Vi kan nok alle sammen mærke, at noget har ændret sig. Tonen er blevet hård. På sociale medier er tonen faktisk blevet så hård, at mange vælger at trække sig fra debatter og kommentarspor. For at passe på sig selv.
Hadtale er i stigning. Det går ud over os alle, men nogle er mere udsatte end andre. Kvinder, LGBTI+ personer, minoritetsetniske borgere, religiøse mindretal og personer med et handicap oplever ekstra meget hadtale.
Hadet sætter spor. Både hos dem, der udsættes for det, og for dem, der er vidne til det. Hadtale sætter sig som stress i kroppen. Som et forhøjet alarmberedskab. Og de, der udsættes for det, ændrer adfærd, vælger noget andet tøj, holder sig fra særlige steder. Eller de trækker sig fra sociale medier og den offentlige debat.
Når hadtale tvinger så mange mennesker ud af den fælles samtale, har det konsekvenser for en af vores mest fundamentale rettigheder – nemlig ytringsfriheden. Dermed truer hadtale vores værdier og basale menneskerettigheder.
Det skal stoppe.
Mød Nafisa
Nafisa er en af de mange danskere, der er blevet udsat for hadtale.
Hør hende fortælle om, hvordan had skader og hendes bud på, hvordan vi kan hjælpe mennesker, der bliver udsat for hadtale.
Trigger warning!
Nafisa læser i videoen nogle eksempler på hadbeskeder højt. Det kan virke voldsomt.
Hvad er hadtale?
Hadtale er strafbare ytringer, som ikke er omfattet af ytringsfriheden. Der findes ikke én internationalt anerkendt definition af hadtale, som beskriver, hvilke ord er hadefulde. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol slår fast, at hadtale er ytringer, der direkte opfordrer til vold eller ytringer, der lægger en befolkningsgruppe for had.
Dansk lov sonderer mellem retten til at ytre sig kritisk mod ideer og religioner og dét at vende sin kritik mod grupper, som er tilhængere af en bestemt religion eller tankesæt.
For eksempel er det lovligt at kritisere kristendom, men ulovligt at ytre sig hadefuldt over for kristne individer, fordi de er kristne.
Hadtale er som udgangspunkt ulovligt i Danmark. Men retspraksis halter efter. Få mennesker anmelder hadtale og endnu færre sager ender i dom. Oftest dømmer retten for trusler om vold, mord eller voldtægt, men ikke mod hadtale. Samtidig er loven om hadtale mangelfuld, når det kommer til for eksempel hadbeskeder, som offeret modtager i sin private indbakke.
Mød Dina
Dina Hashem er jurist og politisk rådgiver i Amnesty International Danmark.
Se videoen og bliv klogere på vores arbejde for, at der skal være plads til alle i den offentlige debat
Mød Samanta
Samanta Stojkovic er aktivist og politisk influent. Hun er en af de danskere, der er blevet udsat for hadtale
Hør Samantas fortælling, og hvorfor hun fortsat bruger sin stemme
Trigger warning!
Samanta læser i videoen nogle eksempler på hadbeskeder højt. Det kan virke voldsomt.
Hvad gør Amnesty?
Amnesty er i samarbejde med en række forskere ved at undersøge, hvordan hadtale påvirker vores demokratiske samtale. Vi vil ud fra undersøgelserne præsentere løsninger, som kan styrke den manglende retssikkerhed og dokumentere udfordringerne.
Sammen med forskerne, skal vi undersøge, hvad de psykiske konsekvenser er for dem, der bliver udsat for hadtale. Gennem aktindsigter fra Danmarks politikredse vil lave en juridisk analyse af retspraksis og mangler i lovgivningen. Forskningen vil også undersøge de samfundsmæssige konsekvenser og betydningen af ord og sprog.
FEM TIPS TIL DIG – HVIS DU OPLEVER HADTALE
