”Det er ikke bare en løftet pegefinger. Israel står nu anklaget for en af verdens værste forbrydelser”

Den Internationale Domstol i Haag har åbnet en retssag mod Israel, som Sydafrika anklager for at begå folkedrab i Gaza. Foto: ICJ

Hvad er op og ned i den seneste afgørelse fra Den Internationale Domstol (ICJ)? Her svarer Amnesty International Danmarks jurist og politiske rådgiver Dina Hashem på fem spørgsmål om kendelsen, som hun kalder ”historisk”.

Hvad sagde kendelsen fra Den Internationale Domstol?

Domstolen fandt det med egne ord plausibelt, at Israel har, eller er ved at begå, folkedrab. En position, der blev vedtaget af 15 dommere mod to. Domstolen beordrede Israel til at stoppe med alle handlinger, som kan falde ind under folkedrabskonventionen, og sikre, at landets tropper ikke begår handlinger knyttet til folkedrab i Gaza.

Skyldspørgsmålet skal nu over de næste år afklares i en egentlig retssag, men på grund af sagens akutte alvor, pålagde domstolen allerede i fredags Israel en række foranstaltninger, som Israel skal handle på med det samme, og som Israel om en måned skal afrapportere om til domstolen.

Det betyder, at Israel skal stoppe med at bombe civile i det omfang, vi har været vidne til, og sikre adgang til nødhjælp til Gazas indbyggere.

Er kendelsen overhovedet vigtig?

Ja, helt bestemt. Det er en historisk kendelse, da det er meget, meget sjældent, at Den Internationale Domstol som højeste internationale retslige organ overhovedet åbner en egentlig retssag om folkedrab. Det er et vigtigt signal, der også bør få Israels allierede, heriblandt Danmark, til at stoppe op og forstå sagens alvor.

Det her er ikke bare en løftet pegefinger over for Israel (som Danmarks udenrigsminister har kaldt det, red.). Israel står nu anklaget for en af verdens værste forbrydelser og skal ovenikøbet stå skoleret for domstolen igen om en måned. 

Hvorfor krævede domstolen ikke bare våbenhvile?

I de juridiske analyser af afgørelsen lægges det til grund, at Hamas ikke er en stat og part i sagen, der i dette tilfælde er mellem Israel og Sydafrika, der jo har anlagt sagen ved domstolen. Derfor har man ikke mandat til at kræve våbenhvile af begge parter.

Domstolens foranstaltninger mod Israel kan dog godt siges at lægge indirekte op til en våbenhvile, da Israel påkræves at sikre adgang til humanitær hjælp, hvilke er svært at overholde, mens kamphandlingerne er i gang.

Hvad er folkedrab?

Ifølge FN’s Folkedrabskonventionen defineres folkedrab som en forbrydelse, hvor hensigten er helt eller delvist at udslette en bestemt befolkningsgruppe. Det kan være en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe jf. artikel 1 og 2

Folkedrab kan finde sted ved, at man direkte dræber en civilbefolkning, men en stat kan også blive dømt for folkedrab, hvis den f.eks. blokerer for adgang til mad, vand, medicin og anden humanitær assistance og på den måde f.eks. sulter en civilbefolkning ihjel jf. artikel 3.

Explainer: Kender du forskellen på folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden?

Hvad med Hamas? Hvorfor havde domstolen ikke påbud til dem?

Først og fremmest er Hamas ikke en del af den sag, som Sydafrika har anlagt ved Den Internationale Domstol. Og da Hamas ikke er en stat, er det ikke muligt for domstolen at behandle denne ikke-statslige gruppes overgreb.

Det vil man i stedet kunne gøre ved Den Internationale Strafferetsdomstol, hvor man kan retsforfølge ledere og enkeltpersoner. Dog var domstolen klar i mælet i forhold til de israelske gidsler, som Hamas har tilbageholdt, og opfordrede Hamas til øjeblikkeligt at løslade dem.

Kan Israel vælge at ignorere domstolens afgørelse?

I princippet ja. Den Internationale Domstol har ikke mulighed for at håndhæve sine beslutninger. Men Israel er afhængig af omverdenens støtte for at kunne fortsætte sin fremfærd, og domstolens afgørelse er med til at understrege, at Vestens støtte til Israels ageren i Gaza ikke kan fortsætte.

Afgørelsen bør være startskuddet til et øget pres på Israel. Vi er eksempelvis i Danmark forpligtet til at stoppe for våbeneksport til lande, hvor der er risiko for brud på folkeretten. Vi har nu en afgørelse, der siger, at risikoen er der, hvilket vi rent juridisk ikke kan ignorere.