Amnestys researchere dokumenterer krænkelser i Chile

Amnesty dokumenterer krænkelser i Chile

Amnesty International har sendt sit regionale kriseteam til Chile for at dokumentere menneskerettighedskrænkelser under undtagelsestilstanden

Amnesty International vil om kort tid fremlægge de konklusioner, som organisationens regionale kriseteam er kommet frem til under dets besøg i Chile, der blev annonceret i kølvandet på indførelsen af undtagelsestilstand i landet sidst i oktober.

Formålet med researchmissionen er at dokumentere menneskerettighedskrænkelser og mulige andre forbrydelser i henhold til international lovgivning, begået i forbindelse med den undtagelsestilstand og de udgangsforbud, der har været gældende i Chile i de seneste uger.

”Verden holder øje med Chile. Vi har sendt vores regionale kriseteam afsted, og de vil arbejde sammen med vores afdeling i Chile for at dokumentere de alvorlige krænkelser, der ser ud til at være blevet begået af repræsentanter for myndighederne,” siger Erika Guevara-Rosas, Amnestys chef i Latinamerika.

Den chilenske regering har tidligere meddelt, at 18 mennesker er døde i forbindelse med demonstrationerne, undtagelsestilstanden og udgangsforbudene. Ifølge National Human Rights Institute (INDH) skyldes fem af dødsfaldene sikkerhedsstyrkernes ageren. INDH har også talt op, at omkring 2.600 er blevet tilbageholdt og 584 er blevet såret – hvoraf 245 er blevet såret af skydevåben.

Vil samle vidnesbyrd

Amnesty Internationals regionale kriseteam vil samle vidnesbyrd og undersøge alt relevant skriftligt materiale for at dokumentere de beskyldninger om menneskerettighedskrænkelser, som er kommet frem. Det sker for at støtte ofrene og kræve, at staten garanterer deres ret til at opnå retfærdighed, få sandheden frem, blive repatrieret og være sikret mod gentagelse

Gennem det chilenske civilsamfund har Amnesty International modtaget hundredvis af klager over alvorlige menneskerettighedskrænkelser, som spænder fra overdreven brug af vold over tortur til illegale ransagninger og vilkårlige arrestationer.

”Vi opfordrer endnu engang præsident Sebastián Piñera til at standse den voldelige undertrykkelse af dem, der blot udøver deres legitime ret til at protestere fredeligt. Der er kommet forsonende udmeldinger, undskyldninger og andre tiltag, men vi ser stadig, at politi og militær opererer aggressivt ude i gaderne for at undertrykke befolkningen,” siger Erika Guevara-Rosas.

Amnestys Internationals digitale eksperter vil også deltage i researcharbejdet og analyserer det foto- og videomateriale, de har modtaget. 

Det udsendte regionale kriseteam ventes at fremlægge sine konklusioner på et pressemøde i Sanatiago på mandag den 11. november 2019.


<!– wp:amnesty-core/block-list {"style":"grid","type":"custom","custom":[{"id":65901,"type":"post","excerpt":"Europæiske lande slår i stigende grad ned på fredelige demonstranter, som stigmatiseres og kriminaliseres. Det konkluderer Amnesty International i en stor rapport, der har undersøgt retten til at protestere i 21 lande i Europa.","featured_image_id":65904,"titleLink":"https:\/\/amnesty.dk\/retten-til-at-protestere-er-under-angreb-i-europa\/","title":"Retten til at protestere er under angreb i Europa","tagText":"Nyhed","tagLink":"https:\/\/amnesty.dk\/category\/nyhed\/"},{"id":64458,"type":"post","excerpt":"Dødsstraf, abortforbud og ingen ytringsfrihed. Saudi-Arabiens første straffelov er på trapperne og Amnesty har gennemgået et lækket udkast, der afslører alvorlige brud på menneskerettighederne.","featured_image_id":64460,"titleLink":"https:\/\/amnesty.dk\/laekket-saudisk-straffelov-udstiller-kronprinsens-hule-loefter-om-reformer\/","title":"Lækket saudisk straffelov udstiller kronprinsens hule løfter om reformer","tagText":"Nyhed","tagLink":"https:\/\/amnesty.dk\/category\/nyhed\/"},{"id":64023,"type":"post","excerpt":"De er to af Ruslands mest prominente menneskerettighedsaktivister, og selvom de sidder bag tremmer, fortsætter de Navalnys kamp for retfærdighed. Mød Oleg Orlov og Vladimir Kara-Murza.","featured_image_id":64025,"titleLink":"https:\/\/amnesty.dk\/oleg-og-vladimir-foerer-navalnys-kamp-videre-nu-sidder-de-begge-i-faengsel\/","title":"Oleg og Vladimir fører Navalnys kamp videre – nu sidder de begge i fængsel","tagText":"Nyhed","tagLink":"https:\/\/amnesty.dk\/category\/nyhed\/"},{"id":40577,"type":"post","excerpt":"

Nyhed: Mange blev dræbt. Andre blev fængslet. Nogle nåede at flygte ud af Kina. Mød to af de mest fremtrædende aktivister fra protesterne på Den Himmelske Freds Plads, som for 31 år siden sluttede blodigt, da styret i Kina satte militæret ind mod de fredelige demonstranter.  “,”featured_image_id”:37988,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/aktivisterne-fra-den-himmelske-freds-plads\/”,”title”:”Aktivisterne fra Den Himmelske Freds Plads”,”tagText”:”Nyhed”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/nyhed\/”},{“id”:45223,”type”:”post”,”excerpt”:”Et flertal udenom regeringen har stemt nej til forslaget om et generelt opholdsforbud.”,”featured_image_id”:45228,”titleLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/organisationer-roser-folketingets-afvisning-af-regeringens-opholdsforbud\/”,”title”:”Organisationer roser Folketingets afvisning af regeringens opholdsforbud”,”tagText”:”Nyhed”,”tagLink”:”https:\/\/amnesty.dk\/category\/nyhed\/”}]} /–>