”Bliver jeg taget, i det sekund jeg lander i Syrien og siger mit navn?”

© Carsten Elert Lorenzen

18-årige Nadia Doumani og Mohamad Alata er blandt de syrere, hvis liv er sat på standby, siden de danske myndigheder begyndte at inddrage syreres opholdstilladelser. En tryg hverdag med skole, familie og fritidsjob i Vejle og Aalborg er erstattet af uvished og frygt for fremtiden.

Af Malene Haakansson og Nora Rahbek Kanafani

En fredag i efteråret ankom statsminister Mette Frederiksen og hendes følge til Nytorv i Aalborg for at dele roser ud til forbipasserende. På torvet stod en meget nervøs 18-årig gymnasieelev og ventede, fast besluttet på at fortælle statsministeren sin historie. Nadia Doumani, som gymnasieeleven hedder, tog mod til sig og bad statsministen om et par minutter af hendes tid.

”Jeg fortalte hende, at jeg skulle udvises, og at jeg enten skal rejse hjem frivilligt eller bo på et udrejsecenter. Jeg spurgte hende, om hun havde læst Amnestys rapport (om overgreb på hjemvendte syrere, red.). Det svarede hun ja til – hun havde overblik over det. Men er det ikke nok bevis for, at vi ikke kan rejse hjem til Syrien, spurgte jeg? Hun kiggede rundt for at se, om der var nogen, der kunne redde hende fra mig, og så gik hun. Hun gik bare fra mig. Jeg blev virkeligt skuffet, virkeligt ked af det og virkeligt sur”, fortæller Nadia Doumani.

Artiklen fortsætter efter billedet.

”Jeg følte en bølge af skuffelse. Hvorfor skulle lige vi, som arbejder og studerer og bidrager positivt til samfundet, have afslag”, spørger Nadia Doumani. ©Carsten Elert Lorenzen

Til dagligt læser den unge kvinde med syriske rødder en toårig STX-uddannelse på Aalborg City Gymnasium. Med sit hvide tørklæde og jeans passer hun godt ind i den meget blandede gruppe elever, der sidder bøjet over lektierne i det nybyggede gymnasies fællesrum med sodavands- og kaffeautomater. I et par af de mindre klasseværelser er studerende i hvide kitler i gang med kolber og reagensglas. Nadia Doumani tager hver dag bussen til Aalborg fra Hasseris, hvor hun bor med sin familie og en nyanskaffet orange kat. Hendes drøm er en dag at læse videre, måske til softwareingeniør, men siden hun den 9. august modtog et brev fra Udlændingestyrelsen, har hun mest af alt undgået at tænke for langt frem i tiden.

”Du har ikke længere ret til at opholde dig i Danmark, fordi vi har inddraget din opholdstilladelse. Hvis du ikke forlader Danmark frivilligt, kan du blive tvangsmæssigt udsendt”, står der i brevet.

Nadia Doumanis mor, far og 13-årige lillebror modtog breve med samme ordlyd.

”Jeg følte en bølge af skuffelse. Hvorfor skulle lige vi, som arbejder og studerer og bidrager positivt til samfundet, have afslag. Der var rigtig mange spørgsmål i mit hoved, og når jeg tænker over, hvad der skal ske, når jeg ikke frem til et svar. Skal jeg ende på et udrejsecenter? Jeg ved det ikke”, fortæller Nadia om den dag, hun modtog brevet.

Brevets trussel om tvangsudsendelse er i øjeblikket ikke aktuel. Ligesom størstedelen af verdens lande anerkender Danmark ikke Syriens præsident Bashar Assad som legitim leder, og derfor samarbejder de danske myndigheder ikke med de syriske om at tvangsudsende herboende syrere.

Gør det samme som 42.101 danskere…

Skriv under på Amnestys krav om, at Danmark skal fortsætte med at beskytte syrere.

Men syrere, hvis opholdstilladelse inddrages, risikerer at ende på et udrejsecenter på ubestemt tid, hvor de vil blive mødt af indirekte pres til at forlade Danmark, ved for eksempel at blive nægtet at arbejde og uddanne sig.

Frygter for sin mor og søstres liv

180 kilometer mod syd, i Vejle, deler jævnaldrende Mohamad Alata mange af Nadia Doumanis bekymringer. I hans tilfælde risikerer familien at blive splittet ad, idet hans mor og lillesøstre på 10 og 12 år ikke har fået forlænget deres opholdstilladelse og skal rejse tilbage til Syrien. Et land, som familien flygtede fra, efter at Mohamads far blev skudt af regimets sikkerhedsstyrker.

Artiklen fortsætter efter billedet.

”Hvis min mor bliver sendt tilbage til Syrien, frygter jeg, at hun mister livet på grund af mig, fordi jeg har nægtet militærtjeneste”, siger Mohamad Alata. @Martin Thaulow

”Jeg synes ikke, at det er fair, at min mor og mine lillesøstre skal sendes tilbage til Syrien. Danmark skal hjælpe de svage – og det er de. Mine to søstre er børn, og min mor er syg”, siger Mohamad Alata, der fortæller sin historie i familiens 3-værelsers lejlighed i Vejle. Hans mor sidder i sofaen og lytter til, hvordan hendes søn kæmper for at holde sammen på familien. De to søstre er faldet i søvn i deres mors arme efter en lang skoledag.

”Hvis min mor bliver sendt tilbage til Syrien, frygter jeg, at hun mister livet på grund af mig, fordi jeg har nægtet militærtjeneste. Hun risikerer at blive tortureret. Jeg er også bange for, at hun dør på grund af sin sygdom. Her i Danmark kan hun få hjælp, og jeg kan også hjælpe hende.”

Mohamad Alatas mor lider af PTSD og har også haft en depression på grund af alt det, hun har været igennem som flygtning. Men hun har det bedre nu, forsikrer Mohamad Alata og smiler – hun er begyndt på danskundervisning igen, fortæller han.

Selv er Mohamad Alata godt i gang med første år på det lokale gymnasium. Hans far ønskede, at han skulle blive læge, så det stiler sønnen efter. At Mohamad Alata er flittig, vidner ”du er bare kanon”-diplomet fra fritidsjobbet i Fakta om, som hænger på væggen i hans værelse.

I ungdomsklubben, som ligger en spytklat fra familiens hjem, står pædagogerne også i kø for at fortælle, hvor beslutsom og ambitiøs Mohamad Alata har været, siden han som 12-årig flygtede til Danmark og insisterede på at blive god til dansk og klare sig godt i skolen.

Men lige nu er det svært for Mohamad Alata at koncentrere sig om studiet med uvisheden om, hvad der kommer til at ske med hans familie.

Brug kommunalvalget til at råbe politikerne op: Syrien er ikke sikkert!

Kommunalvalget nærmer sig, og vi er sikre på, at det politiske bagland kan hjælpe os med at få regeringen til at lytte.

Derfor har vi udviklet forskellige aktionsmuligheder for dig, der ønsker at råbe lokalpolitikerne op.

Han kigger over på sine søstre, som er faldet i en dyb søvn. Ligesom sin mor er han også bekymret for, hvad der skal ske med dem.

”Jeg frygter, at de mister deres fremtid. De har en god fremtid her i Danmark. De taler flydende dansk, og de skriver rigtig godt.”

Mohamad Alata hjælper pigerne med mange ting – blandt andet lektierne. 

”Jeg er som en far for dem. Jeg hjælper dem og krammer dem”, siger han og smiler.

Han tror ikke, at det rigtigt er gået op for pigerne, hvad der er på spil.

”Hvis jeg skal tilbage til Syrien, vil jeg altså fortsætte med at spille fodbold som i Danmark,” siger den ene af pigerne, da hun er vågnet fra sin lur.

Adspurgt hvor de helst vil bo, svarer de begge Danmark. ”Fordi her er sikkert”.

Tænker ikke på i morgen

Nadia Doumanis familie kommer fra Damaskus, og da krigen brød ud, var familien først overbevist om, at den ikke ville komme til hovedstaden. Men Nadia husker, hvordan krigshandlingerne kom tættere og tættere på, hvordan hun kunne høre bomber og se folk, der løb på gaden udenfor hendes vindue.

”Vi var bange for, at nogen ville komme ind og dræbe os”, fortæller hun.

Hun er glad for sin hverdag i Danmark, der er travl med skole, fritidsjob og familie. Den toårige STX’ intensive forløb med lange skoledage og mange afleveringer, passer Nadia Doumani godt, for hun ved ikke, hvor længe hun får lov at fortsætte sin skolegang i Danmark.

”Jeg tænker ikke på i morgen. Jeg har afleveringer for til næste uge, og selvfølgelig laver jeg dem, selvom jeg jo ikke ved, om jeg får lov at bruge det i min fremtid. Jeg ved jo godt, at Udlændingestyrelsen er fuldstændig ligeglad med, hvor meget jeg bidrager, læser eller arbejder”, sukker hun. 

Men uvisheden er svær.   

Gør det samme som 42.101 danskere…

Skriv under på Amnestys krav om, at Danmark skal fortsætte med at beskytte syrere.

”Hvis jeg kommer på et udrejsecenter, skal jeg så presses på en indirekte måde til at rejse tilbage til Syrien? Rejse frivilligt hjem til et sted, hvor rigtig mange bliver dræbt? Jeg lever i frygt for, at jeg bliver taget ved grænsen, bare fordi jeg har sagt, at jeg er imod den regering, der er i Syrien, at jeg er imod den præsident, der dræber folk. Bliver jeg tortureret? Det er det, jeg er mest bekymret for; hvad kommer der til at ske, hvis jeg vender tilbage?”

Tvunget til at kæmpe for sin sag

I Vejle har familien Alata siden marts ventet på, om Flygtningenævnet vil omgøre beslutningen om at inddrage opholdstilladelserne.

”Ventetiden har været meget stressende for os. Især for min mor, fordi hun er syg. Hun er bange for at mine søstre mister deres fremtid, og hun er bange for at forlade mig i Danmark. Hun er ikke bange for, hvad der vil ske med hende selv”, fortæller Mohamad Alata.

På grund af sin families situation har han valgt at træde offentligt frem og fortælle sin historie. Han har også talt ved flere demonstrationer og bruger de sociale medier til at kæmpe mod inddragelsen af syreres opholdstilladelser.

”For mig betyder familie kærlighed. Min mor er min prinsesse, og mine søstre er her i mit hjerte,” siger han og banker på sit bryst med hånden.

Artiklen fortsætter efter billedet.

“Vi krammer hinanden hver dag, og jeg kysser min mors hånd, hver gang jeg kommer hjem. Jeg kan ikke leve uden dem”, siger Mohamad Alata. @Martin Thaulow

Også Nadia Doumani har følt sig nødsaget til at gå en aktivistisk vej for at råbe myndighederne op. Udover at konfrontere statsministeren, har den ellers generte 18-årige kvinde de seneste måneder talt sin sag i flere lokale og nationale medier for at sætte fokus på regeringens inddragelse af syreres opholdstilladelse.

”Hvis du spørger mine venner, vil de fortælle, at jeg langtfra er den type, der kan lide at være i medierne”, griner hun. ”Men jeg er helt sikkert blevet tvunget til at kæmpe for min sag, for jeg kan ikke forvente at politikerne kæmper for mine rettigheder. Jeg har valgt at tage mig af det selv og stå frem og udtrykke mig”.

Både hos familien Doumani i Aalborg og familien Alata i Vejle krydser man fingre for, at Flygtningenævnet når frem til en beslutning, der betyder, at familierne kan genoptage deres liv med visheden om, at deres fremtid ligger i Danmark.

Opdatering: Den 1. november 2021 omgjorde Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afslag, og Mohamads mor og søstre har fået lov at blive i Danmark.

Danmark presser syriske flygtninge til udrejse

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye meddelte i juni 2020, at de danske myndigheder skulle fremskynde sagsbehandlingen og vurderingen af, om opholdstilladelser til omkring 1.200 personer fra Damaskus ville kunne inddrages.

Siden februar 2021 har Flygtningenævnet vurderet, at også regionen ved Damaskus er sikker nok – og dermed at der ikke er grundlag for, at syrere i DK, der ikke frygter individuel forfølgelse, kan få asyl eller beholde deres opholdstilladelse.

Mindst 538 syrere har ved udgangen af august 2021 fået inddraget eller ikke forlænget deres opholdstilladelser. Nogle af dem afventer endnu Flygtningenævnets endelige beslutning, men mindst 90 syrere har endeligt mistet deres opholdstilladelse og står i udsendelsesposition.

Brug kommunalvalget til at råbe politikerne op: Syrien er ikke sikkert

Kommunalvalget nærmer sig, og vi er sikre på, at det politiske bagland kan hjælpe os med at få regeringen til at lytte.

Derfor har vi udviklet forskellige aktionsmuligheder for dig, der ønsker at råbe lokalpolitikerne op.