I byen Kharkiv i Ukraine har russiske angreb med blandt andet klyngebomber, miner og upræcise raketter dræbt hundredvis af civile. Det afdækker Amnesty International i en ny rapport.
Efter en dybdegående undersøgelse har Amnesty International fundet beviser for, at russiske styrker gentagne gange har anvendt klyngeammunitionen 9N210/9N235, ligesom russiske styrker har anvendt såkaldte spredte, anti-personelle miner (landminer designet til at ramme mennesker, red.) i civile områder i Kharkiv.
Begge våbentyper ifølge internationale traktater forbudte, fordi de rammer vilkårligt og dermed sætter civile i fare.
Siden angrebene begyndte, er hundredvis af civile i Kharkiv blevet dræbt i russiske angreb, vurderer Amnesty.
”Kharkivs indbyggere har været udsat for nådesløse, vilkårlige angreb igennem de seneste måneder. Mennesker er blevet dræbt i deres hjem og på gaderne, på legepladser og kirkegårde, i kø efter humanitær hjælp eller på indkøb efter mad og medicin”, siger Donatella Rovera, Amnesty Internationals kriseresearcher.
“Den gentagne brug af forbudt klyngeammunition er chokerende og indikerer endnu engang, at Rusland tilsidesætter hensynet til civiles liv. De russiske styrker, der er ansvarlige for disse forfærdelige angreb, skal stilles til regnskab for deres handlinger, og både ofre og deres familier skal have erstatning”, siger Donatella Rovera.
Ifølge lokale sundhedsmyndigheder er 606 civile blevet dræbt i Kharkiv-regionen siden invasionens begyndelse. 1248 er sårede. Størstedelen af de angreb, Amnesty har undersøgt, ramte store områder og forårsagede adskillige sårede og dræbte.
Selvom Rusland ikke er med i traktaterne, som forbyder henholdsvis klyngeammunition og anti-personelle miner, forbyder den humanitære folkeret vilkårlige angreb, hvor der ikke skelnes mellem militære og civile mål. At udføre vilkårlige angreb, som fører til drab og lemlæstelse af civile, udgør en krigsforbrydelse.
Amnesty har også fundet frem til, at ukrainske styrker har affyret angreb fra beboelseskvarterer, hvilket har sat civile i de pågældende områder i fare. Denne praksis strider med den humanitære folkeret. Men den retfærdiggør på ingen måde Ruslands gentagne, vilkårlige angreb, understreger Amnesty International.
”Mor er død”
Angrebene på Kharkiv, hjemsted for 1,5 millioner mennesker, begyndte den 24. februar med Ruslands invasion af Ukraine. Især beboelsesområder i den nordlige og østlige del af byen er blevet hårdt ramt.
Om eftermiddagen den 15. april affyrede russiske styrker klyngeammunition på og omkring gaden Myry i kvarteret Industrialni. Mindst ni civile mistede livet, og 35 blev såret, herunder flere børn.
Læger fra Kharkivs City Clinical Hospital 25 viste Amnestys researchere de metalfragmenter, som de havde fjernet fra patienternes kroppe, herunder materialer som indgår i klyngeammunitionstypen 9N2010/9N235.
Tetiana Ahayeva, en 53-årig sygeplejerske, stod selv i indgangen til den bygning, hun boede i, da flere klyngebomber eksploderede:
”Det lød pludseligt, som om der blev affyret fyrværkeri overalt. Jeg så små skyer af sort røg, når eksplosionerne skete. Vi smed os ned på jorden og forsøgte at finde dække. Vores nabos søn, en 16-årig dreng ved navn Artem Shevchenko, blev dræbt på stedet. Hans far fik ødelagt sin hofte og havde et sår fra en metalsplint i benet. Det er svært at sige, hvor længe eksplosionen varede. Et minut kan føles som en evighed”.
På en nærliggende legeplads blev 41-årige Oksana Litvynyenko alvorligt såret, da flere stykker klyngeammunition eksploderede omkring hende, mens hun var ude at spadsere med sin mand, Ivan, og deres 4-årige datter. Metalsplinter trængte ind i hendes ryg, bryst, mave og punkterede hendes lunger og rygrad.
Angrebet fandt sted midt om eftermiddagen, mens flere familier var på legepladsen med deres børn.
Ivan, Oksana mand, fortalte Amnesty:
”Pludselig så jeg lysglimt. Jeg greb fat i min datter og pressede hende ind imod et træ, så hun blev beskyttet imellem træet og min krop. Der var meget røg, og jeg kunne intet se. Da røgen lettede, så jeg mennesker på jorden… min hustru Oksana lå på jorden. Da min datter så sin mor ligge i en blodpøl på jorden, sagde hun: Lad os gå hjem. Mor er død og menneskene er døde. Hun var i chok. Det samme var jeg. Jeg ved stadig ikke, om min kone vil komme sig. Lægerne kan ikke sige, om hun kommer til at gå eller tale igen”.
Efter mere end en måned på intensivafdelingen på et hospital var Oksanas tilstand forbedret en smule, men 11. juni døde hun af sine kvæstelser.
På legepladsen fandt Amnestys researchere fragmenter, som tydeligt stammer fra forbudt klyngeammunition. Desuden var adskillige kratere på legepladsen stadigt synlige og stemmer overens med skaderne, som denne type eksplosioner ville forårsage.
Metode
Researchere fra Amnesty International har til denne rapport undersøgt 41 angreb, som dræbte mindst 62 mennesker og sårede mindst 196. Amnesty interviewede i april og maj 2022 160 mennesker i Kharkiv, heriblandt overlevere, slægtninge, øjenvidner og læger, som behandlede de sårede.
Amnestys researchere indsamlede og analyserede desuden fysiske beviser efter russiske angreb, herunder rester af ammunition, ligesom Amnesty har gennemgået og analyseret en række digitale materialer.