For to år siden optrådte Magnus Lykke i drag på Frederiksberg Bibliotek og modtog voldsomme hadbeskeder og dødstrusler. En af sagerne endte i retten, men førte ikke til domsfældelse, fordi der var tvivl om, hvorvidt optrædende i dragshows kan opfattes som beskyttet under kriteriet “kønsudtryk”. Magnus’ sag er et bevis for, at ofre for hadtale ikke er tilstrækkeligt beskyttet af straffelovens § 266 b, som Amnesty arbejder på at ændre.
Magnus Lykke havde aldrig forestillet sig, at folk ville blive så oprørte, da han sammen med sin kollega Kim André i marts 2023 skulle optræde med et dragshow for børn på Frederiksberg Bibliotek.
”Jeg havde faktisk slet ikke skænket det en tanke. Ikke at nogen ville være utilfreds med, at vi lavede et show i børnehøjde. Siden har det ligesom været på min radar hele tiden,” siger Magnus Lykke.
Dødstrusler op til showet
Op til showet blev de udsat for voldsom hadtale og dødstrusler. ”Vi vil dræbe jer med vores bare næver”. ”Jeg kommer ikke for at se dig groome børnene. Jeg kommer af en helt anden årsag”. Magnus Lykkes kollega Kim André har tidligere fortalt Amnesty, hvordan han frygtede for sit liv, da de modtog dødstrusler fra folk, de ikke kendte. Efter hadtalen er Magnus Lykke blevet mere utryg ved at optræde.
”Det gør mig ked af det, og jeg er blevet mere utryg ved tilværelsen. I dag tænker jeg generelt mere over, hvad jeg bør sige ja til at deltage i, og hvor jeg bør prioritere min tid og stille op offentligt,” siger Magnus Lykke.
I et kommentarspor skrev en 46-årig mand og kaldte showet for “Pædofili i børnehøjde”. Magnus Lykke anmeldte den og en række andre kommentarer til politiet, og det er foreløbig den eneste af sagerne, som er endt i retten. Men Retten i Hillerød kunne ikke beskytte Magnus Lykke mod hadtalen og dømme manden for brud på straffelovens paragraf 266b, fordi der var tvivl om, hvorvidt optrædende i dragshows kan opfattes som en gruppe, der er omfattet af bestemmelsen, eller om de mere skal opfattes som et erhverv.
Jeg begyndte at tænke, om der virkelig var folk, der ville slå os ihjel
Kim André
Ingen beskyttelse mod hadtale
”Det er et bevis for, at vi ikke er beskyttet af loven, når det kommer til hadtale. Der er ikke nogen konsekvens ved det, men det gør det ikke mere legitimt at kalde nogen pædofil online. Hvordan skal vi så være beskyttet mod den her type had?” siger Magnus Lykke.
”Det er et erhverv, det er mit job at være dragartist, men det er også min person. Og vi er mere udsat end andre erhverv, fordi vores arbejde handler om at arbejde med vores kønsudtryk. Så derfor er det ikke helt så firkantet,” siger han.
Hadtale er strafbare ytringer efter straffelovens § 266 b, der er nedværdigende, forhånende eller truende mod folk, der tilhører bestemte beskyttede grupper. Det gælder f.eks. etniske eller religiøse grupper, personer med handicap samt seksuelle og kønsmæssige minoriteter.
Amnesty International har i en rapport konkluderet, at den nuværende lovgivning mod hadtale er utidssvarende. Den giver ikke ofre for hadtale den retssikkerhed, de har krav på, fordi den ikke indbefatter had mod enkeltpersoner, som det skete i mange af de andre beskeder, som Magnus Lykke modtog. Det betyder, at lovgivningen i dag kræver, at hadtalen er generaliserende, fremfor at den retter sig mod en enkeltperson med afsæt i deres beskyttede karakteristika.
”Jeg synes, det er mega ærgerligt, at han kunne gå ud af retten som en fri mand, velvidende at det, han har gjort, er ulovligt.
Dommeren kiggede ham i øjnene og sagde: ’Det, du har gjort, det er ulovligt. Men vi kan ikke dømme dig, fordi drag ikke falder ind under den specifikke paragraf om kønsudtryk,’” sagde han.
Oplevelsen på Frederiksberg Bibliotek har gjort, at Magnus Lykke i dag er mere opmærksom på sin egen sikkerhed, når han for eksempel optræder til familiearrangementer, som han gjorde for nylig i forbindelse med fastelavn. Her endte en video på TikTok, som modtag flere negative kommentarer:
”Selvom oplevelsen på Frederiksberg ikke skal sætte en stopper for, at jeg kan gå på arbejde og lave min kunst, så har det stadig gjort mig mere opmærksom på, at der er folk derude, der vitterligt ønsker, at jeg ikke skal leve. Og det fylder da i mit hoved, at jeg gang på gang skal konfronteres med, at der er nogen, der synes, at det, jeg gør, er forkert,” siger Magnus.
Den nuværende ordlyd i straffelovens § 266 b blev indført for 54 år siden i 1971, altså før internettets indtog. Det er tydeligt, at paragraffen ikke er gearet til en tid med stigende hadtale på nettet.
Så mange udsættes for hadtale
Ifølge Justitsministeriets årlige offerundersøgelse fra 2022 menes mellem 13.000 og 23.000 mennesker at have været udsat for hadtale på internettet. Samme år viser Amnestys aktindsigt fra Rigspolitiet, at 112 sager om hadtale blev anmeldt, hvoraf kun otte af de sager kom for en dommer.
Ifølge Amnestys rapport, der bygger på 1.060 interviews, siger 63 procent af de adspurgte, at de til tider afholder sig fra at ytre sig på sociale medier på grund af hadtale. Det betyder i praksis, at ofre for hadtale under den nuværende lovgivning bliver ekskluderet fra den fælles samtale og gjort tavse.
Magnus Lykke håber på, at ofre for hadtale vil blive taget mere seriøst:
”Jeg synes, det er uretfærdigt, at jeg som drag artist skal være på vagt. Jeg laver drag for at gøre andre mennesker glade,” siger han:
”Vi skal ikke legitimere, at folk kan kalde hinanden alt muligt online og slippe godt afsted med det uden nogen form for konsekvens.”
Det mener Amnesty
Amnesty mener, vi er forpligtet til at beskytte det enkelte individ mod hadtale. Derfor anbefaler vi en opdatering af paragraffens bestemmelser. Herunder beskyttelseskriteriet, hvor loven bør inkludere hadtale rettet mod den enkelte for at anerkende de beskyttede målgruppers manglende retsbeskyttelse.
Samtidig anbefaler vi, at der kommer konsistens og mere gennemsigtighed mellem online og offline udtale ved en opdatering af forarbejdningerne i forbindelse med udbredelseskriteritet.
Udbredelseskriteriet betyder i dag blandt andet, at hadtalen skal være udbredt og være hørt af mere end ti personer, som skal være tilfældigt forbipasserende, og det er ikke tidssvarende.