Vi befinder os i en tid, hvor skred i holdninger og diskurser, nye medieplatforme og en tiltagende hård tone i den offentlige debat medfører en stigning i hadtale. Især kvinder og minoritetsgrupper, som udsættes for hadtale, trækker sig fra offentlige debatter, og får dermed de facto krænket en af deres mest fundamentale rettigheder – nemlig ytringsfriheden.
Hadtale står som et centralt element i de demokratiske udfordringer, som truer vores værdier og basale menneskerettigheder. Både online og i det offentlige og fysiske rum.
Flere danske undersøgelser peger på, at hadtale medvirker til en dehumanisering af minoritetsgrupper og kvinder, som presser dem ud af den demokratiske samtale og offentlige debat. Særligt LGBTI+ personer, etniske og religiøse mindretal og personer med handicap, er i skudlinjen for hadefulde ytringer.
Undersøgelserne peger også på, at hadtale sætter spor hos dem, der udsættes for det, eller dem, der er vidne til hadet. Mange oplever stress og forhøjet alarmberedskab, de ændrer adfærd eller udtryk, eller de trækker sig fra sociale medier eller den offentlige debat.
Hvad er hadtale?
Der findes ikke én internationalt anerkendt definition af hadtale, og det er ofte til diskussion, hvad der opfattes som hadefuldt.
Dansk lov sonderer dog skarpt mellem retten til at ytre sig kritisk mod ideer, religioner og politiske bevægelser og dét at vende sin kritik mod grupper, som er tilhængere af en bestemt religion eller tankesæt.
For eksempel er det lovligt at kritisere kristendom, men ikke at kritisere kristne individer.
Bestil kampagnepakke
Læs mere om, hvad du vil modtage, og hvordan du kan engagere dig i kampagnen.
Download guides
Vi har lavet to guides, som du kan downloade i et lommeformat.
- Du har ret til et liv uden hadtale: Lær dine rettigheder at kende
- 5 tips til at håndtere hadtale: Hvordan du bedst kan stoppe hadtale
Hadtale og menneskerettigheder
I 2022 kom EU’s kommission mod racisme og diskrimination med en kraftig opfordring til de danske myndigheder om at iværksætte en handlingsplan mod racisme og diskrimination mod minoriteter. Særligt var kommissionen bekymret for brugen af hadtale i etablerede politiske partier, som var med til at stigmatisere og dehumanisere minoriteter.
Hadtale er som udgangspunkt ulovligt i Danmark. Men retspraksis halter efter. Få mennesker anmelder hadtale og endnu færre sager ender i dom. Oftest dømmer retten for trusler om vold, mord eller voldtægt, men ikke mod hadtale. Samtidig er loven om hadtale mangelfuld, når det kommer til bl.a. hadbeskeder, som offeret modtager i sin private indbakke eller når offeret er alene med udøveren.
Vi arbejder for at sikre, at alle kender deres rettigheder og anmeldelsesmuligheder samt tør deltage i den offentlige debat og benytte sig af netop deres ret til at ytre meninger og overvejelser om vores samfund.