Det israelske militærs angreb på syv journalister i det sydlige Libanon den 13. oktober, som dræbte Reuters-journalisten Issam Abdallah og sårede seks andre, var sandsynligvis et direkte angreb på civile og skal efterforskes som en krigsforbrydelse. Det konkluderer Amnesty International på baggrund af organisationens undersøgelse af det dødelige angreb.
Efter en reportagerejse til det sydlige Libanon opholdt en gruppe på syv journalister sig den 13. oktober 2023 tæt ved landsbyen Alma al-Chaab i det sydlige Libanon, hvorfra de dækkede de væbnede konfrontationer mellem israelske styrker og Hizbollah.
Gruppens medlemmer var iført hjelme og skudsikre veste med markeringen ”presse”.
Gruppen af journalister bestod af Issam Abdallah, fotojournalist for Reuters, Thaier Al-Sudani, fotograf for Reuters, Maher Nazeh, fotojournalist for Reuters, Christina Assi, fotograf for AFP, Dylan Collins, fotojournalist for AFP, Carmen Joukhadar, reporter for Al Jazeera og Elie Brakhya, fotojournalist for Al Jazeera.
Fra omkring klokken fem om eftermiddagen og i cirka en time før angrebet mod dem befandt gruppen sig på det samme åbne sted nær landsbyen Alma al-Chaab. Fra deres position var gruppen fuldt synlig for de israelske styrker på den anden side af grænsen. En af journalisternes biler havde ordet “TV” tydeligt skrevet på motorhjelmen.
Ingen journalist bør nogensinde blive gjort til et mål for angreb eller dræbt blot for at udføre sit arbejde.
Aya Majzoub, Amnesty International
Fra journalisternes optagelser kan det ses, hvordan en israelsk Apache-helikopter, og sandsynligvis en israelsk drone, svævede over dem i mere end 40 minutter før det første angreb. Israelske styrker havde desuden observationstårne, hvorfra de nøje kunne overvåge grænsen. Alt dette burde have givet tilstrækkelige oplysninger til de israelske styrker om, at gruppen bestod af journalister og civile og dermed ikke udgjorde et militært mål, mener Amnesty International.
Alligevel blev gruppen udsat for to israelske angreb med 37 sekunders mellemrum, konkluderer Amnesty, som i sin efterforskning har efterprøvet og verificeret flere end 100 videooptagelser og fotografier, analyseret våbenfragmenter fra stedet for angrebet og interviewet ni vidner.
Amnestys undersøgelse peger på, at gruppen var synligt identificerbar som journalister, og at det israelske militær vidste eller burde have vidst, at de var civile.
“Vores undersøgelse af hændelsen afslører skræmmende beviser, der peger på et angreb på en international gruppe af journalister, som udførte deres arbejde ved at dække fjendtlighederne. Direkte angreb på civile og vilkårlige angreb er absolut forbudt af international humanitær lov og kan udgøre krigsforbrydelser,” siger Aya Majzoub, Amnesty Internationals vicedirektør for Mellemøsten og Nordafrika.
Under angrebet blev journalisten Issam Abdallah dræbt og seks andre såret.
”De ansvarlige for det ulovlige drab på Issam Abdallah og skaderne på de seks andre journalister skal stilles til ansvar. Ingen journalist bør nogensinde blive gjort til et mål for angreb eller dræbt blot for at udføre sit arbejde. Israel må ikke få lov til straffrit at dræbe og angribe journalister. Der skal være en uafhængig og upartisk undersøgelse af dette dødelige angreb.”
Amnesty International fandt ingen indikationer på, at der var nogen krigere eller militære mål på stedet for angrebene, hvilket giver anledning til bekymring for, at disse angreb sandsynligvis var direkte angreb på civile.
Baseret på en gennemgang af videoer og fotos fra stedet – herunder analyse af våbenfragmenterne på stedet, de skader, som ofrene pådrog sig, og analyse af to nedslagsområder efter eksplosionen – har Amnesty kunnet fastslå, at det første angreb, som dræbte Issam Abdallah og alvorligt sårede AFP-videograf og fotograf Christina Assi, formentlig bestod af en 120 mm runde affyret fra en kampvogn i bakkerne mellem al-Nawaqir og Jordeikh i Israel. Ammunitionen var formentlig et M339 projektil, produceret af det israelske IMI Systems, som Amnesty også har identificeret i andre undersøgelser af angreb begået af det israelske militær.
Blot 37 sekunder senere blev gruppen ramt igen, denne gang af et andet våben, sandsynligvis et mindre styret missil, hvilket fik en Al Jazeera-mandskabsbil til at bryde i brand.
”I henhold til international humanitær ret har parter i en konflikt en klar forpligtelse til at beskytte civile – herunder journalister – og skal til enhver tid skelne mellem civile og civile objekter på den ene side og krigere og militære mål på den anden side. Under en væbnet konflikt er journalisternes rolle særlig vigtig for at sikre, at fjendtligheder og mulige krænkelser afdækkes,” siger Aya Majzoub.
I maj 2023 fremhævede Committee to Project Journalists, at over de sidste 22 år er ikke ét eneste medlem af de israelske sikkerhedsstyrker blevet stillet til ansvar eller tiltalt for drabene på mindst 20 journalister.