Hvad betyder vores retssag, nu hvor der er våbenhvile mellem Hamas og Israel? Og hvad indeholder våbenhvilen? Vi har samlet de fem vigtigste spørgsmål og svar i denne artikel.
1. Hvad indeholder våbenhvilen?
Den første fase af våbenhvilen begyndte den 19. januar 2025 og skal vare i seks uger. Den skal sikre, at 33 israelske gidsler løslades sammen med 1.900 palæstinensiske tilbageholdte.
Derudover skal fordrevne palæstinensere kunne vende tilbage deres hjem i Gaza, som dog i mange tilfælde ligger i ruiner.
Det er afgørende, at der under denne første fase af våbenhvilen sikres akut og livsnødvendig nødhjælp til befolkningen i Gaza. Derudover skal der være mulighed for, at sårede palæstinensere, der ikke kan få den nødvendige hjælp i Gaza, kan sendes sikkert til hospitaler udenfor Gaza.
Vi opfordrer samtidig til, at der skal sikres adgang til Gaza for menneskerettighedseksperter, så bevismateriale om mulige brud på folkeretten kan sikres, samt adgang for internationale journalister.
Der kan ikke opnås en varig fred og retfærdighed mellem israelere og palæstinensere, hvis de ansvarlige for grove brud på menneskerettighederne og folkeretten ikke stilles til ansvar.
2. Betyder våbenhvilen, at der nu er fred i det besatte Palæstina?
Nej, dette er en midlertidig våbenhvile, så vi lægger stadig pres på for at sikre, at den bliver varig. Der er derudover mange menneskerettighedskrænkelser, som finder sted mod palæstinenserne, selvom krigsførelsen i Gaza er stoppet.
Vi dokumenterede i en omfangsrig rapport fra 2022, at Israel udøver et apartheid-system mod palæstinenserne, hvor palæstinenserne systematisk udsættes for undertrykkelse og forskelsbehandling igennem lovgivning og fysisk behandling.
Det er derfor vigtigt, at de bagvedliggende systemer, der fastholder palæstinenserne i systemisk undertrykkelse, bliver adresseret og stoppet af Israels regering. For palæstinensere, som har mistet utallige af deres kære, og som i mange tilfælde har fået hele deres familie udslettet eller har set deres hjem blive reduceret til murbrokker, vil en afslutning på kampene ikke begynde at reparere deres ødelagte liv eller helbrede deres traumer.
3. Er retssagen om dansk våbeneksport til Israel stadig relevant?
Ja, den er stadig relevant. Det er den, fordi retssagen vedrører våbeneksporttilladelser, som blev givet, imens der var krigsførelse i Gaza. Derudover er en del af disse tilladelser stadig gældende, og Danmark vil derfor fortsat sende våbenudstyr til Israel, der kan bruges til at begå brud på menneskerettighederne og folkeretten. Retssagen mod den danske stat for våbeneksport til Israel starter den 25. februar 2025 i Østre Landsret.
4. Mener Amnesty, at Israel stadig begår folkedrab, når våbenhvilen indtræder?
Våbenhvilen sikrer, at drab og anden fysisk skade mod civile stoppes. Men det er blot en af handlingerne, der udgør folkedrab. For at folkedrabet kan ophøre, skal andre forbudte handlinger stoppes, såsom den bevidste strategi fra israelsk side om at påføre så kritiske livsvilkår for palæstinenserne i Gaza, at det kan føre til fysisk ødelæggelse af gruppen.
Derfor er det altafgørende, at Israels regering genopretter strømmen af humanitær hjælp ind i Gaza sammen med adgang til mad og medicin. Som en del af dette skal sundhedsfaciliteter genopbygges.
Derudover skal en række foranstaltninger ophæves såsom: Ophævelse af de ulovlige begrænsninger af bevægelsesfriheden, ophør af den praksis og politik, der fører til tvangsforflyttelser af civile, og ophør af alle former for tortur, og anden mishandling af palæstinensiske fanger fra Gaza er også vigtige skridt i retning af at afslutte folkedrabet.
Denne udvikling skal kombineres med effektive foranstaltninger, der kan holde centrale embedsfolk og militært personel ansvarlige for udtalelser, der har folkemorderiske hensigter.
Det vil være nødvendigt at overvåge situationen i nogen tid for at kunne afgøre, at alle disse folkedrabs elementer defineret i folkedrabskonventionen ikke længere er underbygget i Israels politikker og handlinger i Gaza.
5. Hvad vender de flere tusinder fordrevne palæstinensere hjem til?
Tusindvis af internt fordrevne palæstinensere er indenfor de sidste dage begyndt at vende tilbage til deres hjem – eller det, som de tidligere har kaldt for hjem. Størstedelen af huse i Gaza-striben er nemlig kollapset under bombardementer og ligger derfor i ruiner. Den nordlige del af Gaza er især hårdt ramt.
Ifølge Læger uden Grænser (MSF), som er til stede i Gaza, er det en udfordring at få folk til at vende tilbage til deres hjem. I byen Rafah, som ligger i det sydlige Gaza, er mange kvarterer blevet uigenkendelige på grund af enorme ødelæggelser fra bombardementer og anden krigsførelse. Sundhedspleje og andre basale ydelser er stort set ikke tilgængelige, og mange områder er for farlige at vende tilbage til på grund af ueksploderet ammunition og krigsefterladenskaber.
FN anslår, at det kan tage op til 20 år at fjerne over 50 millioner tons murbrokker i Gaza, og der arbejdes fortsat på at opskalere vurderingerne af eksplosionsrisici i forhold til ammunition, som endnu ikke er eksploderet.