Amnesty International Danmark har analyseret Justitsministeriets forslag til en ny samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, som allerede i sin nuværende form vil været et kæmpe skridt i den rigtige retning. Men enkelte dele kan stadig forbedres, hvis en ny lov skal give voldtægtsofre den bedst mulige retssikkerhed, mener Amnesty.
Efter flere år med stort offentligt fokus på voldtægt i Danmark ligger der nu et konkret forslag fra Justitsministeriet til at forbedre den danske voldtægtslov. Det har Amnesty Danmark netop afgivet høringssvar til.
Læs høringssvaret
”Det lovforslag, som er lagt frem til høring, er et kæmpestort skridt i den rigtige retning. Det helt centrale er, at fokus er på alle menneskers ret til at træffe egne beslutninger om krop og seksualitet. Vi rykker altså væk fra en gammeldags forståelse af, at det er ofrets ansvar selv at sige fra og afværge sin egen voldtægt”, siger Helle Jacobsen, seniorrådgiver hos Amnesty Danmark.
Hun har nærstuderet lovforslaget og hæfter sig især ved, at det i lovforslaget gøres klart, at sager om voldtægter skal vurderes ud fra, om der foreligger samtykke elle ej, og ikke som tidligere, hvor fokus var på vold eller trusler.
Læs også: Tidslinje – vejen til en ny voldtægtslov
Fortsat plads til forbedring
Dog er Danmark ikke helt i mål, pointerer Amnesty Danmark i sit høringssvar og peger på flere delelementer i lovudkastet og dets bemærkninger, hvor beskyttelsen af voldtægtsofre kan styrkes inden lovens vedtagelse. Det handler bl.a. om:
- Den grundlæggende definition af samleje bør inkludere også oralt samleje, således at der også i sager om tvungne orale samlejer kan dømmes for voldtægt.
- Lovforslagets formuleringer om passivitet risikerer at føre til en opfattelse af, at passivitet ud fra konkrete omstændigheder kan blive vurderet som udtryk for samtykke. Amnesty opfordrer til, at det klart fremgår af lovens formuleringer, at passivitet aldrig kan være udtryk for samtykke.
- Lovforslaget skelner mellem forskellige typer voldtægter og lægger op til, at strafniveauet skal variere alt efter typen af voldtægt. Det gør Amnesty bekymret for, om loven kan føre til en praksis, hvor det bliver ofrets reaktion under forbrydelsen, som bliver afgørende for, hvordan samfundet straffer voldtægten.
- Amnesty opfordrer Justitsministeriet til i lovforslagets bemærkninger at gøre det klart, at voldtægt er en kønsspecifik forbrydelse, som primært rammer kvinder. Det vil være vigtigt for at sikre, at fremtidige initiativer for at bekæmpe voldtægt bliver mest effektive.
”Vi arbejder videre, indtil loven er vedtaget, og vores mål er at sikre, at Danmarks nye voldtægtslov lever op til internationale menneskerettighedsstandarder og dermed giver ofre den bedste mulige beskyttelse og retssikkerhed”, siger Helle Jacobsen.