Fakta om dødsstraf i 2014

Få her et overblik over, hvordan dødsstraf blev brugt i 2014. Læs blandt andet hvor mange henrettelser, der fandt sted, hvordan de blev udført og hvor mange, der blev dømt til døden.

Få her et overblik over, hvordan dødsstraf blev brugt i 2014. Læs blandt andet hvor mange henrettelser, der fandt sted, hvordan de blev udført og hvor mange, der blev dømt til døden.

Henrettelser og dødsstraf i tal:

  • Mindst 607 mennesker blev henrettet i 22 lande
  • Mindst 2.466 personer blev dømt til døden
  • Mindst 19.094 mennesker ventede i slutningen af året på at blive henrettet

Global fremgang:

  • 22 procent færre personer blev henrettet af staten i 2014 sammenlignet med året før
  • 112 dødsdømte i ni forskellige lande blev frifundet for deres forbrydelser 
  • I 28 lande fik dødsdømte fanger omstødt deres dom
  • På to årtier er der næsten sket en halvering i antallet af lande, der henretter deres borgere. I 1995 var tallet 41 lande. I 2014 var antallet faldet til 22 lande. 
  • Syv færre lande henrettede borgere sammenlignet med 2013. Det drejer sig om Bangladesh, Botswana, Indonesien, Indien, Kuwait, Nigeria og Sydsudan 
  • 117 af 193 medlemslande stemte i december for et moratorium, det vil sige et stop, for dødsstraf ved FN’s Generalforsamling

Global tilbagegang:

  • 28 procent flere blev dømt til døden sammenlignet med 2013 
  • I Egypten og Nigeria er der sket en markant stigning i antal dødsdomme. Egypten gik fra 109 dødsdomme i 2013 til mindst 509 i 2014. Nigeria gik fra mindst 141 dødsdømte i 2013 til mindst 659 i 2014
  • Syv lande har efter ét eller flere års pause genoptaget brugen af dødsstraf. Det drejer sig om Egypten, de Forenede Arabiske Emirater, Hviderusland, Jordan, Pakistan, Singapore og Ækvatorialguinea

Lande, der henrettede:
Afghanistan, Egypten, Forenede Arabiske Emirater, Hviderusland, Iran, Irak, Japan, Jordan, Kina, Malaysia, Nordkorea, Pakistan, Saudi Arabien, Singapore, Somalia, Sudan, Taiwan, USA, Vietnam, Yemen og Ækvatorialguinea.

Årsager til særlig bekymring:

  • Mindreårige: Iran henrettede mindst 14 personer, der var under 18 år, da de begik deres forbrydelse. Også Pakistan, Maldiverne, Egypten, Sri Lanka, Nigeria og Yemen har i strid med international lov dømt borgere til døden for forbrydelser, de begik, da de var mindreårige
  • Borgere med psykiske handicaps: I blandt andet Indonesien, Japan, Malaysia, Pakistan, Trinidad og Tobago samt USA venter mennesker med psykiske handicaps på at blive henrettet. Det er i strid med international lov
  • Tortur: I blandt andet Afghanistan, Bahrain, Kina, Iran, Irak, Nordkorea og Saudi Arabien er mennesker blevet dømt til døden på baggrund af indrømmelser, de har afgivet under tortur eller anden mishandling
  • Frygt for den offentlige sikkerhed: Mange henrettelser og dødsdomme skyldes frygt for terror eller kriminalitet. Efter seks år uden henrettelser blev syv mennesker i Pakistan henrettet efter skolemassakren i Peshawar. Cameroun og De Forenede Arabiske Emirater udvidede strafudmålingen for terrorrelaterede forbrydelser, så den type forbrydelser nu kan give dødsstraf

Mest udbredte henrettelsesmetoder:

Halshugning, hængning, dødelig indsprøjtning og skydning

Forbrydelser der, i strid med international lov, udløste dødsdomme: 

  • Narkokriminalitet: Kina, Indonesien, Iran, Malaysia, Saudi Arabien, Singapore, Sri Lanka, Thailand, de Forenede Arabiske Emirater og Vietnam
  • Økonomisk kriminalitet: Kina, Nordkorea og Vietnam 
  • Utroskab: De Forenede Arabiske Emirater 
  • Blasfemi: Pakistan, Iran
  • Trolddom og hekseri: Saudi Arabien 

Lande, der henrettede flest: 

Kina, Iran, Saudi Arabien, Irak og USA – i den nævnte rækkefølge. 

Kina henretter flere end resten af verden tilsammen. Det totale antal henrettelser er dog ukendt, fordi det i Kina bliver betragtet som en statshemmelighed. Derfor er det heller ikke muligt at fastslå det præcise antal henrettelser på verdensplan.