Laura Friis Wang og Jette Aagaard modtager Amnestys Mediepris 2025 for landsdækkende medier for deres artikelserie ”Velfærdsstatens Vilde Vesten” i Information. I kategorien lokal-, regional- og nichemedier modtager Oscar Rothstein prisen for sin artikelserie ”Forbandet fiskemel” i Danwatch.
“Forbilledlig og svær journalistik” kalder det uafhængige dommerpanel modtageren af Amnestys Mediepris 2025 for landsdækkende medier, artikelserien ”Velfærdsstatens Vilde Vesten”, som er skrevet af journalisterne Laura Friis Wang og Jette Aagaard i Dagbladet Information.
Serien afdækker, hvordan nogle af landets mest udsatte borgere svigtes af såvel deres bosteder som de myndigheder, der skulle føre tilsyn med bostederne.
Vores historie er ikke bare en historie om et systemsvigt. Det er også en vild menneskehistorie
Laura Friis Wang, modtager af Amnestys Mediepris 2025 i kategorien landsdækkende medier
Men dommerpanelet kunne ikke holde sig til at give én landsdækkende pris. Derfor giver de hædrende omtale til Politiken-journalist Hans Drachmann for hans artikler om de retssager om påstået terrorbilligelse i Facebook-kommentarer, som er blevet rejst i kølvandet på Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023.
I kategorien lokal-, regional- og nichemedier modtager journalist Oscar Rothstein fra Danwatch Amnestys Mediepris 2025 for sin artikelserie ”Forbandet fiskemel”.
Amnestys Mediepris
Amnesty International Danmarks Mediepris består i 2025 af to priser:
- En til journalistik bragt i landsdækkende medier
- En til journalistik bragt i lokal-, regional- eller nichemedier.
Prisen udgives én gang om året. Første gang var i 2022.
”Med et sådant anslag kan man ikke undgå at læse videre”
“Vi er sendt til fiskerbyen Yenne i Senegal, hvor vi møder Fatoulaye Ndiaye, der håber, at hendes søn er deponeret til et tunesisk fængsel. For alternativet er værre. Med et sådant anslag kan man ikke undgå at læse videre.”
Sådan lyder det blandt andet i dommerpanelets begrundelse for, hvorfor Oscar Rothstein vinder Amnestys Mediepris 2025 for lokal-, regional- og nichemedier for artikelserien ”Forbandet fiskemel”, som er blevet bragt i Danwatch.
Oscar Rothstein har været i Senegal og Mauretanien for at afdække, hvordan produktion af fiskemel og -olie, som bliver købt i stor stil af danske virksomheder, er med til at sende unge vestafrikanere ud på en farefuld tur på Atlanterhavet mod de Kanariske Øer – og dermed EU.
Fiskemel bliver blandt andet brugt til at fodre opdrættede laks. Men for at producere det, støvsuger fiskemelsfabrikkerne havene ud for Vestafrika i en grad, så der ikke længere er nok fisk til de lokale fiskere, der derfor ser sig nødsaget til at migrere.
Om “Forbandet fiskemel” skriver dommerpanelet videre i deres begrundelse:
“Artikelserien er meget veldokumenteret og velresearchet. Dels gennem de omtalte reportagerejser til Vestafrika, dels gennem et væld af skriftlige kilder. Der er gjort omfattende brug af aktindsigter. Det er således aktindsigter hos Fødevarestyrelsen, der etablerer den danske forbindelse.”
Oscar Rothstein fortæller selv om arbejdet med historien:
“Jeg orienterer mig i masser af forskellige lokale afrikanske medier for at opstøve historier, og i senegalesiske medier har fiskemelsfabrikker været et stort emne i lang tid. Da britiske DeSmog så gjorde mig opmærksom på den mulige danske forbindelse, begyndte jeg for alvor at grave mig ned i det.”
Historien har været undervejs i et år ifølge Oscar Rothstein. Og når man dækker Afrika betyder det noget, når ens arbejde bliver anerkendt, siger han:
“Jeg arbejder med, hvad man godt kan kalde, et nicheområde på et nichemedie. Så derfor betyder det noget, når man får et bevis for, at folk læser med.”
“Velfærdsstatens Vilde Vesten“
For Laura Friis Wang, der har vundet Amnestys Mediepris for landsdækkende medier sammen med Jette Aagaard, betyder det også meget, at deres journalistik bliver anerkendt:
“Vores historie er ikke bare en historie om et systemsvigt. Det er også en vild menneskehistorie. Derfor betyder anerkendelsen af, at vi har gjort noget for nogen, meget,” siger hun.
De to Information-journalister står bag artikelserien ”Velfærdsstatens Vilde Vesten”.
Heri afdækker de, hvordan myndigheder sidder advarsler om omsorgssvigt, vold og trusler på en række konkrete bosteder for borgere med psykiatriske diagnoser overhørig, samtidig med at firmaet bag bostederne opbygger en millionforretning.
Serien afdækker dermed et dobbelt svigt: Bosteder, der udsætter beboerne for omsorgssvigt, og offentlige myndigheder, der ikke griber ind.
Og som dommerpanelet skriver i sin begrundelse er det de svageste borgere, der “betaler prisen”.
En pårørende sætter ord på den skade, som den lave faglige standard har haft på hans søn. Den er uoprettelig
Dommerpanelets begrundelse for at tildele Laura Friis Wang og Jette Aagaard Amnestys Mediepris for landsdækkende medier 2025
I arbejdet med artiklerne har Laura Friis Wang og Jette Aagaard talt med både ansatte og beboere på bostederne. Dommerpanelet beskriver det sådan her:
“Det lykkes Laura Friis Wang og Jette Aagaard at få 19 tidligere medarbejdere i tale. De fortæller om rystende forhold, hvor en forråelseskultur har gjort blandt andet vold til en del af dagligdagen. De pårørende og beboerne på bostedet får ligeledes en sjælden stemme i dækningen. Det sker på en lavmælt og fin måde, sådan at konsekvensen af bostedets ringe faglighed bliver tydelig. En pårørende sætter ord på den skade, som den lave faglige standard har haft på hans søn. Den er uoprettelig.”
Og det har været en balancegang at fortælle de personlige historier, fortæller Jette Aagaard:
“Vi skulle fortælle om de store omsorgssvigt. Men samtidig skulle vi ikke udpensle beboere i en grad, så de risikerede at blive svigtet dobbelt gennem vores fortælling.”
Også arbejdet med at opstøve og interviewe tidligere ansatte har været interessant, siger Laura Friis Wang:
“Det var slående, hvor sårbare de tidligere bostedsansatte var. De var for det meste unge helt uden forudsætninger, og der gik historier om trusler mod dem, der gik op mod ledelsen.”
Artikelserien har fået et politisk efterspil, bostederne i artiklerne er lukkede, og ledelsen i firmaet bag er sat i karantæne.
Terrorbilligelse, fynske Nadine og mulig politisk påvirkning af domstolene
Også den nominerede journalist Hans Drachmanns artikler i Politiken om retssager om påstået terrorbilligelse i kølvandet på Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023 har vakt genklang i dommerpanelet.
Med sin afdækning af det foruroligende og stærkt principielle sagskompleks har Hans Drachmann udfyldt journalistikkens vigtige rolle som vagthund for ytringsfrihed og grundlæggende retsstatsprincipper
Dommerpanelets begrundelse for at give hædrende omtale til journalist Hans Drachmann
Artiklerne afdækker, hvordan pres fra statsministeren og justitsministeren har fået anklagemyndigheden til at rejse tvivlsomme sager mod mennesker, der har ytret deres holdning i kommentarer på Facebook.
Blandt andet mod den fynske kvinde Nadine, som trods sin frikendelse i byretten sidenhen blev frataget sit danske statsborgerskab.
Eller i en sag mod en 28-årig nordjysk sygeplejerske, hvor politiet ikke kunne finde frem til den Facebook-kommentar, sagen drejede sig om, og som eneste bevis derfor brugte en artikel med en tilhørende collage af beskårede screenshots lavet af en blogger.
Dommerpanelet udtaler om Hans Drachmanns arbejde:
”Med sin afdækning af det foruroligende og stærkt principielle sagskompleks har Hans Drachmann udfyldt journalistikkens vigtige rolle som vagthund for ytringsfrihed og grundlæggende retsstatsprincipper. For den indsats fortjener han stor hæder.”
Fakta om Amnestys Mediepris 2025
De nominerede til Amnesty International Danmarks Mediepris 2025 var:
Regionale-, lokale- og nichemedier
- Rane Jonas Rosencrone von Benzon, Mille Ørsted, Anders Rostgaard, Janne Mulvad, Palle Demant, Morten Halskov for podcast- og artikelserien ”Skyggefabrikken”, Sjællandske Nyheder.
- Signe Fosgrau og Johan Storgaard Jespersen for artikelserie om kommuners ulovlige anbringelser af udsatte børn og unge på ikke-godkendte anbringelsessteder, Socialmonitor.
- Oscar Rothstein for artikelserien ”Forbandet fiskemel”, Danwatch.
Nominerede i kategorien landsdækkende medier
- Morten Pihl, Helene Kristine Holst, Lea Katrine Dam og Asbjørn Kjærgaard-Pedersen for artikelserien ”Når børn dræber børn”, herunder podcasten ”Efter drabet”, Jyllands-Posten.
- Laura Friis Wang og Jette Aagaard for artikelserien ”Velfærdsstatens Vilde Vesten”, Information.
- Hans Drachmann for artikelserie om ‘terrorbilligelse’, fynske Nadine og mulig politisk påvirkning af domstolene, Politiken.
- Peter Rasmussen og Manne Scheef for artikelserien “Mærsks sorte fragt”, Ekstra Bladet.
- Line Ritz og Lene Juul Bruun for dokumentarserien “WHISTLEBLOWER”, produceret af Kompagniet for TV 2.
Det uafhængige dommerpanel bestod i 2025 af:
- Karoline Engelund, journalist på DR Nyheders Udlandsredaktion (modtager af Amnestys Mediepris 2024 for dokumentarserien “Det store adoptionstyveri”).
- Lasse Skou Andersen og Sebastian Gjerding, journalister på Information (modtagere af hædrende omtale 2024 sammen med Danwatch for artikelserie om dansk eksport af våbenudstyr til Israel).
- Marie Louise Albers, Europa-korrespondent, Jyllands-Posten.
- Line Gertsen fra DR Nyheders Undersøgende Redaktion, modtager af Amnestys Mediepris 2023 for podcastserien ”En beklagelig fejl”.
- Sander Schmidt Astrup, redaktør for erhverv, samfund og undersøgende journalistik, Fyens Stiftstidende.
Se de seneste tre års modtagere af Amnesty International Danmarks Mediepris her:
Bedømmelseskriterier for Amnestys Mediepris
Relevans
- Afdækker menneskerettighedsspørgsmål/problematikker.
- Introducerer et menneskerettighedsemne til mediets målgruppe, enten for første gang eller på en ny og innovativ måde.
- Omfatter cases eller førstehåndsvidneberetninger eller vidneudsagn.
Gennemarbejdet og ansvarligt produceret
- Er grundigt researchet, og der er sikret sandfærdige oplysninger.
- Er afbalanceret og fair.
- Er engagerende fortalt.
- Viser omsorg og hensyn til dem, der fortæller deres historier.
Rækkevidde og effekt der kan vises igennem:
- Antallet af mennesker, som produktet har nået.
- Publikumsdemografien – især dem, der er mindre tilbøjelige til at være velinformerede om menneskerettigheder.
- Yderligere mediedækning som følge af produktet.
- Påviselig ændring – dette kan være en ændring i politik eller lov eller bevis på en positiv indvirkning på livet for dem, hvis historier er blevet fortalt.