Gaza: Antallet af mulige krigsforbrydelser står i kø

Siden oktober 2023 har Amnesty International undersøgt 16 israelske luftangreb, hvor vi har fundet beviser for krigsforbrydelser i Gaza – herunder direkte angreb på civile og kollektiv afstraffelse af civilbefolkningen. Men vi er ikke ene om at dokumentere de mange angreb, der har dræbt et uforholdsmæssigt stort antal civile. FN og de internationale domstole gør det samme.

Amnesty har undersøgt angreb på civile, og om der er tegn på krigsforbrydelser.
RAFAH, GAZA – 28. maj 2024: Palæstinensere i en flygtningelejr i Rafah gennemgår ødelæggelserne efter et israelsk angreb. Flere blev meldt dræbt under angrebet, og mange af de interimistiske telte blev fuldstændig ødelagt. FOTO: Hani Alshaer/Anadolu via Getty Images

I de 16 israelske luftangreb, som Amnesty International har været i stand til at undersøge siden den 7. oktober sidste år, blev 370 civile, heriblandt 159 børn, dræbt, og flere hundrede blev sårede.

I april gik det udover 32 børn, som blev dræbt i tre forskellige angreb. Nogle af dem døde, mens de spillede bordfodbold i en markedsgade i flygtningelejren al-Maghazi i det centrale Gaza.

I ingen af angrebene har vi i Amnesty International kunne finde bevis for militær tilstedeværelse, og vores analyse er derfor, at de skal anses som krigsforbrydelser.

Samtidig med at vi indsamler dokumentation og bevismateriale for mulige brud på folkeretten og menneskerettighederne, arbejder FN samt Den International Domstol (ICJ) og Den Internationale Straffedomstol (ICC) på præcis det samme.

Her får du et overblik over dele af de internationale organisationers omfattende research:

Potentielt folkedrab på palæstinenserne

Allerede ved krigens udbrud den 7. oktober 2023 begyndte FN’s menneskerettighedskontor at indsamle beviser for, at såvel Hamas som Israel begår krigsforbrydelser.

Fem måneder inde i krigen konkluderede FN’s menneskerettighedskontor i en rapport, at der er rimelig grund til at tro, at Israel begår folkedrab i Gaza.

På det tidspunkt – i marts 2024 – var flere end 30.000 palæstinensere ifølge FN blevet dræbt, 70 procent af beboelsesområderne i Gaza ødelagt, og 80 procent af befolkningen fordrevet.

Rapporten beskriver, hvordan omfanget og den overvældende karakter af Israels angreb afslører en hensigt om at udslette palæstinenserne som gruppe. Ifølge FN sker det ved at ”dræbe medlemmer af gruppen; forårsage alvorlig fysisk eller psykisk skade på gruppens medlemmer; og bevidst at påføre gruppen livsbetingelser, der er beregnet til at medføre fysiske skader”.

Ifølge rapporten er det sket på ordrer af højtstående militær- og regeringsembedsfolk i Israel.

Både Israel og Hamas begår krigsforbrydelser ifølge FN

I begyndelsen af juni 2024 konkluderede endnu en stor rapport fra FN’s menneskerettighedskontor, at såvel Israel som Hamas har begået krigsforbrydelser og på daværende tidspunkt stadig gjorde det.

Ifølge FN begik Hamas’ militære del sammen med en række andre væbnede palæstinensiske grupper flere krigsforbrydelser under deres angreb på Israel den 7. oktober 2023. Angrebet beskrives som en planlagt aktion, hvor civile israelere blandt andet blev dræbt, mishandlet og taget som gidsler.

“Disse handlinger udgør krigsforbrydelser og krænkelser af international humanitær lov og internationale menneskerettigheder,” lyder det i rapporten, der samtidig kritiserer Israels militær for ikke i høj nok grad at kunne beskytte de civile israelere i den sydlige del af Israel.

Rapporten, der er dateret til slutningen af maj, men som blev offentliggjort den 12. juni, gør det samtidig klart, at Israel efter den 7. oktober 2023 har svaret igen på en måde, der ligner ”hævn og kollektiv afstraffelse”.

Israels militærs bevidste brug af tunge våben med stor destruktiv kapacitet i tætbefolkede områder udgør et forsætligt og direkte angreb på civilbefolkningen, der især rammer kvinder og børn

Rapport fra FN's menneskerettighedskontor

Ifølge FN har Israel begået både krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og forbrudt sig mod folkeretten:

”Israels militærs bevidste brug af tunge våben med stor destruktiv kapacitet i tætbefolkede områder udgør et forsætligt og direkte angreb på civilbefolkningen, der især rammer kvinder og børn,” skriver FN i rapporten og tilføjer, at strategien bekræftes af det store antal ofre, der er steget uge for uge og måned for måned ”uden ændringer i Israels politik eller militære strategi”.

En uge efter offentliggørelse af rapporten kom FN’s menneskerettighedskontor med en vurdering af seks angreb, som de beskriver som eksempler på, hvordan Israel systematisk menes at have overtrådt principperne om proportionalitet og forholdsregler i krigen, hvilket ellers er grundlæggende principper i international humanitær ret.

I de seks angreb mistænker FN Israel for at have brugt bomber på 900 kilo, 450 kilo og 115 kilo.

Angrebene strakte sig fra oktober til december 2023, og bomberne ødelagde beboelsesbygninger, en skole, flere flygtningelejre og et marked.

Et af angrebene destruerede 15 bygninger og beskadigede mindst 14 andre i et spænd på cirka 130 meter i bydelen Ash Shujaiyeh i Gaza City den 2. december 2023. Mindst 60 mennesker blev ifølge FN dræbt i det ene angreb.

Sag ved Den International Domstol og anmodning om arrestordre fra Den Internationale Straffedomstol

Udover FN-dokumentation kører der i skrivende stund to sager ved de internationale retsinstanser Den International Domstol (ICJ), som kan dømme lande for internationale forbrydelser, og som er FN’s øverste domstol, samt Den Internationale Straffedomstol (ICC), som retsforfølger enkeltpersoner for blandt andet krigsforbrydelser.

I december 2023 rejste Sydafrika en sag ved ICJ. Her anklager de Israel for at begå folkemord mod palæstinenserne.

I forbindelse med den sag beordrede ICJ den 24. maj 2024 Israel til ”øjeblikkeligt” at standse militæroffensiven i Rafah i det sydlige Gaza – et sted, som på det tidspunkt var klassificeret som en såkaldt ”safe zone” for civile, og hvor mange palæstinensere derfor var flygtet til fra resten af Gaza.

Israel adlød ikke ICJ’s ordre.

Kort forinden havde chefanklageren fra den anden domstol, ICC, bedt om at få udstedt internationale arrestordrer på den israelske premierminister Benjamin Netanyahu og hans forsvarsminister Yoav Gallant samt de tre Hamas-ledere Yahya Sinwar, Mohammed Diab Ibrahim Al-Masri og Ismail Haniyeh.

Benjamin Netanyahu og Yoav Gallant anklages for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden ved blandt andet at have brugt sult som et våben mod befolkningen i Gaza og ved bevidst at angribe civile.

Hamas-lederne anklages blandt andet for drab, gidseltagning, tortur samt voldtægt og seksuel vold.

Oversigt over dokumentation fra FN samt sager ved ICJ og ICC

FN
Den Internationale Domstol (ICJ)
Den Internationale Straffedomstol (ICC)

Listen her er ikke nødvendigvis fyldestgørende, men tjener som eksempel på den megen dokumentation, som internationale instanser indsamler.

Mange andre dokumenterer også

Også andre nationale og internationale organisationer arbejder på at dokumentere de angreb, der bør undersøges for brud på folkeretten, herunder krigsforbrydelser og folkedrab.

Dokumentationen er massiv og kalder på, at hverken Hamas eller Israels politiske og militære ledelse går fri for ansvar.