Siden den 28. december 2025 er iranere i tusindvis gået på gaden i protest mod et regime, som til gengæld har slået hårdt igen og dræbt demonstranter.
Utilfredsheden blev udløst af en økonomisk krise med kraftigt fald i den iranske valuta rial, en galopperende inflation og en generel utilfredshed med styret.
Protesterne begyndte med butikslukninger og strejker i Teherans bazar-område. Men de har hurtigt spredt sig til resten af landet med store demonstrationer, hvor folk kræver præstestyrets fald.
Her er fem ting, du skal vide om protesterne:
1. Demonstranter mødt med ulovlig magtanvendelse
Myndighederne har slået hårdt ned med voldelige opløsninger af demonstrationerne, drab og vilkårlige masseanholdelser.
At dræbe et menneske er en leg for dem
Fotograf fra byen Ilam om, at sikkerhedsstyrkerne bruger hagl mod demonstranterne
I en video offentliggjort den 6. januar viser en fotograf fra byen Ilam sit blodige ansigt dækket af sår fra hagl. Han viser et hagl til kameraet og siger, at sikkerhedsstyrkerne bruger jagtammunition mod demonstranterne:
”At dræbe et menneske er en leg for dem. Sikkerhedsstyrkerne ser os som et bytte og dem selv som jægere.”
En kvinde fra byen Esfahan fortæller til Amnesty International, at en agent skubbede hende ned på jorden og trampede på hendes ryg, da hun flygtede fra sikkerhedsstyrkerne:
”Jo mere, jeg kæmpede imod, jo hårdere pressede han mig ned. Jeg kunne ikke bevæge mig. Jeg skreg, men han sagde, jeg skulle holde kæft.”
2. Største protester siden Kvinde-Liv-Frihed-oprøret i 2022
Også i 2022 var tusindvis af folk på gaden Iran.
Dengang demonstrerede iranerne i kølvandet på, at 22-årige Jina Mahsa Aminis døde i det berygtede iranske moralpolitis varetægt, efter de anklagede hende for ikke at dække sig ordentligt til.
Og protesterne minder om hinanden, fortæller Diana Eltahawy, der er Amnesty Internationals vicedirektør for Mellemøsten og Nordafrika:
”Folk i Iran, der vover at udtrykke deres vrede over årtier med undertrykkelse og kræver grundlæggende forandringer, mødes endnu en gang med et dødbringende mønster, hvor sikkerhedsstyrker ulovligt skyder på, forfølger, arresterer og slår demonstranter i scenarier, der minder om Kvinde-Liv-Frihed-oprøret i 2022.”
Udover at dræbe demonstranter har sikkerhedsstyrkerne vilkårligt anholdt flere hundrede mennesker – herunder børn ned til 14 år – under demonstrationer og natlige razziaer i folks egne hjem.
Flere er også blev hentet på hospitaler.
Den 4. januar 2026 angreb specialstyrker Imam Khomeini-hospitalet i byen Ilam, hvor sårede demonstranter blev behandlet. Ifølge en menneskerettighedsforkæmper samt verificerede videooptagelser affyrede specialstyrker haglgeværer og tåregas inde på hospitalets område, smadrede glasdøre og tævede patienter, pårørende og det medicinske personale.
3. Mange demonstranter dræbt af sikkerhedsstyrker
De iranske sikkerhedsstyrker bruger blandt andet skydevåben, tåregas, vandkanoner og vold for at nedkæmpe protesterne.
Mange er blevet dræbt. Dødstallet ændrer sig time for time. Og da der indtil nu er kommet meget få informationer ud af Iran, er det svært at sætte et præcist antal på.
Folk i Iran, der vover at udtrykke deres vrede over årtier med undertrykkelse og kræver grundlæggende forandringer, mødes endnu en gang med et dødbringende mønster
Diana Eltahawy, Amnesty Internationals vicedirektør for Mellemøsten og Nordafrika
Amnesty International og Human Rights Watch har tidligere dokumenteret, hvordan styret har dræbt 28 demonstranter og tilskuere, herunder børn, i 13 forskellige byer mellem den 31. december 2025 og 3. januar i år.
I alle 28 tilfælde var der ingen umiddelbar trussel mod sikkerhedsstyrkerne, der kunne have berettiget brugen af skydevåben, ifølge Amnestys analyse. Og derfor bør det stoppe, mener Amnesty:
”Irans øverste nationale sikkerhedsråd skal beordre sikkerhedsstyrkerne til at stoppe den ulovlige brug af magt og skydevåben,” siger Diana Eltahawy.
Amnesty International fortsætter med at dokumentere krænkelserne mod demonstranterne i Iran gennem interviews med øjenvidner, ofre og pårørende, ligesom Amnestys eksperter gennemgår video- og billedmateriale.
4. Myndighederne har lukket for internettet
Siden den 8. januar har de iranske myndigheder haft lukket for internettet i størstedelen af Iran. I skrivende stund har internettet været lukket i over 100 timer. Også telefonforbindelser – mobiler såvel som fastnet – har været lukket.
Nedlukningen af internettet i Iran skjuler ikke kun menneskerettighedskrænkelser, men udgør i sig selv en alvorlig menneskerettighedskrænkelse, da retten til at protestere også gælder det digitale rum
Rebecca White, researcher ved Amnesty International’s Security Lab
Nedlukningen skjuler det sande omfang af de alvorlige menneskerettighedskrænkelser og forbrydelser, som myndighederne begår for at knuse protesterne. Det siger Rebecca White, der er researcher ved Amnesty International’s Security Lab:
”Stater har gentagne gange brugt internetafbrydelser som et redskab til at lukke munden på dissidenter og skjule sandheden. Nedlukningen af internettet i Iran skjuler ikke kun menneskerettighedskrænkelser, men udgør i sig selv en alvorlig menneskerettighedskrænkelse, da retten til at protestere også gælder det digitale rum.”
5. Regimet har en drejebog for at slå ned på uenighed
Det iranske regime har erfaring med at slå hårdt ned på oprør.
En demonstrant fra Malekshahi i Ilam-provinsen fortæller, at hundredvis af fredelige demonstranter om eftermiddagen den 3. januar 2026 gik mod en base for den Iranske Revolutionsgarde:
”Sikkerhedsstyrkerne åbnede ild inde fra basen og skød uden hensyn til, hvem de skød. Tre til fire mennesker blev dræbt på stedet, og mange andre blev såret. Demonstranterne var fuldstændig ubevæbnede.”
Amnesty International har verificeret to videoer fra episoden, der viser demonstranter uden for basen, samt en video, der viser seks agenter inde i basen, hvoraf mindst én skyder mod demonstranterne.
Ifølge international ret skal myndigheders magtanvendelse opfylde standarder for lovlighed, nødvendighed og ikke mindst proportionalitet.
Beviser indsamlet af Amnesty tyder på, at de iranske myndigheder ikke overholder disse principper i deres reaktion på demonstrationerne – ligesom det heller ikke var tilfældet under Kvinde-Liv-Frihed- demonstrationerne i 2022.
Derudover har det iranske regime en forhistorie med at henrette kritikere. Den kan du læse mere om her:
DET MENER AMNESTY, AT OMVERDENEN BØR GØRE
Danmarks regering, FN’s medlemsstater og EU bør udstede utvetydige offentlige fordømmelser og træffe hurtige diplomatiske foranstaltninger for at presse de iranske myndigheder til at stoppe volden.
Under Kvinde-Liv-Frihed-oprøret arrangerede Amnestys danske afdeling en stor støttedemonstration i januar 2023. Her er en række billeder fra demonstrationen:
