreb. Formålet er ikke kun at skabe opmærksomhed. Det er en bøn om, at europæiske regeringer og EU skrider til handling. De må forstå, at de køber produkter, som skabes gennem udrydelse og massedrab.”
Vi spørger, om de føler, at de bliver hørt, om det internationale samfund lytter til dem, når de konfronteres med deres historie. Det korte svar: Nej.
”Ikke helt – den plads vi nu har, er noget vi har kæmpet hårdt for. Alle klapper når vi taler, alle vil redde Amazonas. Men når alt kommer til alt, er der ingen der vil skride til handling. Alle har noget godt at sige, men der er ikke nogen, som omsætter ord til handling. De oprindelige befolkninger er dem, der står i front for denne krig. Vi vil ikke længere acceptere, at der foregår disse diskussioner, uden at vores stemme reelt bliver hørt.”
Danmark som frontløber?
Danmark har i årevis været betragtet som en frontløber, når det gælder ansvarlig forretningsskik og grøn omstilling. Men undersøgelse fra 2019 af EU-virksomheders bæredygtighedsrapportering viste, at kun 22,2 % af virksomheder offentliggjorde oplysninger om deres due diligence-processer på menneskerettigheds- og miljøområdet. Herunder også 34 danske virksomheder.
I erkendelse af et stadigt voksende behov for kontrol med værdikæder rundtom i verden har EU-Kommissionen fremsat et lovgivningsforslag på EU-plan, der vil gøre det obligatorisk at virksomheder tager ansvar for, hvad der sker i deres værdikæder. Eksempelvis om regnskov fældes for at producere fodder til dansk kvæg og svineproduktion.
The Territory kan ses på CPH:DOX hjemmesiden frem til 10. april 2022
Læs også interview med filmens instruktør Alex Pritz
Læs også: EU-forslag om virksomhedsansvar tager for lidt hensyn til ofrene