Håb for en verden uden dødsstraf

Amnestys kamp for at få afskaffet dødsstraffen er kommet adskillige skridt nærmere målet med færre henrettelser og dødsdomme i 2017 end året før. Blot fire lande står for 84 procent af henrettelserne. Det viser Amnesty Internationals årlige statistik over brugen af dødsstraf.

Verden har aldrig været tættere på at afskaffe dødsstraffen, end den er i dag. Som det 20. afrikanske land syd for Sahara afskaffede Guinea sidste år dødsstraffen helt og aldeles, mens Kenyas lovgivning ikke længere automatisk giver dødsstraf for mord. Burkina Faso og Chad tog også skridt imod at afskaffe dødsstraf med nye love eller lovforslag.


”Dødsstraffen er et symptom på en voldskultur – ikke en løsning på den. Vi ved, at vi med hjælp fra mennesker over hele verden kan sige fra over for denne grusomme straf og sætte en stop for dødsstraf overalt”.

Salil Shetty, Generalsekretær i Amnesty international



Amnesty registrerede mindst 993 henrettelser i 23 lande i 2017, hvilket var fire procent færre end i 2016, hvor der var 1032 henrettelser på verdensplan. Og det er hele 39 procent færre end i 2015, der med 1634 henrettelser markerede sig som det værste år siden 1989.

Mindst 2591 dødsdomme blev registreret i 53 lande i 2017 – et markant fald i forhold til 2016, der bød på hele 3117 dødsdomme. Disse tal indbefatter ikke de tusinder af dødsdomme og henrettelser, som Amnesty mener er blevet udstedt og udrettet i Kina, hvor tallene stadig klassificeres som en statshemmelighed.


23 lande henretter fortsat

Udover Guinea afskaffede Mongoliet også dødsstraffen for alle forbrydelser. Kun 23 lande fortsatte med at henrette sine borgere – det samme som i 2016.

2017 var samtidig året, hvor lande med en stærk tro på dødsstraf begrænsede brugen af henrettelser.

I Iran blev der registreret 11 procent færre henrettelser, og narkotikarelaterede henrettelser faldt med 40 procent. Der blev også taget skridt imod at øge den mængde af narkotika, der skal kunne udløse en dødsstraf.

I Malaysia blev narkotikalovene ændret ved at introducere skønsmæssige strafudmålinger i narkotikasmuglingssager.



Amnesty vurderer, at disse ændringer med tiden vil føre til et fald i antallet af dødsdomme i både Iran og Malaysia.

Indonesien, der i 2016 henrettede fire mennesker dømt for narkotikaforbrydelser i et dårligt udtænkt forsøg på at tackle narkokriminalitet, udførte ingen henrettelser sidste år og rapporterede om et lille fald i udstedte dødsdomme. 


Dødsstraf for narko

Trods de positive tendenser må Amnesty konstatere en rystende udvikling i brugen af dødsstraf i 2017. 15 lande udstedte dødsdomme eller henrettede mennesker for narkorelaterede lovovertrædelser og gik dermed stik imod international lov.

Lande i Mellemøsten og Nordafrika stod for de fleste narkorelaterede henrettelser i 2017, mens der i Asien og Stillehavsregionen er flest lande, der brugte dødsstraf for denne type lovovertrædelser.

Amnesty International registrerede narkorelaterede henrettelser i fire lande – Kina (hvor tallene er en statshemmelighed), Iran, Saudi-Arabien og Singapore. 



Hemmeligheden omkring dødsstraf i Malaysia og Vietnam gjorde det umuligt at afgøre, om der blev foretaget henrettelser på baggrund af narkoforbrydelser.

Singapore hængte otte mennesker i 2017 – alle for narkorelaterede lovovertrædelser og dobbelt så mange som i 2016. Der var en lignende trend i Saudi-Arabien, hvor narkorelaterede halshugninger eksploderede fra 14 procent i 2016 til 40 procent i 2017.

I strid med international lov blev fem mennesker i Iran henrettet for forbrydelser, som de havde begået, da de var under 18 år. Desuden var der stadig mindst 80 mennesker på fængslernes dødsgange. Mennesker med mentale handicap blev henrettet eller forblev dødsdømte i Japan, Maldiverne, Pakistan, Singapore og USA.


Tilståelser på baggrund af tortur

Amnesty International registrerede adskillige sager, hvor mennesker er blevet idømt dødsstraf efter at have ”tilstået” forbrydelser efter tortur og anden mishandling i Bahrain, Kina, Iran, Irak og Saudi-Arabien. I Iran og Irak blev nogle af disse ”tilståelser” sendt live på TV.

Selv om det samlede antal af henrettende stater forblev det samme, begyndte Bahrain, Jordan, Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater igen at henrette sine borgere efter en pause. I Egypten steg de registrerede dødsdomme med 70 procent i forhold til 2016.

Med mindst 21.919 kendte dødsdømte på verdensplan er det ikke nu, at presset på landene med dødsstraf skal lettes.



Der var positive skridt i 2017, og den fulde indvirkning vil vi se i de kommende måneder og år. Men nogle lande går i den modsatte retning – eller truer med at gøre det – så kampen mod dødsstraf er stadig lige vigtig, mener Amnesty.


 

”Over de sidste 40 år har vi set et positivt skift i det globale syn på dødsstraf, men der er brug for mere drastiske skridt for at stoppe den rædselsfulde praksis, hvor stater slår ihjel”, siger Salil Shetty, der er international generalsekretær i Amnesty. Han tilføjer:

”Dødsstraffen er et symptom på en voldskultur – ikke en løsning på den. Vi ved, at vi med hjælp fra mennesker over hele verden kan sige fra over for denne grusomme straf og sætte en stop for dødsstraf overalt”.