Aktivisme i en coronatid

Kan det overhovedet lade sig gøre at lave aktivisme, når landet er lukket ned af corona? Vi har spurgt Line Junk og Sirke Repo, der begge er aktive i Amnesty Youth.

Artiklen er bragt i medlemsbladet AMNESTY #1 2021



”Jeg har lært at stå ved mine egne idéer”

-Line Junk er 17 år og kontaktperson for Amnestys Youth-gruppe i Esbjerg.

Hvad optager dig lige nu?

Lige nu er jeg sammen med to andre seje aktivister ved at planlægge nogle SoMe opslag til, når vi afleverer underskrifter fra vores kampagne om en bedre samtykkebaseret seksualundervisning. Vi er i min gruppe ved at kigge på, hvordan vi kan lave en masse larm på de sociale medier, men samtidig indfange folk og gøre det lidt sjovt.

Hvordan er det at være aktivist under corona?

Det bliver bare aldrig helt det samme med zoommøder som at mødes i virkeligheden, men det positive er, at aktivister over hele landet kan være med. Jeg er også vildt ærgerlig over at min egen youth gruppe, jeg har startet på mit gymnasium, ikke får lov til at blomstre lige så meget, som jeg kunne have ønsket. Jeg ville elske at lære de forskellige mennesker i gruppen bedre at kende, men vi nåede knap nok at starte op. Jeg håber dog, at vi med den nye kampagne kan begynde at komme lidt på banen igen.

Har du lært noget nyt af det?

Jeg har lært at stå ved mine egne ideer, for de viser sig at være ret gode nogle gange. Jeg er normalt meget genert, men dét at kunne gemme mig lidt bag ved min computerskærm og række hånden op virtuelt er ikke lige så skræmmende for mig, som det ville være i et lokale med en masse andre. Fremover tror jeg, at jeg bliver mere tryg ved at sige noget og komme med mine ideer- ikke kun over zoom. 

 



”Det er hårdt, men det hele værd”

-Sirke Repo er 18 år og kontaktperson for Amnesty Youth på Aabenraa Statsskole.


Hvad optager dig lige nu?

Det optager mig meget at sørge for, at vi får indført en etisk lov herhjemme (Amnestys Go’ Stil-kampagne arbejder for en etisk lov, der skal forpligte virksomheder og investorer til at overholde menneskerettighederne, red.). Jeg håber, at hvis vi får indført det, vil andre lande følge i vores fodspor. Jeg er også meget optaget af alt det, der sker i USA og verden rundt og prøver at uddanne mig selv om racisme og white privilege.  

Hvordan er det at være aktivist under corona?

Det har været meget anderledes. Førhen har vi i min Youth-gruppe været fysisk sammen, for eksempel i form af at lave boder på skolen, hvor vi kunne snakke med folk om Amnestys arbejde og få andre folk engageret i menneskerettigheder. Vi holder nu vores møder virtuelt, og det er lidt sværere at få folk til at huske mødet og være ordentligt med.

Har du lært noget nyt af det?

Under corona har jeg lært, at aktivisme også handler meget om selvindsigt i forhold til egne holdninger, værdier og hvor meget man kan give af sig selv til andre. Jeg giver mig selv i de sager, vi arbejder med, og prøver at have mit hjerte åbent for alle. Det er bare vigtigt at sørge for, at man ikke bliver opslugt af alt det dårlige, men kigger på den lyse side; der er flere tusinde mennesker verden rundt, som arbejder hårdt på at få en bedre verden og rettigheder til alle. 

Min gruppe og jeg prøver at navigere i en corona sikret aktivisme, hvor vi gør vores bedste med Go’ Stil-kampagnen. Det er hårdt, men det hele værd. Jeg glæder mig dog endnu mere til, at vi alle kan lave aktivisme sammen igen.

Vær med i Amnesty Youth!