Den ulovlige russiske invasion af Ukraine har ramt landets store ældre befolkning særdeles hårdt. Manglende adgang og utilstrækkelige fysiske rammer på indkvarteringssteder for landets fordrevne har ført til, at mange ældre med fysiske lidelser er blevet adskilt fra deres familier og endt isolerede fra deres lokalsamfund.
I september 2021 faldt Olha Tsibinyova.
Den 73-årige ukrainske kvinde var faldet mange gange før, efter at diabetes gradvist havde svækket hendes følelse i benene.
Men denne gang, sagde lægen, virkede nerveskaden endelig:
Olha ville være ude af stand til at stå oprejst igen.
Olhas yngre søstre, Tetiana på 66 og Natalia på 62, boede i den samme landsby i Ukraines østlige Kharkiv-region og skiftedes til at støtte hende. De passede hendes have og bragte hende mad i termobokse, så den holdt sig varm hele dagen. De hjalp med at tilpasse hendes hjem til hendes nye handicap, så Olha kunne løfte sig op ved hjælp af en bærbar stol og flytte sig rundt på sofaen, hvor hun sov.
Så kom Ruslands invasion af Ukraine.
Søstrenes landsby, Mala Komyshuvakha, kom hurtigt under angreb.
Den 17. marts 2022 fortalte ukrainske soldater landsbyens civile, at det var for farligt for dem at blive og gav dem en time til at evakuere.
De tre søstre flygtede i panik. Som mange andre fordrevne fandt Tetiana og Natalia husly i en ombygget børnehave. Men bygningen havde ingen ramper eller anden infrastruktur til at gøre den fysisk tilgængelig for Olha.
“Jeg sagde: Jeg er ked af det. Vær sød ikke at blive oprevet. Men jeg kan bare ikke tage dig med mig,” sagde Tetiana.
Hun græd, da hun i september 2023 fortalte Amnesty International om, hvordan hun havde måtte sige farvel til Olha 18 måneder før.
De tre søstre er ikke blevet genforenet siden.
”Mennesker i kørestole kom til os. Men vi kunne ikke engang tage dem ind for natten. Vi var nødt til at afvise dem. Vi har ikke en rampe foran bygningen.”
Leder af et indkvarteringssted for internt fordrevne i Kharkiv-regionen
Befriet – men isoleret fra sine nærmeste
I september 2022 befriede ukrainske styrker søstrenes landsby sammen med det meste af Kharkiv-regionen.
Men deres hjem var blevet ødelagte eller stærkt beskadigede, og der er stadig ingen opvarmning, elektricitet eller offentlig transport.
Ligesom mange ældre mennesker har de kun begrænset økonomisk støtte og mulighed for at genopbygge deres liv i Mala Komyshuvakha eller andre steder.
Olha blev evakueret til et hospital i marts 2022, og hun har siden juni 2022 boet på en institution for ældre og mennesker med handicap. Her tilbringer hun sine dage i en seng, der vender ind mod væggen, og hendes eneste mulighed for at komme udenfor er under de lejlighedsvise lægebesøg.
Olha og hendes familie er nogle af de i alt 159 mennesker, heriblandt 89 ældre mennesker med fysiske lidelser, og 22 social- og sundhedsarbejdere, som Amnesty Internationals researchere har interviewet i forbindelse med organisationens nye rapport fra Ukraine. Amnesty har dertil besøgt 24 midlertidige indkvarteringssteder for internt fordrevne i Ukraine.
Amnesty Internationals research viser, hvordan den ulovlige russiske invasion har ramt Ukraines ældre befolkning særdeles hårdt. Ikke mindst de ældre, der ligesom Olha har lidelser, som har nedsat deres mobilitet. Som et resultat af Ruslands invasion er mange ældre med fysiske lidelser blevet adskilt fra deres familier og endt isolerede fra deres lokalsamfund.
Amnesty Internationals researcher for ældre menneskers rettigheder, Laura Mills, forklarer:
”Selv efter at være blevet forflyttet til sikrere dele af Ukraine har ældre mennesker, især dem med fysiske lidelser, enorme udfordringer med at genopbygge et værdigt liv. De kæmper med adgang til passende boliger, mangler nødvendig støtte og adgang til sundhedsydelser”.
Amnesty International understreger, at den hurtigste vej til at sikre civile ukraineres rettigheder, herunder landets ældre befolkning, er ved, at Rusland stopper sin aggressionskrig, som har lagt en enorm belastning på Ukraines i forvejen pressede sociale omsorgs-system.
Amnesty påpeger også, at det humanitære modsvar mangler at opfylde det hastende behov for tilgængelig indkvartering og støtte.
”På grund af denne mangel er tusinder af ældre med lidelser blevet segregerede i institutioner, langt fra deres elskede og isolerede fra deres lokalsamfund”, siger Laura Mills.
Ukraines ældre befolkning
Ruslands fortsatte angreb uden hensyn til civile, hvoraf mange udgør krigsforbrydelser, har fordrevet millioner af civile ukrainere fra deres hjem.
Ukraines befolkning har en af verdens højeste andel af ældre, næsten 10 millioner ud af den samlede ukrainske befolkning på 41 millioner, var mere end 60 år, per februar 2022.
Mens de fleste internt fordrevne ukrainere lever i lejeboliger, gør ekstremt lave pensioner og høje lejeudgifter denne type boliger utilgængelige for mange ældre. Derfor lever de ofte adskilt fra deres familier, men sammen med mange andre i midlertidig indkvartering for fordrevne, såsom skoler, sovesale og andre offentlige bygninger.
Stort set alle de midlertidige indkvarteringssteder, som Amnesty International besøgte i Ukraine, var delvist eller helt utilgængelige for mennesker med fysiske lidelser. Mange steder manglede ramper for at komme ind i bygningen, støttehåndtag til at gøre toiletter tilgængelige eller tilstrækkelig plads til, at en kørestol kunne vende rundt.
En leder af en tidligere ungdomslejr i Kharkiv-regionen, som var blevet omdannet til indkvartering, fortalte Amnesty:
”Mennesker i kørestole kom til os. Men vi kunne ikke engang tage dem ind for natten. Vi var nødt til at afvise dem. Vi har ikke en rampe foran bygningen.”
Amnesty opfordrer Ukraines internationale partnere og støtter til igennem finansiering og med materiel støtte at arbejde for at gøre indkvartering for fordrevne fysisk tilgængelig for alle.