På baggrund af ny research opfordrer Amnesty International til, at Israel bliver efterforsket for krigsforbrydelser på grund af landets aktuelle luftbombardementer i Gaza.
Siden Hamas og andre væbnede palæstinensiske gruppers forsætlige angreb mod og drab på civile i det sydlige Israel den 7. oktober 2023, har Israel igangsat massive luftbombardementer mod Gaza.
Læs også: Væbnede palæstinensiske grupper skal stilles til ansvar for overlagte drab på civile
I nogle tilfælde har disse angreb dræbt hele familier, konkluderer Amnesty International, som har indhentet vidneudsagn fra overlevere og øjenvidner, analyseret satellitfotos og verificeret foto- og videodokumentation for israelske luftbombardementer udført imellem den 7. oktober og den 12. oktober.
På den baggrund vurderer Amnesty International, at flere af de israelske luftbombardementer udgør krænkelser af international lov, herunder mere specifikt den humanitære folkeret, og derfor bør blive efterforsket som krigsforbrydelser.
”Med det udtalte ønske om at bruge ethvert middel til at destruere Hamas, har israelske styrker udvist en chokerende ringeagt for civile liv. De har pulveriseret gade efter gade i beboelsesområder og dræbt civile på massiv skala. De har ødelagt afgørende infrastruktur, mens nye restriktioner betyder, at Gaza i hast er ved at løbe tør for vand, medicin, brændstof og elektricitet”, siger Agnes Callamard, generalsekretær i Amnesty International.
Amnesty International opfordrer anklagerens kontor ved Den Internationale Straffedomstol til omgående at opprioritere sin igangværende undersøgelse af beviserne for krigsforbrydelser og andre forbrydelser under international lov begået af alle konfliktens parter.
Læs også: Sådan arbejder Amnesty i Israel, Gaza og de israelske besatte palæstinensiske områder
Tusindvis af luftbombardementer
Siden væbnede grupper fra Gaza lancerede et angreb uden fortilfælde mod Israel den 7. oktober, er mere end 1.400 mennesker, de fleste af dem civile, ifølge israelske myndigheder – per 20. oktober 2023 – blevet dræbt. Omkring 3.300 er såret. Ifølge israelsk militær er mere end 200 civile og israelske militærfolk taget som gidsler.
Amnesty International opfordrer Hamas og andre væbnede grupper til omgående at løslade civile gidsler og stoppe sine angreb mod raketter, der rammer vilkårligt.
Siden angrebet fra de palæstinensiske væbnede grupper har israelske styrker udført tusindvis af luftbombardementer mod Gaza-striben. Ifølge palæstinensiske myndigheder i Gaza har disse – per 20. oktober 2023 – dræbt mindst 3.793 mennesker, størstedelen af dem civile, herunder mere end 1.500 børn. 12.500 er blevet såret og mere end 1.000 lig er stadig begravet under murbrokkerne.
På Vestbredden, herunder Østjerusalem, er mindst 79 palæstinensere, inclusive 20 børn, blevet dræbt af israelske styrker eller bosættere.
Amnestys seneste undersøgelse afdækker fem af disse konkrete og ifølge Amnesty ulovlige angreb. I sin analyse af disse fem luftangreb vurderer Amnesty International, at Israel har gjort sig skyldig i krigsforbrydelser ved ikke at tage alle nødvendige hensyn til civile, ved at lancere angreb, som ikke skelnede mellem militære og civile mål, og ved at lancere angreb, der muligvis har været rettet direkte mod civile mål.
“De fem sager, som vi fremlægger her, udgør blot overfladen af de rædsler, som Amnesty International har dokumenteret, og de illustrerer de ødelæggende konsekvenser, som Israels luftbombardementer har på mennesker i Gaza. Igennem 16 år har Israels ulovlige blokade gjort Gaza til verdens største fængsel under åben himmel. Nu må det internationale samfund forhindre, at Gaza bliver til en kæmpe kirkegård. Vi opfordrer israelske styrker til omgående at indstille sine ulovlige angreb i Gaza og sikre sig, at de tager alle nødvendige hensyn for at mindske skaden mod civile og mod civile objekter”, siger Agnes Callamard.
I lyset de meget alvorlige brud på international humanitær lov, som bliver begået, opfordrer Amnesty International til, at der indføres en våbenembargo mod Israel og palæstinensiske grupper.
Amnesty International opfordrer også det internationale samfund til at presse på for, at Israel ophæver sin totale belejring, som har afskåret Gaza fra fødevarer, vand, elektricitet og brændstof. Tværtimod må Israel tillade, at den nødvendige humanitære hjælp kommer frem til Gaza.
Amnesty opfordrer også omverdenen til presse på for, at Israel ophæver sin blokade af Gaza, som udgør en kollektiv afstraffelse af Gazas civilbefolkning og hermed en krigsforbrydelse, og som samtidig er et nøgleelement i det apartheid-system, som Israel opretholder mod palæstinensere.
Læs også: Staten Israel udøver apartheid mod palæstinensere
Krigens regler
Imellem 2012 og 2022 har israelske myndigheder nægtet, eller helt undladt at svare på, samtlige af Amnesty Internationals forespørgsler om at få adgang til Gaza.
Af denne årsag har Amnesty i sin seneste undersøgelse samarbejdet med en feltarbejder med base i Gaza, som har besøgt de steder, hvor de israelske angreb har ramt, indhentet vidneudsagn og andre beviser.
Amnesty International undersøgte fem israelske angreb i Gaza-striben, som fandt sted mellem den 7. oktober og den 12. oktober 2023. I forbindelse med disse fem angreb foretog Amnesty Internationals researchere telefon interviews med 17 overlevere og andre øjenvidner, samt seks slægtninge til ofre.
Amnestys Crisis Evidence Lab analyserede satellitbilleder og efterprøvede foto- og videomateriale fra de angrebne steder.
Læs også: Amnestys globale skærmdetektiver
Under international lov, herunder mere specifikt den humanitære folkeret, er alle konfliktens parter forpligtet til på ethvert tidspunkt at skelne imellem civile og militære objekter.
Angreb må alene rettes mod militære mål. Direkte angreb mod civile er forbudt og udgør krigsforbrydelser.
Angreb, som ikke skelner mellem civile og militære mål, er også forbudt. Når et upræcist angreb, som ikke skelner mellem militære og civile mål, sårer eller dræber civile, udgør det en krigsforbrydelse.
Ikke-proportionelle angreb, hvor det må forventes, at skaderne mod civile er overdrevne sammenholdt med den ”forventede konkrete og direkte militære fordel”, er også forbudte. Hvis en part med overlæg lancerer et sådant ikke-proportionelt angreb, er det også en krigsforbrydelse.
Hele familier udslettet
Omkring klokken 20 minutter over otte om aftenen den 7. oktober ramte et israelsk luftangreb en beboelsesejendom i tre etager i al-Zeitoun-kvarteret i Gaza By. I ejendommen boede tre generationer af al-Dos familien.
Femten medlemmer af familien, syv af dem børn, blev dræbt i angrebet.
Ofrene inkluderer Awni og Ibtissam al-Dos, deres børnebørn og navnefæller Awni, 12 år gammel, Ibtissam, 17 år gammel, og Abdel og Ilham al-Dos og alle deres fem børn. Babyen Adam, det yngste offer, var 18 måneder gammel.
Mohammad al-Dos’ fem år gamle søn, Rakan, blev dræbt i angrebet. Mohammad al-Dos fortalte Amnesty International:
”To bomber ramte pludseligt bygningen top og ødelagde den. Min hustru og jeg var heldige at overleve, forbi vi befandt os på den øverste etage. Hun var gravid i niende måned og fødte på al-Shifa hospitalet dagen efter angrebet. Hele vores familie er blevet ødelagt”.
Amnesty International interviewede en nabo, hvis eget hjem blevet beskadiget i angrebet. Ligesom Mohammad al-Dos fortalte han, at han ikke havde modtaget advarsler fra israelske styrker, hvilket resten af hans familie heller ikke havde.
”Det skete pludseligt, boom, ingen fortalte os noget”.
Det faktum, at bygningen var fuld af civile, understøtter de overlevendes vidneudsagn om, at israelske styrker ikke udsendte en advarsel.
Det tog familiemedlemmer, naboer og redningsarbejdere mere end seks timer at grave ligene ud af murbrokkerne.
Ingen forklaring eller begrundelse
Amnesty International har i sin research ikke fundet beviser for, at der var militære mål til stede i området på tidspunktet for angrebet.
Hvis israelske styrker angreb denne beboelsesejendom velvidende om, at der kun var civile til stede på tidspunktet for angrebet, vil det udgøre et direkte angreb på civile, hvilket er forbudt og udgør en krigsforbrydelse.
Det påhviler den part, som udfører et væbnet angreb at bevise legitimiteten af sine militære aktiviteter. Israel har ikke givet en forklaring på angrebet.
Selv i det tilfælde, at israelske styrker skulle have lanceret deres angreb imod et mål, som de har opfattet som et militært mål, vil et angreb mod en beboelsesejendom på et tidspunkt, hvor det er fyldt med civile, i midten af et tætbefolket civilt nabolag, udført på en måde, som har forsaget et så højt civilt tabstal og ødelæggelse, være ude af proportion. Angreb, der ikke skelner mellem civile og militære mål, og som ender med at dræbe eller såre civile, udgør krigsforbrydelser.
Utilstrækkelige advarsler
Den 10. oktober dræbte et israelsk luftangreb på en families hjem 12 medlemmer af familien Hijazi samt fire af deres naboer på gaden al-Sahaba i Gaza By. Tre børn var blandt de dræbte.
Det israelske militær har oplyst, at de angreb Hamas-mål i området, men har ikke givet yderligere information eller fremlagt noget bevis for, at der var militære mål til stede i området.
Amnestys research har ikke fundet beviser for, at der var militære mål til stede i området på tidspunktet for angrebet.
Amnesty International talte med Kamal Hijazi, som mistede sin søster, sine to brødre og deres hustruer, fem nevøer og to kusiner. Han fortalte:
”Vores familiehjem, et tre etagers hus, blev bombet klokken kvart over fem om eftermiddagen. Det skete pludseligt, uden for advarsel. Det var derfor, at alle var hjemme”.
Ahmad Khalid Al-Sik, en af familiens naboer, blev også dræbt. Han var 37 år gammel og far til tre unge børn, som alle blev sårede i angrebet. Ahmad Khalid Al-Siks far beskrev, hvad der var sket:
“Jeg var hjemme i vores lejlighed og Ahmad var nedenunder, da huset overfor blev bombet, og han blev dræbt. Han skulle have klippet sit hår ved barberen, som ligger ved siden af indgangen til vores hus. Da Ahmad gik ud for at få klippet sit hår, havde jeg ikke forestillet mig, at jeg ikke ville se ham igen. Bombardementet var pludseligt, det var ikke forventet. Der var ingen advarsel. Folk var i gang mere deres daglige gøremål”.
Frisøren, som skulle klippe Ahmads hår, blev også dræbt.
Amnestys undersøgelse fandt ingen militære mål i huset eller i det nært omkring liggende område, hvilket indikerer, at drabene muligvis har været et angreb direkte på civile eller mod civile objekter, hvilket er forbudt og udgør en krigsforbrydelse.
I de i alt fem sager, som Amnesty har dokumenteret, har Amnesty gentagne gange set, at det israelske militær enten ikke advarede civile overhovedet, eller udstedte advarsler som var utilstrækkelige. I nogle tilfælde blev en enkelt person informeret om luftangreb, som påvirkede hele bygninger eller gader fulde af mennesker. I andre tilfælde blev der udstedt uklare evakueringsordrer, som efterlod beboere i tvivl om tidsrammen. I intet tilfælde sikrede israelske styrker at civile havde et sikkert sted at evakuere til. Ved et angreb – på Jabalia markedet – havde civile forladt deres hjem efter evakueringsordrer blot for at blive dræbt på det sted, de var flygtet til.